Safterne flyder, og døden står på lur i novellesamlingen Drift, der er meget langt fra erotikken i Fifthy Shades of Grey.
Anne-Marie Vedsø Olesen debuterede som forfatter med den historiske roman Salernos Sol i 2000. Siden har hun skrevet en række romaner, bl.a. historiske romaner, men også romaner der udfordrer genrebegrebet og ikke så nemt kan sættes i bås. Hun er således en rigtig interessant forfatter.
Anne-Marie skriver med swung, og finder inspiration i såvel myter som naturvidenskab og kulturhistorien. Hendes kvinder er stærke, og hun er ikke bange for at udfordre læserne med sin skrivestil.
I 2019 vandt hun Årets Danske Horrorudgivelse for romanen Lucie. I 2021 vandt hun Niels Klim-prisen for romanen Månen over øen. Og med serien Vølvens vej har hun også for alvor slået sit navn fast i den brede befolkning, idet første bind, Snehild, vandt DR Romanprisen i 2022.
Men Anne-Marie er ikke kun glad for de store armsving. Gennem sit forfatterskab har hun også skrevet flere noveller, og nu er et udvalg af disse samlet her i Drift med undertitlen Seks noveller om lidenskab og død.
Om at skrive noveller fortæller hun i et interview til forlaget 2 Feet Entertainment:
“Noveller er et koncentrat af tema og følelser, og samtidig den ultimative øvelse i stram struktur. De noveller jeg har skrevet, har alle krævet stor mental forberedelse. Man skal være helt bevidst om, hvad man vil med fortællingen. Når en novelle lykkes, er det til gengæld fantastisk at se så stor energiudladning på så få sider. Det opleves som en frydefuld forløsning.”
Af de seks noveller i Drift havde jeg tidligere læst ‘Orkestergraven’, der oprindeligt blev udgivet i Poe – 4 makabre hyldester. Antologien udkom på Krimimessen i 2009 som et samarbejde mellem forlaget 2 Feet Entertainment og Horsens bibliotek for at fejre Edgar Allan Poes 200 års fødselsdag.
‘Orkestergraven’ er en gendigtning af Poes novelle ‘Hjertet, der sladrede’. I Anne-Maries version er fortælleren en dirigent, der forelsker sig hovedkulds i sopranen Isabella, som er gæstestjerne i operaen Rusalka. Samtidig er hendes sang dog næsten uudholdelig for ham, og hvis man kender Poes novelle, kan man nok gætte, hvor historien bevæger sig hen. Jeg er helt vild med novellen, som efterfølgende blev omsat til en opera opført af Den Fynske Opera. Det må siges at være lidt af et cadeau.
Samlingen indledes dog med novellen ‘Tip’. Her har en kvindelig politiker meget stærke holdninger til prostitution, men udfordres da hun møder thailandske Tip. En novelle om hykleri og undertrykkelse af drifter.
I forordet fortæller Anne-Marie, at samlingens anden novelle, ‘Brangænes medicin’, er en gendigtning af Wagners opera Tristan og Isolde. Her forelsker lægen Elisabeth sig hovedkulds i den nyansatte kollega Toke, selvom hun er lykkelig gift med overlægen Mark. Med hjælp fra sygeplejersken Brangæne får Elisabeth tændt Tokes begær, og så starter en dødelig spiral, hvor der i den grad er skruet op for effekterne. Novellen fik Jyllandspostens anmelder til at bruge betegnelsen “splattersex”, og vi er da også langt fra Fifthy Shades of Grey. Men i mine øjne fungerer novellen nu perfekt.
‘Postulanten’ handler om den unge mand, Albert, der gerne vil optages i et munkekloster. For at bevise sin tro er Albert taget på en pilgrimsvandring, der fører ham over Lillehammer til Trondhjem. Undervejs bliver vejret dårligt, så han bliver anbefalet at vente i Oslo. Her møder han kvinden Lucie, som dog ikke har tænkt sig at vente. Albert bliver øjeblikkeligt betaget af hende, og beslutter sig for at prøve at indhente hende. Novellen inspirerede siden Anne-Marie til at skrive den prisbelønnede roman Lucie.
‘Min hvidklædte ven’ er den eneste novelle i Drift, der ikke har været udgivet før. Her beretter fortælleren om et møde med en ukendt mand på en bar. De kommer til at tale om skæbne kontra den frie vilje, hvilket fører den ukendte til at fortælle en historie, der efterlader vores fortæller ganske ædru. Den eneste novelle i samlingen der udelukkende handler om dødsdrift.
Samlingens næstsidste novelle hedder ‘På månens horn’ og følger en gruppe venner der fejrer nytår i en hytte i Ardennerskoven. Hovedpersonen er skuespiller og har netop fået rollen som Rosalinde i Shakespeare stykket Som man behager. Men det, der skulle have været nogle hyggelige dage, udvikler sig anderledes. Novellen bruger forskellige figurer fra Shakespeares stykker, og i forordet beskriver Anne-Marie det store arbejde, det var at samle citater sammen, idet hun oprindeligt skrev historien før internettets tid.
Jeg var godt underholdt under læsningen af Drift, hvis historier både giver røde kinder, kvalme og plads til refleksion. Anne-Marie skriver med patos, men det bliver aldrig overdrevent, og netop fordi hun ikke har en ironisk distance til fortællingerne, står de så stærkt. Absolut en spændende udgivelse.
Uddrag af bogen:
Han ser rødmen blusse op på hendes kinder.
“Nej, nej,” tilføjer han hastigt, “du må ikke blive stødt, jeg har altid elsket dig. Det ved jeg nu. Nu hvor det er for sent.”
Bliver hendes øjne ikke lidt blanke ved hans ord? Har han rørt hende nok til, at hun kan tilgive ham?
“Men Isabellas stemme,” fortsætter han og bemærker, hvor intenst hun lytter til ham nu, “rummede også noget i sine lyse klange, som fik mig til at få lyst til at gøre hende ondt. Det fandt jeg hurtigt ud af. Jeg blev besat af lyden, den var alt for besnærende, og til sidst kunne jeg ikke tænke på andet end, hvordan jeg kunne komme den til livs.
Hendes stemme var det, der fik alting til at gå galt. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg kan ikke engang sige dig, hvornår den lyst til at forvolde skade opstod i mig første gang. Måske fra allerførste tone. Det tror jeg. Der var ganske enkelt noget i hendes uimodståelige, fortættede klange af erotik og glæde, som jeg ikke kunne tåle, og som fik tåger af grønt ubehag til at drive for mit blik.
Sådan blev det. Den følelse af ubehag voksede sig stærkere og stærkere i mig. Og lysten til at gøre hende tavs voksede i takt hermed, og jeg begyndte at forestille mig alle de måder, jeg kunne skade hende på.”(side 118-119 fra ‘Orkestergraven*)
Om Drift:
Udgivelsesår: 20.01.2023
Forlag: 2 Feet Entertainment, 140 sider
Omslag: Steen Langstrup
Besøg Anne-Marie Vedsø Olesens hjemmeside
Indhold:
Forord
Tip
Brangænes medicin
Postulanten
Min hvidklædte ven
På månens horn
Orkestergraven
