Jeg er simpelthen nødt til at tage hatten af for forlaget Kandor og serien om Satan. Det er imponerende, at der hver måned d. 13. udkommer et nyt velredigeret og godt korrekturlæst bind skrevet af både garvede forfattere og nye talenter, med historier som pirrer og vækker til eftertanke. Det er naturligvis et tegn på talentfulde bidragsydere, men det er så sandelig også et bevis på en kæmpe indsats fra forlægger Nikolaj Højbergs side.
David Garmark er manden bag femte bind ”En ørn fanger ikke fluer”. Han vandt i øvrigt Kandors krimikonkurrence med novellen ”Tågevals”, og er også aktuel med sin debutroman ”Drengen der aldrig kom hjem”, som er udgivet på forlaget Turbine. Men her drejer det sig om Satan.
I 1958 fødes drengen Poul Gustav Brahmsen, der hurtigt viser sig at være et højt begavet barn. Han læste som 3-årig, skrev fortællinger som 5-årig, og som 10-årig blev hans evner for at spille klaver opdaget, og snart spillede Poul Gustav på turneer over hele Europa.
Men alt har en ende og en dag er berømmelsen ovre. Poul Gustav kommer i dårligt selskab, ender i fængsel og herfra forsvinder ethvert spor af ham – indtil journalisten Henrik Wagner næsten 40 år senere opdager en sammenhæng mellem vidunderbarnet og det litterære mesterværk ”Verden tilhører os, der er tilbage”.
Det lykkes Henrik Wagner at opspore Poul Gustav og få et interview med ham, men mødet bliver et møde med ondskaben selv og en rejse ind i et betændt og sygt sind.
Poul Gustav arbejder nu på afslutningen af sit store værk ”Verden tilhører os, der er tilbage”, hvor han beviser, at alle mennesker er skabt lige, og at kærligheden bør styre os. I ”Magnum Opus” har han dog en helt anden agenda – nemlig at dekonstruere sine egne ord og bevise at mennesket er alene i verden. At nedbrænde skoven af eksisterende forestillinger og genplante fra bunden. Og metoden til dette er grusom.
Garmark fortæller historien dels via Henrik Wagner, dels gennem interviewet med Poul Gustav, og dels gennem dennes selvbiografi. Her er ingen humor eller varme, ingen kærlighed eller medmenneskelighed. Hos Garmark findes Satan i menneskets gerninger og følelser, og han dissekerer emnet skjult under en videnskabelig rationel maske.
En vellykket, velskrevet og virkelig modbydelig historie, som fungerer fint i kortromans-formen, men som også sagtens vil kunne tåle at blive rullet ud i fuld roman længde. Med andre ord – endnu et fornemt bidrag til serien.
Fra bogens forord:
“Lige så længe jeg kan huske, har jeg været fascineret af Satan. Den faldne engel. Den legemliggjorte ondskab. Den mest frygtede skabning fra Vestens kulturhistorie. Jeg har specielt været fascineret af de måder, han har været afbilledet på i film og litteratur, hvor han har optrådt lige fra den nydelige advokat til kirkens rødskællede dæmon… I 2014 blev jeg nysgerrig på, hvad andre forbandt med Satan og tænkte, at det kunne være interessant at udgive en serie af kortromaner om ham. Jeg udsendte derfor en indbydelse til at skrive til serien. De to eneste kriterier var manuskriptets længde, og at manuskriptet på en eller anden måde skulle afspejle forfatterens opfattelse af Satan. Interessen for at skrive til serien var stor og variationen af Satan mange. Min nysgerrighed blev tilfredsstillet. Det håber jeg også din gør…”
Nikolaj Højberg, forlagsredaktør
Serien Den X bog om Satan:
Menneskesønnen af Maya Salonin
Hels rejse af Signe Fahl
En ørn fanger ikke fluer af David Garmark
Tvisten af Anika Eibe
Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen
En sand kunstner af Jakob Friis Andersen
Deroute af Martin Schjönning
Besøg David Karmarks facebook-side
Læs mere på Forlaget Kandors hjemmeside
Om bogen:
Udgivelsesår: 2015
Omslag: Luc Sesselle/Dreamstime.com
Nej, men det gør en fluefanger :-).