Med Forglemmigej har Teddy Vork skrevet en stærk, rørende og skræmmende fortælling om sindets skrøbelighed, fortidens skygger og kærlighedens magt.
Mie er lige startet på sit nye job som nattevagt på et plejecenter for demente. Med en skilsmisse og en indlæggelse på psykiatrisk i bagagen er hun mere end klar til at starte et nyt liv for sig selv og datteren Astrid.
Arbejdet viser sig dog at være væsentligt hårdere, end Mie forventede, og Plejecenter Blomsterengen er ikke så idyllisk, som det lyder. Når mørket falder på, forvandles de store vinduer til truende sorte flader, og i stedet for at sove i deres senge flakker beboerne urolige rundt om natten. De taler om en næseløs kvinde, om blomster, om overgreb og tortur – og om sangen ‘Forglemmigej’. Men hvor stammer de traumatiske minder, beboerne deler med Mie, fra? Hvem er det, der synger ‘Forglemmigej’ for de gamle om natten og skræmmer dem? Hvorfor har Inger et kællingebidsel på sit værelse? Og hvad er det for en skygge, Mie hele tiden ser i øjenkrogen?
Selvom Mie gør sit bedste for at være professionel og hjælpe de demente beboere, bliver det sværere og sværere for hende at bevare overblikket. Hendes angstlidelse blusser op igen, og det kniber hende at skelne mellem beboernes hallucinationer, sine egne tvangstanker og virkeligheden.
Oveni problemerne på arbejdet ønsker Mies eks-mand pludselig, at Astrid skal flytte bopæl til ham. Han vil også ændre deres 7/7 deleordning, så Mie kun har datteren hver anden weekend, og mod sit løfte fra før skilsmissen bruger han Mies sygdom som argument. Det ultimative svigt. Og så begynder Astrid at blive bange for at overnatte hos Mie.
Forglemmigej er en redigeret og udvidet udgave af Teddy Vorks lydbogsføljeton fra 2018, der vandt Mofibo/Storytel Originals horrorkonkurrence. Jeg syntes dengang, at historien var god og anbefalelsesværdig. I 2024-versionen er historien fuldendt.
På Facebook har Teddy Vork skrevet om arbejdet med at udgive Forglemmigej som papirbog. Hvordan stort set hver eneste sætning er blevet skrevet om. Hvordan der er kommet mere fokus på sansedetaljer og metaforik fremfor dialog. Hvordan slutningen er blevet udvidet og ændret. Og om overvejelser over layout, font, forside osv.
Det har været et kæmpe arbejde. Men resultatet er også derefter. Fra at være en god roman er Forglemmigej blevet en fremragende roman. Alt det gode jeg sagde om den originale historie er kommet med i den færdige bog. Samtidig gør de nye tilføjelser fortællingen helstøbt. For eksempel får vi mere at vide om den næseløse kvinde og kollegaen Michaels historier. Mies omsorg for de demente beboere og kærlighed til Astrid skinner klarere igennem. Endelig er slutningen en ordentlig mavepuster, der stadig sidder i mig.
Romanen giver også et indblik i, hvad demens er, hvordan det udmønter sig, og hvordan plejepersonalet behandler demensramte beboere. Det er både trist og opløftende på samme tid. Trist fordi sygdommen er så brutal, og opløftende fordi der forskes så meget i, hvordan man kan gøre tilværelsen lettere for de ramte. Tænk hvis man som Karl i romanen hver eneste dag mister sin elskede på ny.
Teddy Vork har et uforlignelige talent for at skrive stemningsfuld horror, hvor rædslen titter frem i hverdagens trummerum. Han kender det plagede sinds skrøbelighed, og som læser bliver vi sammen med Mie i tvivl om, hvad der er virkeligt, og hvad der er angsten. Der er ikke noget at sige til, at Teddy har vundet Årets Danske Horrorpris hele tre gange. Måske bliver det fire med Forglemmigej?
Uddrag af romanen:
Da Mie havde snøret skoene, stak hun vagttelefonen i baglommen og sjoskede – sådan føltes det altid i lave sko – ud af personalestuen og til venstre ad forbindelsesgangen i H’et. Idet hun trådte ud på den lange gang, opfangede hun en bevægelse ud af øjenkrogen.
Men det var bare spejlingen af hende selv i en rude. Gardinerne var ikke trukket for det store glasparti, som udgjorde hele væggen for enden af den lange gang.
I den blanke flade lignede hendes refleksion et lavstammet, troldelignende væsen. Det var glasset, der forvrængede, det vidste hun godt. Så tætbygget var hun heller ikke, heller ikke så overvægtig. Hun fæstnede blikket et godt stykke over hovedet på sin refleksion, da hun gik mod glaspartiet for at trække for.
I spejlingen så gangen uendelig lang ud bag hende. (side 16-17)
Reklame: Tak til forlaget Kandor der har foræret mig bogen til udgivelse
Om Forglemmigej:
Udgivelsesår: 12.09.2024
Forlag: Kandor, 356 sider
Omslag: Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen
Læs også:
Menneskehavn af John Ajvide Lindqvist
Jeg kan se i mørke af Karin Fossum
Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman
Låneren af Camilla Grebe & Carl-David Pärson
Lejligheden af S. L. Grey
Mørket i Hill House af Shirley Jackson
Hvor de gamle visner af Michael Kamp
Slør af A. Silvestri
Hjemmet af Mats Strandberg
Mulm af Teddy Vork
