En gruppe unge begynder alle at drømme om den samme skræmmende mand. Han har knive som fingre, og kan tilsyneladende dræbe dem i deres drømme, så de også dør i virkeligheden. Nancy og Quentin sætter sig for at finde ud af, hvem han er, og hvordan de kan stoppe ham. Men hvordan dræber man en drømmefigur?
Hvis jeg havde været teenager i dag og så genindspilningen af Wes Cravens A Nightmare on Elm Street, er jeg sikker på, at jeg ville have syntes, det var den fedeste film. Plottet følger i store træk den originale film blot ført up-to-date, og både visual effects og skuespil er ganske ok.
Når jeg alligevel ikke hopper helt så højt i stolen, så er det fordi, at den originale film havde noget helt særligt. Den havde nemlig Robert Englund som Freddy Krueger, og desværre når Jackie Earle Haley ham ikke til sokkeholderne, hverken hvad angår rollen eller makeuppen.
Englund tilførte Freddy-rollen en usædvanlig blanding af ondskab og sort humor, som gjorde, at selvom man var ved at tisse i bukserne over ham, så kunne man alligevel ikke lade være med at grine af hans ordspil og måde at udnytte drømme-elementerne på. Og selvom Jackie Earle Haley gør sit bedste, så har han desværre slet ikke samme gennemslagskraft. Her hjælper en temmelig dårlig makeup heller ikke, for den er lavet, så det er svært for Haley at udtrykke følelser med munden.
Som sagt er filmen trofast mod forlægget. Det betyder, at flere af drømmesekvenserne er kopier af originalen, for eksempel scenen hvor Nancy forsøger at løbe på trapper, som suger hende fast. I genindspilningen løber hun i en korridor og bliver suget ned af noget tjæreagtig stads. Her har jeg det sådan, at hvis man ikke kan tilføje noget nyt og fedt til en klassiker, så skal man lade den ligge. Og selvom visual effects er ganske godt lavet i den nye film, så synes jeg faktisk ikke, at de er bedre end originalens. Dermed bliver scenerne bare gentagelser, der aldrig kan blive ligeså overraskende, som første gang de blev lavet.
Jeg vil ikke gå så vidt at sige, at 2010-versionen af A Nightmare on Elm Street er dårlig. Jeg er sikker på, at rigtig mange, som ikke har set originalen, vil hygge sig med den. Personligt vil jeg bare hellere se Wes Cravens udgave.
Om A Nightmare on Elm Street:
Instruktør: Samuel Bayer
Udgivelsesår: 2010
Besøg den officielle hjemmeside
Den originale serie:
A nightmare on Elm Street (1984) D: Wes Craven
A Nightmare on Elm Street Part 2: Freddy’s Revenge (1985) D: Jack Sholder
A Nightmare on Elm Street 3: Dream Warriors (1987) D: Chuck Russell
A Nightmare on Elm Street 4: The Dream Master (1988) D: Renny Harlin
A Nightmare on Elm Street: The Dream Child (1989) D: Stephen Hopkins
Freddy’s Dead: The Final Nightmare (1991) D: Rachel Talalay
New nightmare, 1994. D. Wes Craven
Freddy vs. Jason, 2003. D. Ronny Yu
Nu har jeg ikke set filmen endnu, men jeg er pjattet med Jackie Earle Haley. Hans rolle som Rorschach i Watchmen var noget af det fedeste jeg havde set tilbage i 2009. For ikke at nævne hans rolle i Shutter Island.
Helt enig i begge, og det er derfor, det er så ærgerligt, at han ikke kan brænde igennem i Nigtmare.