Det er sidste skoledag, og Ask burde glæde sig til aftenens fest og den snarlige sommerferie. I stedet er han bekymret over de kommende eksamener; over at han ikke har set sin far siden dagen før; og ikke mindst over savnet af moderen der døde af kræft sommeren tidligere.
Alligevel dukker der sommerfugle op i maven, da Emmy opsøger ham på skolen. De var engang bedste venner, men så blev de ældre, og tingene blev lidt komplicerede. Så Ask ender med at tage ud i Dyrehaven til festen. Selv efter at han har opdaget et mærkeligt brev fra faren, der stadig ikke er kommet hjem, og som politiet også forsøger at få fat i nu. Måske pga. noget der er sket med bloggeren Laura, der opsøgte farens teams forskningsstation i Dyrehaven.
Men festen i Dyrehaven bliver slet ikke som forventet. Det starter hyggeligt, men pludselig er Emmy forsvundet ind i skoven, og da Ask sammen med klassekammeraterne Chili og Oliver samt hunden Preben, går ind for at lede efter hende, kan de pludselig heller ikke finde ud. Hvad sker der med skoven? Har det noget med Asks far eksperimenter med gensplejsning at gøre, som han har været så optaget af siden morens død?
Skoven er en spændende ungdomsgyser, der også giver plads til relevante problemstillinger for målgruppen. Sorgen over morens død og hvordan den kommer til udtryk på en uhensigtsmæssig måde. Forelskelsen i Emmy og det komplicerede forhold til Oliver. Frustrationerne over fremtiden og perfektionskulturen m.m. Det beskrives fint, og – heldigvis efter min smag – uden at overdøve gyset, der for alvor tager fart cirka en fjerdedel inde i romanen.
Fra de unge mennesker går ind i skoven, ændres stemningen. Pludselig fylder beskrivelserne af naturen omkring dem meget mere, og følelsen af at befinde sig i en labyrint vokser og vokser. For hvorfor kan de ikke finde ud af den lille skov ved Klampenborg? Og da de endelig får en forklaring på, hvad der er sket, tager plottet en ny retning mod den veldrejede slutning.
Engell sætter menneskets forhold til naturen i spil. I mange år har vi drevet rovdrift på naturen, men vi kan ikke klare os uden den. Modsat har naturen overhovedet ikke brug for mennesket. Jeg kom til at tænke på Alan Dean Fosters roman Midworld fra 1975 med den danske titel Grøn under læsningen. Den kan bestemt også anbefales.
“Sarah Engell skruer op for naturen og ned for følelserne. Hun byder ind på dommedag fra en helt speciel vinkel. Og med en pandemi så tæt bagude er det bestemt ikke nogen utænkelig tanke.” (Steffen Larsen, Politiken)
Jeg har tidligere læst Lille Pige af Sarah Engell. En spændende psykologisk thriller der senere blev genudgivet med titlen Du og jeg for evigt. Siden har Engell skrevet en række ungdomsbøger samt spændingsromanen Den kinesiske tvilling i 2021.
Uddrag af bogen:
“Som jeg skrev i mailen, vil jeg gerne høre din reaktion på de rygter, der i øjeblikket florerer på de sociale medier,” siger Laura.
“Og som jeg svarede, er jeg ikke på sociale medier.”
“Det siges, at her bliver lavet kontroversielle forsøg med gensplejsning.”
“Det har jeg ingen kommentarer til.”
“Jeres forskningsenhed er statsstøttet. Så har befolkningen også ret til at vide, hvad der foregår.”
“Vi skal nok fortælle alt, når tiden er inde. Lige nu har vi brug for arbejdsro.”
Far gør tegn til, at samtalen er slut, men Laura har tydeligvis ikke tænkt sig at lade ham slippe så nemt.
“Vi er mange, der er modstandere af gensplejsning af frygt for skader på helbred og miljø. Hvad siger du til det?”
“Man har eksperimenteret med gensplejsning siden 1970’erne. Det er ikke et nyt fænomen.”
“Er det da ikke sandt, at det medfører stor risiko for spredning af uønskede gener i naturen?”
“Kun hvis man ikke ved, hvad man laver.”
“Men hvor længe kan vi betragte naturen som en ressource, vi kan udnytte og manipulere? Har den ikke en værdi i sig selv, som vi skal respektere?”
“Gensplejsning har reddet en masse mennesker fra sult og sygdom. Det er, som om folk glemmer …”
En klirrende lyd afbryder dem. I baggrunden kommer to skikkelser løbende, begge iført kitler.
Far sætter en hånd for kameraet. Laura protesterer, men det eneste jeg kan se, er den blåsorte skygge fra fars håndflade. Så stopper videoen. (side 19)
“Har mennesket magt over naturen, og hvor langt har vi ret til at gå i forsøget? Der er både magisk realisme, mytologiske træk fra myten om Ask og Embla og filosofiske overvejelser at spore i Sarah Engells gåsehudsfremkaldende og velskrevne ungdomsroman, som giver sit eget svar på, hvor galt det kan gå, når vi forsøger at herske over naturen..” (Pia Bechmann, Litteratursiden)
Om Skoven:
Udgivelsesår: 02.06.2022
Forlag: Carlsen Puls, 187 sider
Omslag: Solveig Agerbak
Læs også:
Verden under vand af J.G. Ballard
Grøn af Alan Dean Foster
Ukrudt af A. Silvestri i De sidste kærester på månen – LUO 9
Farven fra rummet af H. P. Lovecraft
Udslettelse af Jeff VanderMeer
