Bestiarium Groenlandica er et fascinerende opslagsværk om grønlandske mytevæsener, smukt illustreret af tegnere fra Grønland, Island og Danmark
I sit forord fortæller Maria Bach Kreutzmann, idékvinde og redaktør på udgivelsen, om inspirationen til bogen. Ved et tilfælde faldt hun over nogle grønlandske mytevæsener, som hun ikke kendte. Det udviklede sig til en passion for at finde ud af mere om den gamle ånde- og myteverden, og er nu endt med Bestiarium Groenlandica, hvis titel er inspireret af ‘den videnskabelige tradition for indsamling og katalogisering af information til bevaring og oplysning’.
Bogen kan både læses fra ende til anden, men kan også bruges som et opslagsværk. Forrest er en kort indføring i grønlands historie. Her hører vi bl.a. om Thulekulturen, om taburegler og om ‘sila’ – et grønlandsk ord der både betyder vejr, forstand, verden og verdensorden. Herefter følger en alfabetisk oversigt over 67 forskellige væsener fra de grønlandske myter. Langt de fleste opslag er også illustreret samt tilføjet en kort kildeberetning om væsenet. Bagerst er et afsnit om de grønlandske åndemanere, samt en ordliste, en litteraturliste og en kort introduktion til holdet bag udgivelsen.
På forhånd bestod mit kendskab til Grønland hovedsageligt af Jørn Riels fabelagtige roman Sangen for livet. Der var derfor masser af nyt stof for mig, og det var dybt fascinerende at dykke ned i de mange farverige, farlige og fantastiske væsener, der boltrer sig i den grønlandske myteverden.
Det er interessant at se, hvordan myter minder om hinanden på tværs af landegrænser. For eksempel læste jeg fornyligt om det skandinaviske væsen myling. En myling er genfærdet af et barn født i dølgsmål og derefter slået ihjel af moren. Også grønlænderne har et sådan væsen. Her hedder det Anngiaq og er ligesom mylingen født i hemmelighed og dræbt. Anngiaq forfølger sine slægtninge, når de sejler, hvor den forsøger at trække dem under vandet og drukne dem.
Det viser sig, at grønlænderne også kender til zombier. De kalder dem blot Ikusik, og her er der tale om lig, der trækker sig frem på albuerne i deres jagt på levende mennesker. Iseqquat virker også lidt bekendte. De er småbitte, drillesyge væsener – måske en slags grønlandske nisser?
Et andet væsen, der virker bekendt, er Aassik. Aassik er en kæmpestor orm, der kan bruges som trækdyr, men som er utrolig arrig og svær at tæmme. Her kunne jeg ikke lade være med at tænke på Frank Herberts science fiction roman Dune. Heri findes også gigantiske orme, så måske er Frank Herbert blevet inspireret af en grønlandsk myte?
Med syv forskellige tegnere er billedsiden selvfølgelig meget varieret, som det også fremgår af de få eksempler, jeg viser her. Det, synes jeg dog, kun er en styrke, for det giver en mangfoldighed i udtrykket, som matcher de mange væseners forskellighed.
I det hele taget må jeg indrømme, at jeg er ret betaget af Bestiarium Groenlandica, og hvis du på nogen måde er interesseret i Grønlands kulturhistorie, så grib fat i dette smukke værk. Anbefales.
Om Bestiarium Groenlandica:
Udgivelsesår: 2018
Forlag: Milik Publishing, 155 sider
Illustrationer: Coco Apunnguaq Lynge, Agust Kristinsson, Maja-Lisa Kehlet, Christian Fleischer Rex, Jonatan Brüsch, Carina Lillegaard Løvgreen, Martin Brandt Hansen, Maria Bach Kreutzmann
Læs også:
De udøde af Johan Egerkrans
Vampyrjægerens håndbog af Constantine Gregory
Alverdens vampyrer af Dan Turéll
Gys og eventyr
Hej Maria .
For det første er jeg meget ked af at du har ikke fortalt Ikusimiaq korrekt . Jeg har læst bogen og du siger Ikusimiaq er Ikusik . Det er ikke korrekt . Og hvad angår Anigiaq har du heller ikke fortalt korrekt . Jeg er en Inuk født Inuk opdraget som Inuk og kan inuttitut flydende. Jeg er historisk og mytisk uddannet af min egen morfar som er Inuk og er stolt af mit ophav .Her er følgende forklaringer du bliver nødt til og rette op på dine bog.
For det første ordet Ikusik betyder albue og vi bruger heller ikusik om den uhyHre du prøver fortælle om, for det andet det hedder Ikusimiaq den uhyre du prøver fortælle om. For det 3 Anigiaq er det samme som Ikusimiaq.
Det er forkert og fortælle folk om at Ikusik (albuen) som bæres af alle mennesker i sit arm er en uhyre på Grønland det er en romantiseret incitament.
Ikusimiaq har alle sine lemmer i behold . Den kan ikke går fordi den er en gravlende uhyre som er sunget frem af en Ilisiitsoq (hekse dyrkende person) kan både være mand eller en kvinde med et had til en anden person. Ikusimiaq/Anigiaq er en død person som gravler ud af sit grav og skal ud og skræmme livet ud af en (fjende) men som alle fortællinger ender med at Ikusimiaq/ er en svag (zombie).Og den ender altid med at den bliver tæsket i stykker . For ingen selvbevidst Inuk er ikke bange for sådan en svagelige uhyre uden et liv.
Ikusimiaq/Anigiaq en zombie oplivet af heksesange ud af graven .
Hej Hans.
Tak for din kommentar vedr. “Bestiarium Groenlandica”. Jeg har desværre ikke en adresse på Maria Bach Kreutzmann, og kan derfor ikke sende den videre, men jeg håber, du får fat på hende ad en anden vej.
Bedste hilsner
Jette