En atomkrig har tvunget de få overlevende mennesker under jorden. Her har de søgt skjul i Moskvas metro, hvor hver dag er en kamp for at overleve. Dels en evig kamp for føde, men også en kamp mod de mange mærkelige mutationer, som er dukket op som følge af krigens radioaktive efterladenskaber.
På stationen VDNKh bor den unge Artjom sammen med soldaten Sukhoj, som reddede Artjom fra at blive spist af rotter, da han var en lille dreng. Stationen er truet af mutanter, der nedbryder menneskenes psyke og virker umulige at stoppe. Da stationen får besøg af stalkeren Hunter, ender det med, at Artjom involveres i en plan for at bremse mutanterne.
Det fører Artjom ud på en lang og farefuld rejse, hvor han må krydse hele metronettet for at nå frem til Polis – metroens hovedstad. En opgave, der ikke kun er farlig pga. skjulte væsner i mørket, men i lige så høj grad pga. de mange forskellige ideologier, der befolker hver station.
Ifølge forlaget startede “Metro 2033” først som en blog på Internettet. Siden blev den overført til bogform, ligesom der nu også findes computerspil af historien, og der skulle være en filmatisering på vej. Sikkert er det dog, at Dmitrij Gluchovskij leverer en utrolig spændende og samtidig ganske tankevækkende historie, der udspiller sig i et dystert, klaustrofobisk miljø.
Udover at være en elementær spændingsroman er romanen nærmest også en slags dannelsesroman, hvor vi følger Artjoms udvikling fra dreng til mand. På sin rejse oplever han de mange måder de forskellige stationer har indrettet sig på efter krigen. Nogle er religiøse, andre er kommunistiske eller fascistiske, enkelte er blevet kannibaler, og andre har ophøjet viden til Gud. Men fælles for dem alle er, at de ikke accepterer andres ideologi særligt godt, så der er stadig krig i verden, selvom næsten hele jordens befolkning er død.
“Metro 2033” er altså både spændende og interessant, selvom den dog til tider bliver lidt langtrukken. Man aner også fortiden som blog en smule, idet der nogle gange kastes bolde op i luften, som ikke helt bliver grebet igen. Det afholdt mig dog ikke fra at blive fanget fuldstændig ind af romanen, som jeg absolut kan anbefale. Også hvis du normalt ikke er til dystopiske science fiction romaner.
(anmeldt til Bogrummet.dk)
Om bogen:
Udgivelsesår: 2011
Forlag: Cicero, 502 sider
