Jeg blev ret imponeret af Ruggero Deodatos “Cannibal Holocaust“, så da jeg faldt over hans “Last Cannibal World”, der er lavet tre år før, tænkte jeg, at den måtte jeg ikke gå glip af. Det var dog ikke lige så stor en oplevelse.
Robert Harper flyver med vennen Rolf og de to ansatte, Charlie og Swann, ud til en lejr dybt inde i junglen, hvor et hold søger efter olieforekomster. Landingsbanen er blevet misligeholdt, så i landingen taber flyet det ene hjul. Mens Charlie forsøger at reparere dette, går Robert og Rolf ud for at finde lejren – som er forladt.
De finder efterladenskaber, der tyder på, at lejren er blevet overfaldet af lokale kannibaler, og i panik løber Robert ind i junglen, mens han råber på sine folk. Rolf følger efter og indhenter til sidst Robert, men nu er de faret vild. Det lykkes dem dog at komme tilbage til flyet, men først da det er blevet for sent at lette. Så de fire må tilbringe natten i flyet.
I løbet af natten skal Swan tisse, og mens hun er ude, bliver hun bortført. Næste dag tager de tre mænd af sted for at finde hende, men Charlie går i en fælde og bliver dræbt. Nu er der kun Robert og Rolf tilbage, men i forsøget på at krydse floden, forsvinder også Rolf. Kort efter bliver Robert fanget af en lokal stamme, som smider ham i et hul og gemmer ham til senere brug.
Det lykkes til sidst Robert at stikke af, og med sig tager han en indfødt kvinde. Først forsøger hun at slippe væk, men efter en rask lille voldtægt falder hun til og behandler Robert som sin herre. Nu må de forsøge at finde tilbage til flyet og slippe væk fra junglen uden at kvindens stamme eller kannibalerne fanger dem.
Jeg synes, historien er temmelig søgt. De vilde skildres så overdrevent, at det næsten ikke er til at bære. Når de spiser, hugger de maden i sig som dyr. Når de har sex, sker det midt i blandt hinanden med vold og uden kærtegn. Og de viser generelt ingen følelser andet end nysgerrighed. Jeg synes heller ikke, at Roberts karakter har noget særligt formål. Ja, han skal forsøge at overleve i junglen, men jeg fik ingen sympati for ham. Måske skal filmen vise, hvordan junglen reducerer alle mennesker til dyr i kampen for at overleve, men det mener jeg ikke er en gyldig konklusion, og derfor er historien ikke tilfredsstillende for mig.
Ruggero Deodato hverken chokerer eller overrasker i denne film, men man kan dog ane lidt af konturerne til “Cannibal Holocaust“, i den måde han filmer dyrene, der slås ihjel undervejs. Her er lidt af samme vildskab og ubehagelige billeder, men dog ikke nær så gennemført.
“Last Cannibal World” kommer ikke til at stå i min hukommelse som en mindeværdig film, og hvis man kun skal se en film af Ruggero Deodato, så tag hellere “Cannibal Holocaust“.
Læs også Uncuts langt mere positive anmeldelse
Instruktør: Ruggero Deodato
Udgivelsesår: 1977
Originaltitel: Ultimo mondo cannibale