Made Flesh – 10 års jubilæumsudgave

Made Flesh - 10 års jubilæumsudgave af Lars Kramhøft og Tom Kristensen

I 2014 modtog Lars Kramhøft og Tom Kristensen Årets Danske Horrorudgivelse for Made Flesh. Nu har forlaget Afkom udgivet en 10 års jubilæumsudgave, der er fyldt med ekstra-materiale. Læs bl.a. tegneserienovellen ‘Dramatikeren’ der var makkerparrets første samarbejde. Nyd det fede Pinup-galleri med tegninger af bl.a. Anna Laurine Kornum, der vandt prisen sidste år. Eller tag på tur med Lars og Tom i deres scrapbook.

For mig har genlæsningen været en sand fornøjelse af den onde slags. Historien holder 100%, og Tom Kristensens illustrationer fortjener så afgjort et gensyn.

I det nordlige Jylland dør Christian Langer af et hjertetilfælde. Det bringer hans søn, Michael, tilbage til herregården Heslev, hvor han voksede op, men forlod så snart han kunne.

I dag bor Michael i København sammen med Rose. Han er lider af angst, og uhyrlige billeder dukker op som mareridt, når han sover.

Gensynet med barndomshjemmet åbner for porten til barndommens fortrængte rædsler, og med minderne dukker et løfte frem. Et løfte Michael gav, før han forlod Nordjylland. Et løfte om at huske, men med hvilke omkostninger?

Her i efteråret kan du ovenikøbet være heldige at møde makkerparret, når de tager på Danmarks turné d. 12. – 14. oktober. Forlaget Afkom, der har udgivet 10 års jubilæumsudgaven, inviterer til en række begivenheder, hvor makkerparret bliver interviewet om deres rejse. Og der bliver selvfølgelig også mulighed for at få signeret bøgerne.

Se hvor og hvornår du kan møde de to herrer HER.

Om Made Flesh – 10 års jubilæumsudgave:

Udgivelsesår: 18.05.2024
Forlag: Afkom, 160 sider
Forside: Tom Kristensen

Læs min originale anmeldelse HER

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.