I 2009 udkom første samling af Dystre Danmark, som nu efterfølges af 14 nye noveller redigeret og udgivet af Henrik S. Harksen. Dystre Danmark 2 er heldigvis en værdig to’er, der ligesom første bog er en blanding af kendte og mindre kendte forfattere.
Blandt mine favoritter er samlingens første novelle “Jacobs stige” af A. Silvestri, hvor et cirkusbesøg løber helt af sporet. Hvis man ikke på forhånd lider af coulrofobi (sygelig angst for klovne), så gør man det helt sikkert efter at have læst novellen her. Sprogligt hører “Jacobs stige” også til i toppen af samlingen, og så er Silvestri utrolig dygtig til at skabe ubehagelige billeder i hovedet på læseren.
“Allerede da hun tog afsæt, gik det op for Jacob, at hun umuligt kunne rammen linen. Hun faldt gennem luften i en kaskade af saltomortaler, så hurtigt at hendes træk blev udhvisket. Kun den røde mund var tydelig, og den voksede og voksede, mens hun faldt. Sekundet inden hun ramte, stoppede orkestret brat.
Et skrig nåede at starte et sted i teltet, før linedanserinden ramte jorden. Så gik hun i et med savsmuldet. Hendes krop eksploderede i fragmenter mod jorden. Jacob kunne tydeligt høre, hvordan hendes knogler brækkede i en hurtig serie af sprøde lyde, og blod stod ud til alle sider. Da noget varmt og fugtigt ramte hans kind, trak han sig tilbage med et gisp. På jorden lå en blodig klump, stadig iført den sølvskinnende dragt. Der blev helt stille i teltet. Så lød en fanfare fra en enkelt trompet.”
En anden favorit er “Babyalarm” af Patrick Leis om babysitteren der vælger det forkerte hus at babysitte i. Historien virker umiddelbart kendt, men Leis giver den lige sit helt eget twist, og så er han bare ualmindelig god til at skrive så adrenalinet flyder hos læseren.
Lars Ahn Pedersen plejer også altid at være værd at læse, og det er “Blomstervanding” bestemt også. Her leger Ahn med formen, så novellen læses som en række indlæg på facebook, og på trods af at jeg ellers ikke altid er så vild med den slags fiksfakserier, så lykkes det ualmindelig godt. Novellen står skarpt og har en grum slutning.
Også samlingens sidste novelle skrevet af Freddy E. Silva “Stumt vanvid” bør fremhæves. Novellen læner sig genremæssigt stærkt op ad thrilleren, men atmosfæren er ualmindelig ond. Stilen er lige ud ad landevejen, og historien om politimanden, som hidkaldes til at bistå i en sag om en tavs morder fyldt med tatoveringer, er godt skruet sammen og emmer af vanvid.
Jeg kunne dog sagtens fremhæve flere af novellerne. Søren Kaysers “Stemmen”, Bjarke Schjødt Larsen “Portræt af dukke og dreng” og Henrik Sandbeck Harksens “Tusind generationer før min fødsel” er absolut også læseværdige, og selvom der måske er enkelte historier, der ikke helt rammer niveauet, så er her generelt tale om en glimrende antologi for alle horror-elskere.
Det er fantastisk, at et lille land som Danmark kan stille med så mange talenter indenfor en relativ smal genre, men det er skønt. Og det er skønt, at små forlag som H. Harksen Productions tør udgive også ikke så kendte forfattere.
Dystre Danmark 2 afsluttes i øvrigt med en kort biografi om hver enkelt forfatter.
Indhold:
Jacobs stige af A. Silvestri
Ønskebarnet af Thomas Daugaard
Sammenhold af Jonas Wilmann
Strålende lys, udstrakt verden af Nikolaj Johansen
Jægeren af Sandra Schwartz
Røg af Morten Carlsen
Babyalarm af Patrick Leis
Ild under byen af Jeppe Bisbjerg
Blomstervanding af Lars Ahn Pedersen
Tusind generationer før min fødsel af Henrik Sandbeck Harksen
En morders drøm af Thomas Bøttern
Portræt af en dukke og dreng af Bjarke Schjødt Larsen
Stemmen af Søren Kayser
Stumt vanvid af Freddy E. Silva
Læs mere om Dystre Danmark 2 på hplmythos.dk
Om Dystre Danmark 2:
Udgivelsesår: 2011
Forlag: H. Harksen Productions
Omslag: Tomas Gindeberg
