Ushers fald er skrevet i 1839 til The Gentleman’s Magazine, men udkom i 1840 i samlingen Tales of the grotesque and arabesque.
Fortælleren bliver af sin gamle skolekammerat Roderick Usher bedt om at komme på besøg for at opmuntre ham, da han lider af tungsind. Men allerede da fortælleren ankommer til huset, fornemmer han en uheldsvanger stemning, som han næsten ser udmønte sig fysisk i en synlig anderledes luft ovenover huset.
Trods sin første angst ved synet af huset, forsøger fortælleren dog efter bedste evne at opmuntre Usher. Og da Ushers tvillingesøster kort efter dør, hjælper han også Usher med at bringe hende ned i en hvælving i huset, som tidligere blev brugt som fangekælder, da Usher kan ikke bære at begrave hende i familiens gravsted endnu.
En nat da en storm raser så voldsomt, at fortælleren ikke selv kan sove, dukker Usher op i fortællerens værelse. Fortælleren er selv trykket af stemningen og beslutter sig for at læse en historie for Usher for at få hans opmærksomhed vendt mod noget andet. Men efterhånden som fortællingen skrider frem, høres mærkelige lyde fra kælderen, og da historien er slut, står søsteren i døren. Hun var blevet levende begravet.
I Ushers fald ses den gotiske inspiration tydeligt. Allerede den måde huset hvor Usher bor beskrives, tydeliggør for læseren at her er intet godt eller sundt at finde.
”…Jeg ved ikke hvorfor, men ved det første glimt af bygningerne fyldtes mit sind af en ubærlig tungsindighed. Jeg siger ubærlig, for følelsen blev ikke mildnet af den poetiske og derfor halvt behagelige følelse, med hvilken sindet sædvanligvis møder selv de barskeste naturlige udtryk for det trøstesløse og vilde. Jeg betragtede sceneriet foran mig – huset og de prunkløse parkanlæg – de nøgne mure – de tomme, øjenagtige vinduer – en smule stargræs og nogle få, hvide stammer af rådnede træer – med en sjælsforstemmelse så tung, at jeg ikke kan sammenligne den med andre jordiske følelser end opiumdrankerens opvågnen – med det bitre styrt ned i hverdagen, den hæslige demaskering…” (s. 49)
Og der er flere gotiske elementer. Uvejret undervejs i historien lægger op til opdagelsen af, at søsteren slet ikke var død, da hun blev lagt i kisten. Og i slutningen af novellen hvor Usher dør med sin tvillingsøster i armene, falder selve huset sammen.
At Edgar Allan Poes psykologiske indsigt var langt forud for sin tid, viser sig også i Ushers fald. For selvom fortælleren hele vejen igennem novellen forsøger at forklare alt, hvad han oplever ud fra den rationelle fornuft, så må også han overgive sig til frygten, da stormen angriber hans logiske forsvar. Med andre ord, selvom vi kan holde den irrationelle frygt stangen, så ligger den stadig gemt i os og kan pludselig bryde ud i lys lue.
Poe sammensmelter her stemning og handling og blander det med den kvælende angst for vanviddet. Historien berettes i jeg-form, men fortælleren danner kun klangbund for Rodrick Usher, som længe har stået i vanviddets skygge. Et mesterligt virkemiddel er Poes brug af ekko-effekten, idet han synkroniserer søsterens langsomme tilsynekomst med oplæsningen af den gamle ridderlegende, som tilsammen giver en stigende spænding, der kulminerer i den grusomme slutning.
Om bogen:
“Ushers fald” fra “Samlede fortællinger 1-2” af Edgar Allan Poe (Klim, 2007)
Originaludgave: 1839