Adventskalender fra Read.Die.Repeat

Adventskalender fra Read.Die.Repeat,  illustreret af Pelle Gedtek

Her i weekenden har jeg været til julefrokost, og i den anledning stod jeg i kø til en kviktest. Jeg brugte ventetiden til at læse prologen i Read.Die.Repeats adventskalender, og pludselig var spildtid forvandlet til fed underholdning.

Så er julen næsten skudt i gang. Det har vi tænkt os af fejre hos Read.Die.Repeat, og vi gør det ikke alene. Vi har allieret os med en række forfattere og en illustrator for at give jer en tidlig julegave. Det er nemlig blevet tid til året første og mest uhyggelige adventskalender. I går udkom prologen, og hele vejen frem mod jul kan I læse med, når ikke julehyggen, men Jordens undergang nærmer sig kapitel for kapitel.

I prologen møder vi Tove. Hun arbejder som eventkoordinator, og i dag skal hun byde velkommen til paneldebatten ‘Eksperimentel astrofysik forklaret’. Aftenen forløber over al forventning, og da Tove tager hjem, glæder hun sig til en fræk aftale med Hr. Follett og en flaske Ribera del Duero i et karbad.

På vejen hjem sker der dog noget. Og nok har Tove ikke forstand på det, de forsker i i laboratoriet under kongrescenteret, men hun ved nok til at stikke af så hurtigt remmer og tøj kan bære. Spørgsmålet er så, om hun er i sikkerhed hjemme i lejligheden?

Historien fortælles af syv forfattere, og starter med en fælles prolog for at blive opsamlet og afsluttet juleaftensdag. Indtil videre har jeg læst prologen og første kapitel, og de tegner ualmindeligt lovende …

Medvirkende:

21. november – Prolog af Jonas Aagaard Dinesen
28. november – Første søndag i advent af Freddy E. Silva
5. december – Anden søndag i advent af Anne-Mette Brandt
12. december – Tredje søndag i advent af Mariane Mide
19. december – Fjerde søndag i advent af Karina Sund
24. december – Afslutning af Karsten Brandt-Knudsen

Alle afsnit er illustreret af Pelle Gedtek.

Adventskalenderen kan bestilles ganske gratis hos Read.Die.Repeat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.