Det var i første omgang den virkelig fede forside, der fik mig til at gribe fat i Den hornede gud af Magdalena Hai. Heldigvis var omslaget ikke det eneste gode ved romanen.
NÅR MAN STÅR ANSIGT TIL ANSIGT MED DØDEN, ÆNDRER ALT SIG.
Det siges, at livet passerer revy for ens øjne, lige inden man dør. Det kan jeg hverken sige ja eller nej til. Jeg husker intet af det, der skete. Hvordan vores bil skred ud og slog en kolbøtte, inden den ramte ind i et klippefremspring. Jeg husker ikke, at jeg ventede på hjælp i 23 minutter. Jeg var efter sigende ved bevidsthed, da de skar mig ud af min mors Megane. Alt det har jeg fået fortalt efterfølgende.
Totalt blackout. (Uddrag af Den hornede gud)
Handlingen:
Hovedpersonen Lauri er 17 år, og da romanen starter, er han indlagt på hospitalet efter en bilulykke. I ulykken døde hans mor, og hans far er blevet lagt i kunstig coma. Lægerne ved endnu ikke, om han klarer den. Lauri er også blevet kvæstet, men bliver udskrevet og flytter ind hos mosteren og hendes familie i en mindre by på landet.
Lauri har svært ved at acceptere, hvad der er sket. Han gennemgår ulykken i sit hoved igen og igen, men nægter at tale om den. Han har heller ikke lyst til at besøge faren på hospitalet, fordi han er bange for fremtiden. Hvad nu hvis faren aldrig vågner igen? Eller hvis han vågner som en grøntsag?
Det er heller ikke helt let for Lauri at falde til i den nye by. Selvom fætteren Niko passer på ham, ser mange skævt til ham, fordi hans far er sort. Racismen blomstrer desværre i Finland (The Nation). Og oveni kæmper Lauri også med fysiske mén efter ulykken og er stadig nødt til at gå med krykker.
Først da han møder den lidt ældre Vilja-Maria, begynder Lauri at komme ud af sin skal. Han er enormt tiltrukket af hende, og hun lader overraskende nok til også at synes om ham. Men samtidig med mødet med Vilja-Maria begynder Lauri at få nogle mærkelige syner. En enorm skikkelse med gevir på hovedet begynder at dukke op, men ingen andre ser den tilsyneladende. Og så er der den mærkelig oplevelse med den lille pige, som ingen øjne har…
Vurdering:
Historien om Lauri er både en gyser, hvor mystiske væsner og skræmmende genfærd hjemsøger vores hovedperson. Men det er også en fortælling om sorg og savn.
Lauri og moren havde et anstrengt forhold, og samtidig med at han er vred på moren over, at hun er død, føler han en enorm skyld. I lang tid fortrænger han selve ulykken, og vil ikke tale med sin moster om det. Han prøver næsten også at glemme faren, for angsten for, om faren bliver sig selv igen, er så stor, at det virker mindre farligt ikke at se ham.
Jeg har ikke tidligere læst noget af finske Magdalena Hai, som med Den hornede gud vandt Finlandia-prisen i 2023. Historien fortælles af jeg-fortælleren Laurie, og jeg synes, det er lykkes godt for forfatteren at fange Lauris stemme. Vi forstår ham og kan følge hans overvejelser, som virker troværdige for en 17-årig.
Romanen er opdelt i korte kapitler, som gør det let at lade sig lokke til at læse videre, og hvert kapitel indledes med en lille vignet af den hornede gud.
Jeg var udmærket underholdt undervejs, men må nok indrømme, at jeg blev mere grebet af Lars Daneskovs roman Med døden til følge. Alligevel kan jeg sagtens anbefale Den hornede gud, som også får nogle fine ord med på vejen i bibliotekernes lektørudtalelse:
En medrivende og virkelig velskrevet gyser/horror-roman med mange fine temaer, som fx tabet af en forælder, sorg, skyldfølelse, racisme, forelskelse og ikke mindst tilgivelse. Bogens flotte omslag er en appetitvækker på en fortælling, der er både spændende, urovækkende og gribende, og som forfatteren til fulde formår at samle til en helstøbt læseoplevelse. (Bibliotekernes lektørudtalelse)
Om Den hornede gud:
Udgivelsesår: 29.11.2024
Forlag: ABC, 171 sider
Omslag: Karin Niemi
Originaltitel: Sarvijumala (2023)
Oversætter: Birgita Bonde Hansen
Læs også:
Menneskehavn af John Ajvide Lindqvist
Små hænder af Andrés Barba
Med døden til følge af Lars Daneskov
Når frosten kommer af Aske Munk-Jørgensen
Grár af Aksel Studsgarth & Craig Frank
Thornhill af Pam Smy
Thelema af Martin Wangsgaard Jürgensen
