Da jeg tilbage i 2022 læste Brønden af C. C. Thybro, blev jeg oprigtigt ramt. Selvom der var tale om en børnebog, sluttede den ualmindeligt grumt, så jeg har set frem til at læse efterfølgeren Skyggegængeren i håb om en lykkeligere udgang.
Brønden
Vi møder den 12-årige Amera i Brønden. Hun er lige flyttet til en ny by med sine forældre, og hun vil gå langt for ikke at blive mobbeoffer i sin nye skole. Så da skolens ukronede dronning Malou giver hende en udfordring, siger Amera straks ja. Hun skal tilbringe en nat på bunden af en gammel brønd, og hun må under ingen omstændigheder komme op, før det er blevet dag. For kommer hun op, mens det endnu er nat, ender hun på Skyggesiden.
Selvfølgelig tror Amera ikke på det. Men hun er bange for mørke, og selvom hun ved, at de ting hun så og hørte om natten ikke var virkelige, var det svært at tro på.
For det føltes virkeligt. Ligesom nu. Skyggerne dansede på væggen, selvom der ikke var noget lys til at kaste dem. Deres gang over brøndens sider var som negle mod en tavle.
“Man kan ikke høre skygger,” hviskede hun. Men det kunne hun. Hun kunne også mærke, når de satte sig på hende og trak deres kildende, fjerlette fingre over hendes hud. Trak al glæde og selvværd ud af hendes væsen. Indimellem kunne hun næsten også lugte dem – som aske, der blev blæst op fra en udslukt pejs. Hun vidste næsten ikke, hvad hun foretrak. Enten var hun sindssyg, sådan som hendes forældre frygtede, eller også var monstrene virkelige … og så var hun kravlet frivilligt ned i en forhekset brønd. (Brønden, side 40-41)
Skyggegængeren
I Skyggegængeren er Amera kommet hjem. Men selvom alt ser rigtigt ud, føles det forkert. Hendes forældre opfører sig kærligt og omsorgsfulde, men alligevel er noget skævt. Selv hendes elskede tøjdyr Hr. Kanin gør hende utilpas. Han lugter forkert, og ligegyldigt hvor mange gange hun sætter ham væk, dukker han kort tid efter op på hendes seng igen.
Det går op for Amera, at hun måske alligevel ikke er kommet hjem. Måske er hun endt på Skyggesiden? Og hvis hun er det, kan hun så komme hjem igen?
Jeg er vild med C. C. Thybros Brønd-serie, der udspiller sig i samme univers som voksen-serien Skyggeaksens kald. Et univers jeg første gang blev introduceret for i novellen ‘Skimmel’ i antologien Pulp Horror Fiction fra 2021.
Brønden bruger isnende ondt Ameras følelse af mindreværd og ønske om at høre til som katalysator for historien. Der er ikke meget ydre action i fortællingen. I stedet er det Ameras tanker og følelser, der driver historien. Det er fantastisk skrevet.
Modsat har Skyggegængeren et mere handlingsbaseret plot. Her må Amera aktivt gøre noget, hvis hun vil tilbage til sin egen verden. Hvis hun lader sig overvælde af angst og mindreværd, har hun ikke en chance.
Begge bøger er bestemt værd at læse. Også hvis du, som jeg, er langt over målgruppen på +10 år. Og selvom slutningen denne gang er mindre ond, så håber jeg alligevel ikke, at der går særlig lang tid, før vi får bind tre. For den bliver Thybro nødt til at skrive …
Om Brønden 2 – Skyggegængeren:
Udgivelsesår: 09.10.2025
Forlag: Krabat, 73 sider
Omslag: Aksel Studsgarth
I et blogindlæg fortæller C. C. Thybro om tankerne bag Brønd-serien:
Det gode gys er mange ting: Det holder os vågen om natten, kilder frydefuldt i maven, men det kan også holde et spejl op til virkeligheden og lade os bearbejde de store – og måske værste – følelser såsom frygt, fortvivlelse og hjælpeløshed.
Gyserfortællinger giver os et sikkert sted, at udforske yderste konsekvens af valg og fravalg. De lader os se frygt og fortvivlelse i øjnene og i bedste fald overkomme dem. Som en vaccine giver gyset os en forsmag på disse store følelser, så når vi møder dem i virkeligheden – der indimellem kan være mere grum end selv den værste fortælling – så har vi gennem fiktion set andre håndtere dem. Gennem indlevelse, empati og fiktive situationer har vi gjort det selv. (Læs hele blogindlægget her)
Læs også:
Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Evighedstyven af Clive Barker
Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen
Drømmeland af Nick Clausen
I klovnenes kløer af Henrik Einspor
Coraline af Neil Gaiman
