Er alfer søde, og er en måneformørkelse ufarlig? Få svaret i denne veltegnede graphic novel fra Patrick Leis.
Mia er på ferie med sine forældre, som er helt vilde efter at opleve en total måneformørkelse langt pokker i vold i en norsk skov. Mia ville hellere have været med til skolefesten, hvor den lækre Christian også kommer. Men i stedet er hun nu endt i en gammel hytte uden mobildækning eller tv eller andre moderne bekvemmeligheder.
Faderen Lasse forsøger at gøre Mia interesseret i naturen og måneformørkelsen, men Mia gider ingenting og går i seng. Og da Lasse noget tid efter kommer ind til hende, er hun væk, og vinduet er åbent. Hvor er hun? Har den gamle vagabond, som de mødte ved købmanden noget med Mias forsvinden at gøre? Og hvad er det for en sær musik, som pludselig indhyller Lasse, mens han leder efter Mia.
Patrick Leis har skrevet en spændende historie, som er illustreret med mere end 120 billeder. Her er arbejdet meget med det grafiske udtryk. Siderne ændrer f.eks. farve undervejs i fortællingen, startende som helt hvide for at blive mørkere og mørkere i takt med at uhyggen breder sig, til de til sidst er helt sorte med hvide bogstaver. Illustrationerne er holdt i sorte, hvide og grå nuancer, og understøtter historien perfekt.
Patrick Leis har en sikker hånd, og kan tegne både monsteredderkopper og familieidyl, så begge dele virker overbevisende. Blandingen af enkeltstående illustrationer og hele sider med flere billedrammer fører historien frem mod klimakset, og selv hvis man ikke synes om en god gyserhistorie, så bør man tjekke Når mørket kommer alene for illustrationernes skyld. Det er nemlig ikke uden grund, at Patrick Leis har vundet VM i bodypaint.
Leis har flere gysere og science fiction bøger bag sig, og Når mørket kommer er en fin fortsættelse af forfatterskabet. En lækkerbisken til fans af fantasy og gysergenren – og til dem, som vil nyde de flotte illustrationer.
Om bogen:
Udgivelsesår: 2007
Omslag: Patrick Leis
Pingback: Tunnellen af Patrick Leis
Pingback: De 5 nominerede 2017: Patrick Leis
Pingback: Taranteller og tungekys af Michael Kamp