Hvordan man finder på en titel som En ugudelig gæst steg hende til hovedet, står hen i det uvisse, men A. K. Hansn har skrevet en fængslende roman om Sonja, hvis liv en aften tager en uventet drejning.
Sonja Rype sidder fast i tilværelsen i en flække i det såkaldte udkantsdanmark. Hendes job som køkkenassistent kører på autopilot, og hun er konstant irriteret på kolleger og nye ledelsespåfund. Simpelthen arbejdet. Hun er nok heller ikke selv den perfekte kollega.
En nat i marts ser hun pludselig en sort skikkelse danse rundt i luften i stuen og derefter forsvinde. Så begynder hun at opleve blackouts, hun får sære erindringer om ukendte stier gennem landskabet og finder sig selv på lange natlige vandringer. I det hele taget tager hendes tilværelse en mystisk drejning. (Forlagets beskrivelse)
Ligeså skæv titlen er, ligeså skævt er indholdet, selvom udgangspunktet er ganske almindeligt. For et langt stykke hen ad vejen lever Sonja et almindeligt begivenhedsløst liv, men efter synet af skyggen ændrer det sig. De uforklarlige minder og pludselige blackouts driver hende mod sammenbruddets rand. Har hun en hjernetumor? Er hun ved at blive sindssyg? Eller hvad sker der?
Historien fortælles i tredjeperson, skiftevis af Sonja, veninden Natascha, kollegaerne m.fl. Men ind i mellem flytter fortællerstemmen ud af romanens personer og kommenterer i stedet på, hvad kommer til at ske senere. Endelig får vi også interessante afsnit om bl.a. dyreliv, myrer og Djurslands landskab. De forskellige stemmer glider ind og ud af hinanden og ender med at skabe et overraskende hele.
Hvor jeg synes at stemingen hovedsageligt er let med en humoristisk undertone i første halvdel, så ændrer den sig undervejs og bliver mere dyster. Vi ender ikke i ren horror, men der kommer bestemt mere kant på.
Det lignede maling, mat sort maling eller træbehandling, men der var liv i det. Det bølgede. Ganske svagt og svært at se, fordi det var mat sort, men hun var helt sikker. Hun kunne ikke huske, om det altid havde været der. Der er næsten altid en lille skygge under loftslisten. Hun opgav. Det var umuligt at sige. Hun havde i hvert fald ikke lagt mærke til det før. Hun havde på en måde lyst til at række ud og røre ved det sorte, men hun gjorde det ikke.
Og så – hun sprang tilbage med et skrig – flød det sorte ud mod hende. Ud i luften. Det slap væggen og loftet og hjørnet på en gang. Hun væltede næsten, da hun sprang tilbage og hun så en mørk udflydende plamage svæve rundt midt i stuen. (side 109)
Jeg har sjældent haft så svært ved at sætte ord på en læseoplevelse. Dels fordi jeg er bange for at afsløre for meget. Dels fordi En ugudelig gæst steg hende til hovedet er en ret sær historie med mange afstikkere. Men underholdningsværdien er helt i top, og jeg er vild med slutningen, som tager en uforudset drejning. Så hvis du ikke er bange for det lidt skæve, kan jeg kun varmt anbefale den.
Andre skriver:
Superkultur:
“En ugudelig gæst steg hende til hovedet” virker som en sær blanding af kontakt med aliens, syretrip, socialrealisme og folk horror – hvad det i virkeligheden er, vil jeg naturligvis ikke afsløre, men blot sige, at det er en blanding, der fungerer. (Læs hele omtalen)
Bibliotekernes lektørudtalelse:
Skøn og befriende fortælling med levende sprog, der blander natur, socialrealisme, uhygge og moderne folklore i en lattermild perle af en bog.
Om En ugudelig gæst steg hende til hovedet:
Udgivelsesår: 12.04.2025
Forlag: Gymnoten, 201 sider
Omslag: Signe Parkins
Læs også:
Morf af Frank Brahe
Sortøje af Niels Kjærgaard
Tilflytterne af Pelle Møller
