Hvis jeg havde været opmærksom på, at solstice betyder solhverv, var jeg måske ikke blevet så overrasket, da det gik op for mig, at jeg sad og så en genindspilning af Carsten Myllerups danske gyser Midsommer.
Megan har for nyligt mistet sin tvillingesøster, Sophie, der begik selvmord. I et forsøg på at komme videre tager hun med vennerne på en planlagt efter-eksamens tur til familiens hus i Nowell Lake i Louisiana, hvor der står afslapning på skemaet. Knap er de dog kommet dertil, før Megan begynder at føle, at Sophie er i nærheden, og at hun prøver at fortælle hende noget. Bl.a. bliver Megan ved med at finde en nøglering med en bamse i, og uanset at hun pakker den væk, dukker den op igen.
Christian, der var kæreste med Sophie, prøver at hjælpe Megan, men ingen af de andre forstår helt, hvad der sker. Og de tror slet ikke på, at Sophie er kommet tilbage. Det gør den unge ekspedient i den lokale købmandsbutik dog. Nick kender til voodoo fra sin bedstemor, og da Megan inviterer ham til at komme ud og fejre midsommer med dem, ender de med at forsøge en seance, der skal hjælpe Sophie med at komme frem. Det ender med en forskrækkelse, men Megan er fast besluttet på at finde ud af, hvad der sker. Og da hun kort tid efter opdager Sophies yndlingshat i den lokale særlings bil, tager hun af sted for at undersøge hans hus. Måske gemmer svaret sig der …
Instruktøren Daniel Myrick har bl.a. også lavet The Blair Witch Project, som jeg ikke var så imponeret af. Solstice er dog en helt anden type gyser. Hvor Blair Witch kørte på det usagte og usete, så bliver vi i Solstice allerede helt fra starten af bombarderet med visuelle antydninger om, hvad der kommer, med en mørk skikkelse med røde øjne som den værste af dem.
Det er længe siden, at jeg så Midsommer, men jeg husker den som god og overraskende. Og noget af det gode i den var bl.a., at man et langt stykke hen ad vejen var i tvivl om, hvorvidt Christian bare forestillede sig de ting, der skete. Om hans overspændte fantasi kørte af med ham. Den tvivl har vi slet ikke i Solstice. Her er der fra starten af dømt genganger, og det lille splash voodoo der også kastes ind over historien understreger bare, at vi har med en overnaturlig gyser at gøre. Det gør historien lidt svagere i mine øjne, især fordi jeg heller ikke synes, at Elisabeth Harnois er så stærk i rollen som Sophie.
For så vidt er R. Lee Ermey genialt castet i rollen som den lokale særling, for jeg kan ikke se ham uden at tænke på sherif Hoyt fra Motorsavsmassakren. Dermed VED vi bare, at der er noget galt med ham, hvilket giver lidt ekstra suspense på spændingskurven.
Solstice følger i store træk handlingen fra Midsommer, så for dem, der har set den, er der ikke den store overraskelse i plottet. Men har man ikke set den danske film, tror jeg, at Solstice overrasker til sidst.
Solstice var ok underholdning, men jeg vil dog hellere anbefale Midsommer.
Om filmen:
Instruktør: Daniel Myrick
Udgivelsesår: 2008
Læs også Uncut.dk for en mere positiv anmeldelse
