I 1978 var George A. Romeros anden zombie-film Dawn of the dead blevet et kæmpehit, og dermed var zombierne for alvor kommet på dagsordenen i filmverdenen. Det ønskede den italienske producer Fabrizio De Angelis at profitere på, og han kontaktede Lucio Fulci som sammen med manuskriptforfatter Dardano Sacchetti kom op med idéen til Zombi 2 (dansk titel Rædslernes grønne ø). Titlen blev valgt, fordi Dawn of the dead i Italien var markedsført som Zombi, og man ville sælge Zombi 2 som en fortsættelse af Romeros film. Slutresultatet blev dog ikke et spin-off af Romeros idé, men derimod en vellavet zombifilm, der udspiller sig på sine helt egen præmisser.
I New York bliver en båd fundet flydende i havnen. Da kystvagten går ombord, bliver han overfaldet af et halvt opløst lig, som dog falder i vandet og forsvinder efter at have flået halspulsåren over på den uheldige kystvagt. Historien bliver naturligvis opsnappet af medierne, og journalisten Peter West sætter sig for at finde ud af, hvad der ligger bag.
West slår sig sammen med Anne Bowles, hvis far ejer den herreløse båd. Hun kan fortælle, at hendes far har været forsvundet i flere måneder, men at han sidst var på øen Matul i Caribien. De to tager hertil for at finde ud af, hvad der er sket med Annes far, og her slår de sig sammen med de to amerikanske turister, Brian og Susan, der indvilliger i at sejle dem til Matul, selvom øen har et dårligt ry blandt de lokale.
Noget er da også helt galt på Matul. Lægen Menard forsøger at finde en videnskabelig forklaring på, hvorfor de døde pludselig er begyndt at genopstå, men han er langsomt ved at tabe kampen. Flere og flere af de udøde dukker op, og hans kone ønsker kun at forlade øen. De de fire amerikanere kommer til øen, er de udøde for alvor ved at overtage herredømmet, og amerikanerne bliver fanget i en kamp mellem de levende og de døde.
Fulcio har flyttet zombie-historien tilbage til de oprindelige voodo-ritualer, og på den måde sørger han for sin egen baggrund til filmen fremfor at kopiere Romero.
Filmen er fyldt med blodige nærbilleder af zombier, som flænser de levendes kød, og blodet sprøjter i en lind strøm. Derudover er der også flere anderledes zombi-scener, som f.eks. en dykkersekvens hvor vi ser en zombie slås med en haj! Det har jeg alligevel aldrig set før…
Zombi 2 er stadig værd at se 30 år efter premieren, selvom alderen selvfølgelig godt kan mærkes. Især i skuespillet hvor kvinderne er meget hjælpeløse og mændene meget handlekraftige. Til gengæld er special effects stadig virkningsfulde, og historien har en grum slutning.
Efter Zombi 2 fik Fulci masser at lave, så producer De Angelis hyrede i stedet en anden instruktør, Marino Girolami, til at lave endnu en zombifilm: Zombi Holocaust, der både har en lang række af de samme skuespillere med, og som oveni zombierne smider kannibaler for at gøre historien ekstra grum. Det er dog ikke lykkes efter min mening.
Om filmen:
Instruktør: Lucio Fulci
Udgivelsesår: 1979
Originaltitel: Zombi 2 – Gli ultimi zombi
