Jeg bebrejder min gode kollega Malene for, at jeg brugte det meste af en dag fuldstændigt opslugt af Junji Itos 634 siders lange manga Uzumaki.
Kurouzu-cho, a small fogbound town on the coast of Japan, is cursed. According to Shuichi Saito, the withdrawn boyfriend of teenager Kirie Goshima, their town is haunted not by a person og being but a pattern: UZUMAKI, the spiral – the hypnotic secret shape of the world. FALL INTO A WHIRLPOOL OF TERROR. (Fra bagsiden)
Malene skrev nemlig om Uzumaki på Instagram, og den lød så interessant, at jeg var nødt til at låne den.
[I] Uzumaki følger [vi] pigen Kirie, som bor i en by, der er blevet besat af/overtaget af spiraler. Folk bliver simpelthen sindssyge p.g.a. tilstedeværelsen af spiraler i byen. Historiens første kapitel starter da også med, at hendes kærestes far studerer spiraler og bliver så opslugt af dette, at han til sidst gør knuder på sig selv, så han danner en perfekt spiral – med døden til følge.
For hvert kapitel sker der ligesom noget nyt med de her spiraler, og det er ganske forfærdeligt og horribelt at læse om. Illustrationerne er uhyggeligt gode og creepy, og selvom præmissen med de her spiraler måske lyder lidt gakket, så fungerer det altså utroligt godt i praksis. (Læs hele Malenes omtale HER)
Jeg er normalt ikke særlig vild med manga. Dels forbinder jeg det med historier fulde af storøjede, dukkelignende piger (hvilket sikkert er uretfærdigt). Dels synes jeg, det er ret akavet at læse baglæns.
Men Junji Itos stil var slet ikke som min fordom forudsagde. I stedet tegner han, som Malene skriver, utroligt creepy. Visse scener var så væmmelige, at jeg får svært ved at glemme dem igen. Måske var det derfor, at det ikke tog mange sider, før min aversion mod at læse fra højre mod venstre forsvandt.
De 19 kapitler (eller rettere 20, for et forsvundet kapitel er dukket op) samles for første gang i denne deluxe udgave, som jeg havde meget svært ved at slippe igen.
Historien bliver mere og mere bizar, efterhånden som spiralerne overtager byens beboere. Fra den spæde begyndelse hvor Kirie finder Shuichis far i en gyde stirre fuldstændig opslugt på en snegl på muren; over mennesker der forvandles til snegle, et fyrtårn der brænder folk levende og myg der inficerer gravide, så de vil slå ihjel for blod; til slutningen hvor byen hærges af en uendelig række orkaner og afskæres fra omverdenen, så folk kan komme ind, men ingen kan komme ud. Jeg fik mindelser til såvel H. P. Lovecraft som Jeff VanderMeers Southern Reach trilogi.
Kort fortalt – Uzumaki er en helt unik oplevelse. Og hvis ikke du tror på Malene og mig, så læs fx denne anmeldelse fra A Sky of Books and Movies:
I was fascinated from start to finish. Ito has a great imagination and towards the end he takes a lot of disparate elements from the earlier chapters and lets them build upon each other. He drives the concept so far into territories of desperation that he is showing things on the page that you’ve never seen before anywhere and you are presented with something unique, and I was always curious about what was going to happen next. Not all the material in the book plays a key role in the conclusion and some chapters seem like dead ends in the story as we get to the end. So, looking back, the plot is a bit loose and meandering, but the journey is fantastic. (Læs hele anmeldelsen)
Om Uzumaki:
Udgivelsesår: 2010
Forlag: VIZ Media, 634 sider
Oversætter: Yuji Oniki (fra japansk til engelsk)
Ifølge Wikipedia udkom Uzumaki oprindeligt i det ugentlige seinen manga magasin Big Comic Spirits. De 19 kapitler blev samlet i tre albums som udkom fra august 1998 til september 1999.
