Da Roger Ebert anmeldte den første Final Destination sluttede han af med ordene: “I foresee poor Alex making new friends and then envisioning their deaths as they embark on ocean liners, trains, buses and dirigibles.” Og han tog ikke fejl – i hvert fald ikke ret meget.
Der er gået et år siden Flight 180 eksploderede og alle ombordværende døde. Kun 7 overlevede fordi de steg af flyet umiddelbart inden take-off. Der er også gået ca. et år siden Kimberly mistede sin mor. Nu er hun på vej på weekend med sine venner, men undervejs i bilen får hun et forfærdeligt syn af en voldsom ulykke på motorvejen, hvor hun og vennerne dør. Da hun kommer til sig selv, parkerer hun resolut bilen på tværs af motorvejstilkørslen, og spærrer dermed for de øvrige biler, der ville blive indblandet i ulykken. Og ganske rigtig – mens de holder stille, og en betjent forsøger at få hende til at flytte bilen – bryder helvede løs på motorvejen foran dem.
Men – som i den første film – har døden ikke tænkt sig at slippe sine ofre så let, og igen må de overlevende forsøge at forudse dødens næste træk for at undslippe den. Denne gang har de fordelen af, at der stadig lever én efter flight 180 ulykken, som måske kan hjælpe dem igennem.
Final Destination 2 er ikke revolutionerende nytænkning. Her bygger man videre på det tidligere koncept, som viste sig succesfuld. I stedet for at fintænke plot og karakterer, optimerer man dødsscenerne og CGI-effekterne. Det er stadig effektiv, og jeg var igen glimrende underholdt. Her er ikke indlagt lange tænkepauser, i stedet for føres vi fra dødsfald til dødsfald, og skal ikke tænke for meget over filmens sammenhæng. Med andre ord er det mest tomme adrenalinpumpende kalorier – hurtigt set, hurtigt glemt – men underholdende undervejs.
I ekstra-materialerne til Final Destination 2 kan ses hvordan flere af dødsscenerne er lavet, og det er faktisk vældig interessant. Ligeledes er der en lille film om en hjerneforsker, som lader tre unge se filmen, mens hun aflæser deres stress-reaktioner. Her var det tydeligt at se en kønsforskel, og det var da også meget sjovt, selvom det statistiske grundlag er for småt til at kunne bruges til noget som helst.
Om Final Destination 2:
Instruktør: David R. Ellis
Udgivelsesår: 2003
Final Destination serien:
Final Destination, 2000 – D: James Wong
Final Destination 2, 2003 – D: David R. Ellis
Final Destination 3, 2006 – D: James Wong
The Final Destination, 2009 – D: David R. Ellis
