A. Silvestri (f. 1977) er forfatter, foredragsholder, underviser og freelance redaktør. Ved siden af skrivningen arbejder han som folkeskolelærer på nedsat tid, og så er han formand for Dansk Horror Selskab.
Barndommen tilbragte han på Lolland, og allerede dengang skrev han små magasiner, ligesom han lavede sine egne rollespil. Som voksen begyndte Silvestri i midt-tyverne at skrive for alvor, og i 2008 fik han optaget novellen ’When the music’s over’ i Science Fiction Cirklens antologi ”I overfladen”. Novellen vandt Fantastik-prisen for bedste danske novelle, og siden har han medvirket i +60 antologier (og tallet stiger løbende) ved siden af de selvstændige udgivelser.
Silvestri debuterede i 2010 med novellesamlingen ”Køtere dør om vinteren”, og i skrivende stund har han i alt udgivet 17 bøger plus det løse.
Noget af det, der kendetegner Silvestris forfatterskab, er hans lyst til at eksperimentere. Hvor mange forfattere holder sig til én genre, så kaster Silvestri sig løbende ud i nye genrer eller giver sig selv forskellige benspænd under skrivningen. Denne eksperimenterende tilgang til skrivningen har resulteret i et alsidigt og spændende forfatterskab, der rummer både eksperimenterende parforholdslitteratur over gotisk krimi til science fiction, billedromaner, sms-noveller og alt der i mellem.
En særlig plads i Silvestris hjerte har dog horror, science fiction og fantastisk litteratur. På sin hjemmeside fortæller han, hvorfor han holder særligt af de fantastiske genrer: ”[…] de kan noget helt andet end de realistiske genrer og der er brug for voksenforfattere der tager dem alvorligt.”
A. Silvestri vandt Årets Danske Horrorudgivelse for romanen Vardekød, der udkom i 2021, og i 2024 modtog han Leo Estvads hæderslegat.
Næsten her
”Næsten her” er Silvestris seneste udgivelse. Det er en novellesamling, der indeholder 14 underholdende, tankevækkende og realistiske noveller, som udspiller sig i verdener, der er næsten magen til vores. Hver novelle tager således en detalje og vender på hovedet. For eksempel i ’Man skyder da dyr’, hvor det anses som det mest humane at slå truede dyrearter ihjel, når deres leveområder forsvinder, i stedet for at bevare dem i naturreservater og zoologiske haver. Silvestri beskriver sine 14 verdener så troværdige, at de virker logiske, imens han sætter vores frygt, fordomme og normalitetsbegreber i spil.
Om ”Næsten her” har Silvestri udtalt, at han håber novellerne vil være med til at bygge bro til de læsere, der normalt ikke bryder sig om at læse fantastisk litteratur: ”Derfor besluttede jeg mig for at skrive en rad af dybt realistiske fortællinger, der udspiller sig andre steder. Her er der ingen elvere eller rumpistoler. Kun mennesker, der tilfældigvis lever i en verden, der næsten er magen til vores. Med Næsten her håber jeg at slå en bro mellem det realistiske og det fantastiske; en hybrid eller et håndtryk”.
Derudover håber han, at novellerne vil få læserne til at tænke over, hvor meget af det, vi til hverdag tager for en given sandhed, i virkeligheden afhænger af tilfældigheder. Som at England i 1588 vandt over den overlegne spanske armada på grund af dårligt vejr. Ellers kunne England måske have været et katolsk land og en del af Spanien i dag.
”Næsten her” har fået pæne ord med på vejen. Bibliotekernes lektørudtalelse kalder den for ”En stærk novellesamling der giver kuldegys og noget at tænke over”. Bogrummet kalder den for ”[…]en samling af dybt originale og underholdende noveller, sælsomme og bizarre, smukke og alternative, mange superlativer kan passe i det brogede landskab af historier.” Og personligt kommer jeg til at tænke på en forfatter som Kaspar Colling Nielsens fine novellesamling ”Dengang dinosaurerne var små”
Køtere dør om vinteren
Men tilbage til debuten. I 2010 udgav A. Silvestri sin første bog, novellesamlingen ”Køtere dør om vinteren”. De 31 noveller var oprindeligt tænkt til to novellesamlinger: én med realistiske historier og én med noveller i de fantastiske genrer horror, fantasy og science fiction. Men for at understrege, at genrebetegnelser i virkeligheden er fuldstændigt ligegyldige – det vigtige er den gode historie – blev det til én bog.
Mikset af realisme og fantastik vakte genklang hos Litteratursidens anmelder, der kaldte ”Køtere dør om vinteren” for ”en overbevisende debut”, hvor blandingen af genrerne ”[…] gør novellesamlingen til et ekstra interessant bekendtskab, for man ved aldrig helt, hvad der venter om hjørnet. Bliver det et psykologisk portræt af en kvinde på randen af sammenbrud, eller falder virkelighedens grå vægge væk og afslører mørket bag ved?”
Enkelte af novellerne har en humoristisk undertone, men langt de fleste fortælles mere afdæmpet og til tider direkte trøstesløs. Man ved aldrig, hvilken oplevelse den næste novelle gemmer på, og flere af novellerne stod meget stærkt i min bevidsthed efter endt læsning.
Udvalgte antologi-bidrag 2010
Udover sin egen novellesamling havde Silvestri også novellen ‘World Wide Web’ med i antologien “Lyden af vanvid” med Lovecraft-inspirerede fortællinger samt en novelle i Science Fiction Cirklens årlige antologi. Novellen ‘Matthæus 20:16’ var en af mine favoritter i “Ingenmandsland“, og handler om verdens første (og sidste) tidsrejsende. Novellen er velskrevet og har både kant og stiller spørgsmål, og så har den en sidste linje som lige får læseren til at tænke sig om en ekstra gang.
2011
Året efter udgav A. Silvestri to bøger. Dels science fiction novellesamlingen ”Faderens sønner” på Science Fiction Cirklens Forlag, og dels zombieromanen ”Pandaemonium”.
Faderens sønner
Med ”Faderens sønner” ønskede Silvestri at vise, at: ”Science fiction er meget mere end rumskibe og aliens, og med denne samling forsøger jeg at vise de forskellige former science fiction kan tage.” Det lykkes for ham, og gennem 14 noveller tager han læseren med vidt omkring, lige fra multinationale selskabers grådighed og de konsekvenser det har, over rumrejser og menneskets møde med aliens, til tiden efter bomben.
På trods af, at der er en lidt dyster stemning over en del af novellerne, så bliver der alligevel også plads til humor, og generelt er kvaliteten af novellerne høj, både sprogligt og plotmæssigt, idet mange af historierne tager overraskende drejninger undervejs.
Himmelskibets anmelder var glad for “Faderens sønner”, som han roste for at komme godt rundt inden for science fiction genren: “Samlingen indeholder historier om fremmede væsner, teknologi der kører af sporet, rejser imellem dimensioner, og en verden hvor kvinderne har taget magten. Vi kommer derved godt rundt inden for science fiction. Til de der mere er til horror-siden af Silvestris forfatterskab, er der også indlagt en del blod i nogle af novellerne, samt den morbide humor som man også finder i andre af hans noveller.”
Pandaemonium
”Pandaemonium” var Silvestris anden udgivelse i 2011 og hans første roman.
Pandæmonium stammer fra latin og kan frit oversættes til indbegrebet af alt ondt og alle onde ånder, og det er da også, hvad der ramler ned over København og resten af verden, da en sværm af stikkende fluer forvandler stort set alle til zombier. I tre bøger følger vi forskellige grupper af overlevende i deres kamp mod zombierne, som Silvestri giver sin forklaring på med en blanding af kristne, egyptiske og babylonske myter. Hermed bliver zombierne en brik i “det ondes” spil mod det gode, modsat langt de fleste zombihistorier, der bruger zombierne som “det onde” i sig selv. Et spændende twist på zombiegenren.
“Pandeamonium” blev skrevet som en hyldest til B-film og er fyldt med one-liners, action og alt hvad der hører til. Så selvom zombieromanen efterhånden er både en klassiker og en kliché, løfter Silvestri oplevelsen, og den næsten 800 siders lange roman, blev rost over hele linjen.
Blandt andet beskrev online-magasinet Planet Pulp den som en: […] på mange områder bedre roman end Kadavermarch. Den er blodig, underholdende og så er den, på trods af sin tunge fremtoning, er let pust ind over en genre, som er ved at bide sig selv i røven.”
Litteratursidens anmelder var enig, og roste romanen for at bygge videre på både danske og internationale zombie-skuldre: ”Zombie-genren kendes fra utallige film, videospil, tegneserier (Den aktuelle og meget roste tv-serie ”The Walking Dead” bygger netop på en tegneserie), danske forfattere som Dennis Jürgensen og Patrick Leis og naturligvis en forfatter som Stephen King. Silvestri bygger fint videre på disse traditioner i sin velskrevne roman, men ved at inddrage sine helt egne forklaringer og teorier, bl.a. elementer fra mesopotamisk, ægyptisk og kristen religion tilfører han dog historien både originalitet og kvalitet.”
Udvalgte antologi-bidrag 2011
Også i 2011 var A. Silvestri bidragsyder til Science Fiction Cirklens årlige antologi med novellen ‘Glemmer du, så husker jeg alt‘. Derudover skrev han også den fantastiske ‘Jacobs stige’ til antologien “Dystre Danmark 2“, hvor et cirkusbesøg løber helt af sporet. Hvis man ikke på forhånd lider af coulrofobi (sygelig angst for klovne), så gør man det helt sikkert efter at have læst novellen her, hvor Silvestri endnu en gang demonstrerer sin evne til at skabe ubehagelige billeder i hovedet på læseren. Antologien var nomineret til prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2011, der dog gik til Steen Langstrup for “Alt det hun ville ønske, hun ikke forstod“.
Sidst, men ikke mindst, skal også nævnes novellen ‘Morituri te salutant’ fra antologien “Det sker igen” (der i øvrigt også var nomineret til prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2011). Novellens titel er latinsk og betyder ”de, der skal dø, hilser dig”, som blev brugt af gladiatorerne når de hilste på kejseren på vej ind i arenaen. I novellen følger vi fire borgere, som i fremtidens Danmark ikke kan yde deres bidrag til samfundet. Steffen ryger for meget, Lise spiser for meget, Morten drikker for meget, og Erica er kritisk kunstner. Konsekvensen af deres mangler er, at de skal optræde i et tv-program, mens de afstraffes – og de har indflydelse på de andres lidelser.
Optisk bedrag
I 2012 udgav Silvestri sin anden novellesamling “Optisk bedrag“, og ligesom ”Køtere dør om vinteren” indeholder den en blanding af flere forskellige genrer.
“Optisk bedrag” består af 21 fortællinger om mennesker og historier, fremtiden og fortiden, kærlighed og had og alt det ind imellem. Novelleren har dog et fælles tema, nemlig hvordan virkeligheden kan opfattes.
Om samlingen skrev Himmelskibets anmelder: ”De fleste af samlingens 21 noveller er […] historier om menneskeskæbner, om afsavn, svigt og selvbedrag, men også om glæde. Silvestris historier er altid værd at læse da han har et alsidigt og spændende fortælle-univers.”
A. Silvestri viser endnu en gang, at han er en sand ord-ekvilibrist, der forundrer og forbavser. Både indholdsmæssigt men også ved at eksperimenterer med f.eks. sproget i de enkelte noveller.
Udvalgte antologi-bidrag 2012
“Grufulde mørke” var den tredje antologi i H. Harksen Productions serie med H.P. Lovecraft inspirerede bidrag. A. Silvestri deltog med ‘I et vindue’, hvor to unge politifolk tilkaldes til et husspetakel, der viser sig at være et sandt slagtehus. Novellen er et godt bevis på Silvestris evne til at sætte en scene, der tryllebinder læseren – og ikke mindst skræmmer livet af os.
Silvestri har, naturligvis fristes jeg til at skrive, også en novelle med i Science Fiction Cirklens årlige antologi “Fremmed stjerne“. ‘Højdepunkt’ handler om en ung mand, som lever under jorden, og drømmer om at blive voksen så han kan komme i gang med at arbejde og få sig en kæreste. Novellen virker umiddelbart som en fortælling om en fremtidig verden, der har måttet forskanse sig under jorden pga. en ukendt katastrofe, men i A. Silvestris univers er sandheden aldrig simpel.
Endelig var A. Silvestri også repræsenteret i fantasy-antologien “Til deres dages ende” med novellen ‘Et horn i siden’, hvor han vender op og ned på vores forventninger.
2013
For første gang siden sin debut havde Silvestri ikke en selvstændig udgivelse i 2013. Men det blev dog til en række bidrag i diverse antologier.
I “Vampyr” fra forlaget Kandor er Silvestris bidrag ‘Som vinden blæser’ der tager vampyrmyten til Afrika og ombord på et slaveskib, og i “PIX” havde han novellen ‘Hamskifte’ med.
I “Farvel min astronaut” fra Science Fiction Cirklen var Silvestris bidrag novellen ’I sit ansigts sved’, der foregår i en ikke nærmere defineret fremtid, hvor det meste af verdens elektronik er lagt øde. De overlevende er enten presset sammen i få større byer eller bor på isolerede gårde i oplandet, hvor de hele tiden må holde et vågent øje med ”de smittede”. En dag kommer en sælger til gården Karlsbo. Han har noget helt særligt at sælge dem, men salget går ikke efter planen.
‘I sit ansigts sved’ var nomineret til Niels Klim prisen for årets bedste lang-novelle.
Ambrosia/Live
”Ambrosia/Live” der udkom i 2014, kalder A. Silvestri selv for den udgivelse, der har delt vandene mest. Bogen består af to forskellige historier, der vendte i hver deres retning.
Bibliotekernes lektørudtalelse kaldte den for en spejlvendt dobbeltroman, der udfolder: ”[…] to historier, der spejler hinanden og reflekterer over den menneskelige natur, skæbne og undergangens væsen.”
Også Bogrummets anmelder er begejstret og giver ”Ambrosia/Live” 5 ud af 5 stjerner: ”Silvestri skriver godt og tilgængeligt om et emne der emmer af mystik og science fiction og i en dansk setting.”
Bloggen Apokalyptisk er dog lidt mere forbeholden: ”Der er ingen tvivl om at Ambrosia er den stærkeste af de to kortromaner, men Live har sit på det tørre hvad angår satirisk bid. På den måde supplerer de hinanden godt – det mystisk lyriske over for det brutale og spottende. Kvalitetsforskellen er dog så stor at historierne aldrig smelter perfekt sammen, og det er en skam. Den spøjse indpakning kommer ikke helt til sin ret, men det er smukt at genoplive den, om ikke andet så af retro-romantiske årsager.”
På sin hjemmeside har Silvestri fortalt lidt om, hvordan idéen til dobbeltromanen opstod: “Helt tilbage i 2007 skrev jeg en lang fortælling om en meget stor, gravid kvinde, der bliver fundet indeni Yding Skovhøj. Det var en af mine første historier med et bredt persongalleri, forskellige mennesketyper og flugtende plot. Den blev færdig … og så lå den der og kiggede på min harddisk. Jeg kunne rigtig godt lide den, og ikke mindst de historieelementer jeg havde anvendt. I 2012 skete det så, at jeg skrev kortromanen “Live”. Jeg var også ret vild med den histories elementer, og så var det at det slog mig hvorfor. Jeg havde nemlig brugt dem før. Men på en helt anden måde. I kortromanen “Ambrosia”. De to historier var forvrængede spejle af hinanden. Pausegris. Hvad er en histories elementer? Det er de byggesten, der udgør en fortælling. Tag nu f.eks. Rødhætte. Elementerne i den historie er bl.a. en ydre fjende, en levering, et område der er let at fare vild i, en ung pige og en god morale. Det er alt sammen fint nok. Elementerne i Rødhætte kommer i den rækkefølge vi kender og ender selvfølgelig med at vi har lært noget alle sammen. Men kunne man forestille sig at skrive en fuldkommen anderledes historie med Rødhættes elementer? […] “Ambrosia” deler 90% af sin histories elementer med “Live”, men de to historier er vidt forskellige. Både i tone, i opbygning, i skrivestil og i genre. Det ændrer ikke på, at når man har læst den ene historie, vil den helt automatisk spøge, mens man læser den anden. Derfor er der i virkeligheden slet ikke to historier i “Ambrosia/Live” – der er faktisk fire. Hov, hvad er nu den af, spørger du. Jo, nu skal du bare høre. De to første historier er de to individuelle kortromaner. Men så er der også historien Ambrosia/Live fortæller. Hvad så med nummer fire? Enkelt. Det er historien “Live/Ambrosia” fortæller. Bogen kan læses flere gange, og heldigvis for det. Måske er der slet ikke fire historier, men bare en stor fortælling? Det vil jeg lade være op til læseren.”
Udvalgte antologi-bidrag 2014
Forlaget Valeta udgav antologien “Undergang” med noveller der skulle udspille sig under eller efter en global katastrofe, hvor jorden/menneskeheden går helt eller delvist under. Dog ingen historier om zombier! Silvestri deltog med novellen ‘Den allersidste dans’ om hvilken han skriver på sin hjemmeside:
“Ud over at novellen har over 30% unikke ord, er den også en kombination af teknisk og lyrisk sprog … og indeholder hele teksten til den smukke sang ‘Den allersidste dans’. På ganske labyrintisk vis blev slutproduktet ret smukt og jeg undrer mig stadig selv over at det lykkedes at skrive den. Jeg håber du vil finde den spændende og måske, bare måske, sørgmodig nok.”
Til Science Fiction Cirklens antologi “De sidste kærester på Månen” skrev Silvestri novellen ‘Ukrudt’, der blev nomineret til Niels Klim prisen for bedste novelle.
2015
2015 byder igen på to udgivelser fra Silvestri. Den gotiske krimi ”Al kødets gang” samt novellesamlingen ”Kærlighedsfrugt”.
Al kødets gang
”Al kødets gang” er udgivet på H. Harksen Productions og er en del af serien gotiske krimier. Silvestri fortæller, hvordan han blev kontaktet af forlaget og bedt om at komme med et bidrag til serien. Et bidrag der skulle bestå benspændene: at passe ind under genreparaplyen ’gotisk krimi’ samt handle om en familie med en dyster hemmelighed i fortiden.
På Silvestris blog kan man læse lidt om hans tanker bag romanen. Bl.a. skriver han lidt om, hvordan han opfatter begrebet gotik: “… gotikken handler i min optik om menneskets følelser, både i og når det udsættes for det modbydelige – men også om at mennesket grundlæggende er underlagt naturen, både sin egen og den med stort N.” Og hvordan han fandt inspiration ved at læse en masse gotisk litteratur, især Edgar Allan Poe hvis fortælling “Ushers fald” er en slags inspiration, idet Silvestri på forhånd havde besluttet, at romanen skulle handle om et hus og en slægt.
Resultatet er blevet en nutidig historie, der både er et realistisk hverdagsdrama om en drengs opvækst i et hus, hvor mormoren stod for omsorgen, mens forældrene festede og passede deres, og hvordan det har påvirket drengen/manden. Men der er også en historie under hverdagens fernis, hvor familiens hemmeligheder ikke er blot er for meget fest og alkohol, og hvor fortiden i høj grad lever i nutiden. Hvor familie-forpligtelserne ikke kan frasiges, og hvor skræk blandes med lyst og had med kærlighed. Og som altid skrevet i et flot og virtuos sprog.
Politikens anmelder gav den 3 stjerne og roste romanen for at besidde: ”[…] den robuste blanding af hverdag og afgrund, som er horrorgenrens kendetegn.”
Kærlighedsfrugt
”Kærlighedsfrugt” indeholder 14 noveller, og her arbejder Silvestri på forskellene mellem gys og horror. Den første novelle kan således læses af alle (selv børn), mens den sidste novelle er hardcore horror. Derudover udforsker de 14 noveller også horrorgenrens undergenrer, lige fra spøgelseshistorien over monstre til body horror og weird.
Silvestri skriver lidt i forordet om sin forståelse af horror i modsætning til gys: “Horror er, som genre, en af de bredeste, jeg kender til. Den omfavner både den grelle body horror, der forsøger at frembringe en reaktion i læseren ved voldsomme lemlæstelser eller nedbrydninger af menneskets fysiske form, og samtidig er genren også den elegante uhygge set i de victorianske spøgelseshistorier. I horror er der plads til snigende uhygge, der udelukkende har hjemme i vores verden, og til rædselsvækkende monstre fra afgrunden af vores fantasi. Horror har så mange nuancer, at det af og til kan være mærkeligt, at de forskellige varianter hører til i samme overgenre. Bredden i genren er dog ikke direkte med til at skelne mellem gyser og horror. Det har noget med alder at gøre … Gyseren er lidt hyggelig, fordi den aldrig bliver rigtig frygtelig. Der er regler, alle skal overholde – også monstrene. Der er den grundlæggende sikkerhed i, at børn og unge ikke bare dør. Det gode skal nok sejre i sidste ende. Horror fjerner den sikkerhed fra genren.”
“Kærlighedsfrugt” gik i øvrigt videre til shortlisten for Årets Danske Horrorudgivelse, og bloggen Bare et kapitel mere kaldte den for: ”den bedste novellesamling jeg indtil videre har læst i år.”
Udvalgte antologi-bidrag 2015
H. Harksen Production udgav i 2015 sci-fi horror antologien “Universets mørke“. A. Silvestris bidrag var ‘Itu’, hvor han helt bogstaveligt lader sin fortæller gå itu, mens han forklarer, hvad han husker. Kommaerne forsvinder, ordene forsvinder, betydningen forsvinder: ”Vågner til blinkende/hvidt lys/mørke. Forsøger/nægter at rejse mig fra sengen/fængslet. Det spænder/gør ondt/hviner i min arm/led/kæbe. Farver i tusindtal. Blå/orange/grøn/ultra/infra/ekko/sort/stank/hvid/duft.” Det er veludført, og præmissen er godt tænkt. Silvestri beviser endnu en gang, at han kan noget ganske særligt, når han skriver. Helt fortjent vandt ‘Itu’ da også Niels Klim prisen for bedste lang-novelle.
Silvestri havde også en novelle med i krimi-antologien “Tågevals“, ‘Redningsmand’, hvor hovedpersonen skal forklare sine gerninger for en dommer, samt novellen ‘Taxa’ i Science Fiction Cirklens antologi: “Som et urværk“, en smuk og sørgelig fortælling om kærlighed og valg pakket ind i en tidsrejse-historie.
Endeligt skal også nævnes forlaget Kandors novelle-konkurrence, hvor Silvestri vandt med novellen ‘Udyr’, der udkom i antologien “Varulv“. Historien handler om skovløberen Laust, der har spærret sig inde i en lade sammen med sine tre døtre. Udenfor lusker en varulv rundt, og spørgsmålet er, hvem der har fanget hvem. Og måske i højere grad, hvem der er udyret?
De tre novelleopsamlinger
Gennem hele sit forfatterskab har A. Silvestri skrevet noveller til forskellige antologier. I 2016 besluttede han sig for at samle op på disse, og i første omgang blev det til novellesamlingen ”Sand og sten, stål og glas”. Her har han samlet 8 tankevækkende science fiction noveller, hvoraf de 7 tidligere har været udgivet i andre sammenhænge. Hver novelle følges af en kort kommentar, hvor Silvestri bl.a. fortæller lidt om idéerne bag, tankerne bag skrivestilen osv.
De 8 noveller bevæger sig bredt indenfor science fiction genren med temaer som jordens undergang, tidsrejser, dystopiske fremtidsscenarier, rumrejser til fremmede planeter osv. Silvestri lader dog den teknologiske vinkel ligge, så her er ikke decideret ‘hård’ science fiction, hvilket gør samlingen velegnet til læsere, der ikke tror, at de kan lide genren.
”Fast arbejde” fra 2017 var nummer to opsamling med et udvalg af tidligere udgivne noveller + en nyskrevet samt med en kort kommentar efter hver enkelt novelle. Denne gang var humor og handler omdrejningspunktet. Og allerede den første novelle, som også er titelnovellen, fik mig til at klukke af grin!
De otte noveller bobler af fortælleglæde, og igen er det imponerende hvor forskelligt A. Silvestri kan skrive. Han sætter sig mål for stil eller indhold, og alligevel er det yderst sjældent, at det går op for læseren undervejs. Simpelthen fordi det stort set altid lykkes ham at få delene til at gå op i en højere enhed på trods af benspændene.
Sidste opsamling kom i 2018, ”Jeg ved godt, du er der”. Som i de to tidligere opsamlinger er novellerne et mix af tidligere udgivne historier og en ny (her får vi dog to nye). De 8 noveller handler om dilemmaer og valg, og titelnovellen vandt Niels Klim Prisen i 2019.
Hvor forskellige novellerne ellers er, så er én ting fælles for dem – gruen. Hver eneste novelle invaderede mig under læsningen. Selv de historier jeg på forhånd kendte, fik mig til at tænke ‘Åh nej’ under læsningen. Lige fra ‘Udyr’ som twister varulvemyten, og hvor man som læser er lige ved at heppe på varulven, fordi den menneskelige del af historien næsten ikke er til at bære. Over ‘Forhæng’ hvor en far vil give sine døtre en lektion for livet, og afstumpetheden nærmest siver ud af siderne. Til ‘Jacobs stige’ hvor et cirkusbesøg er alt andet end hyggelig familie-underholdning.
Udvalgte antologi-bidrag 2016
Udover novellesamlingen ”Sand og sten, stål og glas” deltog Silvestri også i en række antologier i 2016.
I Sword & Sorcery-antologien “Mørke guders tempel” var hans bidrag novellen ‘En sang om vand’. Forlaget Silhuet udgav en antologi med noveller bundet op på ordsprog “Sku ikke hunden på hårene“, og her havde Silvestri novellen ‘Klæder skaber folk’ med, som blev nomineret til Niels Klim prisen for bedste lang-novelle.
I Science Fiction Cirklens antologi “Lidenskab og lysår” deltog han med ‘I fædrelandets tjeneste’. Og endelig vil jeg også lige nævne novellen ‘In uteri’ fra antologien “Hvis jeg overlever natten“. Sjældent har jeg læst en tekst der bruger så mange slangudtryk for kønsorganerne, men naturligvis har Silvestri en pointe. Intet er nogensinde “bare” i hans litterære univers. ‘In uteri’ er skræmmende på det åbenlyse plan, men er også både velskrevet og udfordrende og efterlader læseren med uro i kroppen.
2017
Det blev ikke til nogen selvstændige udgivelser for A. Silvestri i 2017, men han medvirkede (som sædvanligt) i flere antologier.
Forlaget Enter Darkness udgav sin anden horrorantologi “Rustkammeret“, hvor Silvestris bidrag var novellen ‘Mandsmørke’.
Det blev også til en novelle i Science Fiction Cirklens antologi “Efter fødslen“. ‘Cancerfrelst’ var 10. gang, Silvestri havde en novelle med i Lige under overfladen-serien, og novellen blev nomineret til Niels Klim-prisen for bedste novelle. På Silvestris hjemmeside kan du læse et indlæg om de 10 noveller.
2018
2018 var i det hele taget et meget produktivt år for A. Silvestri med hele FEM udgivelser!
FebruaryFICTION
Udover novellesamlingen ”Jeg ved godt, du er der” blev det også til ”FebruaryFICTION”, et samarbejde med forfatteren A. Rune. Udgangspunktet var, at de i februar måned hver dag skulle skrive en tekst med en begyndelse, midte og slutning på 100 ord, som skulle publiceres (f.eks. på Facebook). Det blev til sammenlagt 100 meget forskellige fortællinger, og ”FebruaryFICTION” blev udvalgt som Årets Bedste Bogarbejde 2019 af komitéen fra Foreningen for Boghaandvaerk.
Bogrummets anmelder var også begejstret og gav 5/5 stjerner med ordene: ”Jeg kan ikke sige ret meget imod denne bog, andet end at den er for kort. Den grådige anmelder ville bagefter gerne have haft 500 sider, mindre skrift og 2000 historier! Det er virkelig en kunst at kunne frembringe så mange fine og bevægende historier indenfor de 5 regler, og begge forfattere mestrer det til fulde.”
King
Samme år udgav Silvestri også billedromanen ”King” i samarbejde med tegneren Christoffer Gertz Bech. Historien bag stammer fra debuten ”Køtere dør om vinteren”, men i ”King” er novellen blevet skrevet om samt udvidet betragteligt, og ikke mindst giver C.G. Bechs illustrationer udgivelsen et helt fantastisk udtryk.
Forlægger Emil Blichfeldt advarer læseren i forordet med ordene: “King er en uhyggelig bog, og hvis den giver dig mareridt, så kom ikke og sig, at du ikke var advaret på forhånd.” For King er uhyggelig. Rigtig uhyggelig. Det er nemlig ikke kun historien, om en lille dreng der bliver fanget af et monster. Det er også historien om en familie, som er ved at gå i opløsning. Om et forældrepar der med årene er gledet fra hinanden og nu har helt forskellige drømme. Og drømme kan som bekendt udvikle sig til mareridt.
”King” blev rost i Politiken (6/6 hjerter), i Bogrummet (5/5 stjerner) og Litteratursidens anmelder kaldte den for et ”stramt komponeret og velafrundet gys af bedste skuffe” som ”[..] ligner en billedbog, men den henvender sig til de ældre børn, unge og voksne gyserelskere og kan bedst benævnes som en graphic novel.”
Scener fra et parforhold
Endelig udgav Silvestri også to romaner i 2018: ”Scener fra et parforhold” og ”Slør”. ”Scener fra et parforhold” beskriver Silvestri som en mosaikroman: ”Hvert af de fyrre kapitler har egen genre, og undervejs støder læseren blandt andet på en artikel, et digt, en sang, et eventyr, et opgavesæt, et skuespil og en sms-udveksling. Kapitlernes genrer er ikke tilfældig, men føjer til kapitlernes og bogens helhed.”
Den eksperimenterende tilgang faldt i god jord hos bogbloggerne, hvor Bogrummet igen gav fuldt hus 5/5 stjerner, mens anmelderen på Bogmarkedet i første omgang var lidt forvirret, men siden blev fan: ”[…] de første hundrede sider syntes jeg ærligt talt, at historien var eksperimenterende bare for at være – opsigtsvækkende. Det afbedrede mit forbehold, at A. Silvestri er en dreven forfatter og synes at mestre langt de fleste genrer undervejs. Snart blev jeg suget ind i fortællingen, ikke mindst fordi den mosaikagtige fortælleform passer så perfekt til emnet. Det evigt foranderlige følelsesregister mellem to i et besværligt parforhold kan simpelthen ikke beskrives lineært.”
Slør
Silvestris sidste udgivelse i 2018 var som nævnt ”Slør”, hvis persongalleri består af kvinder, og hvis titel har en lang række betydninger. Historien om Pernille, der skal være brudepige for veninden Jeanette, hun ikke har set i flere år, er en blanding af chick litt, gotisk horror og vikingemyter. De tre umiddelbart umage genrer slynger sig ind og ud af hinanden i en historie, der starter strålende smukt, men langsomt driver ud i mørke og vanvid.
Forfatterkollegaen Ruben Greis var også vild med “Slør” og kalder den: […] velfortalt, medrivende, ond og forbandet god! […] Den snigende optakt og spillet på Pernilles psykologiske historie emmer tilstrækkeligt af realisme og mysterium til at forføre læsere, hvis sædvanlige “gyser” reelt er en krimi, og bogen appellerer nok bredere end mange af forfatterens andre værker. Men uden af denne grund at give køb på det reelle gys eller forfalde til metervare.”
Udvalgte antologi-bidrag 2018
Udover de fem selvstændige udgivelser deltog Silvestri også i flere antologier i 2018. Blandt andet den lille horror-antologi “Når mørket kommer krybende“, som forlaget Enter Darkness udgav i forbindelse med Krimimessen i Horsens. A. Silvestris bidrag hed ‘Blinde killinger’, og efter sigende var hans novelle nødt til at være sidst, da redaktøren ellers var bange for, at folk ikke ville læse antologien færdig.
Til Science Fiction Cirklens antologi “De fremmede” skrev Silvestri novellen ’13. august 1989′. Her følger vi i punktnedslag pigen Trine, fra den dag i 1989 hvor hun sammen med sin familie ser meteorregnen Perseiderne, til hun som gammel er en højest anerkendt kunstner, men hvor jorden er ramt af massive miljøproblemer. Novellen blev nomineret til Niels Klim-prisen for bedste lang-novelle, og blev efterfølgende også til en julekalender!
“Johannes Lundstrøm, der også optræder i antologien, henvendte sig for en uges tid siden, og spurgte, om de ikke måtte gøre A. Silvestris novelle ’13. august 1989′ til årets julekalender på Brorfelde Astronómiske Vennekreds’ facebook-side. Hvorfor? Fordi Brorfelde Observatorium har en væsentlig rolle i fortællingen.” (Læs mere her)
Også Science Fiction Cirklens steampunk-antologi “Krinoline & kedsomhed” havde en Silvestri novelle med. ‘Til Polen, hurra!” udspiller sig i et alternativt univers, hvor Danmark ikke tabte ved Dybbøl i 1864, hvor Trankebar stadig er under dansk styre, og hvor Danmark i det hele taget er en verdensmagt. Og nu er målet at nå Sydpolen som de første i et fantastisk nybygget fartøj.
Endelig bidrog Silvestri til forlaget Silhuets antologi “#moderneeventyr” med novellen ‘Historien om en moder’.
Et satans arbejde
”Et satans arbejde” udkom i 2019, og endnu en gang bevæger A. Silvestri sig ud i noget nyt. Han kalder den selv for en roman, der: ”[…] er både skideskæg og helvedes alvorlig. Det er en genrebastard, der fortæller historier i historien og blandt andet nikker til den sydamerikanske magiske realisme, dannelsesfortællingen, farcen, midtlivskrisen og rendyrket horror. Men alle de fine ord er fuldkommen ligegyldige. For Et satans arbejde er også en fanden-i-voldsk (pun intended) roman, hvor man skal spænde selen, sikre hjelmen og så ellers bare slippe håndbremsen.”
Historien er i sig selv underholdende og overraskende. Det er ikke hver dag, at man hører om en flytning af Helvede, eller introduceres for de udspekulerede pinsler de fordømte sjæle udsættes for. Ydermere gemmer der sig en række twists i historien, der undervejs udvikler sig i en uventet retning mod sin hæsblæsende slutning. Samtidig er det også en historie venskab og menneskelighed. Om at gøre det rigtige selvom det er svært. Og om at finde ud af hvem man egentlig er. Men det er kun en del af læseoplevelsen. Flettet ind i Asgers beretning hører vi nemlig også hans efterrationaliseringer og senere indsamlede viden, og præsenteres på den måde for en litteraturhistorisk og filosofisk tilgang til Satan, Helvede, Tid og hvad Asger i øvrigt har gået og spekuleret over. Det hele fortalt i et mundret og ligetil sprog, der let flyder sammen med resten af fortællingen..
Bibliotekernes lektørudtalelse var vild med ”Et satans arbejde”, der blev kaldt: ”Velskrevet, underholdende og tankevækkende roman, som effektivt mixer en original godt fortalt historie med horror, spænding og skildringen af en mand i livskrise, og heldigvis tilsætter det hele en god sjat djævelsk forløsende humor.”
Lige så begejstret var Litteratursidens anmelder, der kaldte den for ”overraskende underholdende” og anbefalede den til det brede publikum.
“Et satans arbejde” er for alle, der holder af god litteratur. Her er ikke tale om én genreroman, men om en roman som rummer forskellige genrer lige fra humor til horror til filosofi til magisk realisme og alt der i mellem.
Udvalgte antologi-bidrag 2019
I 2019 bidrog A. Silvestri blandt andet med novellen ‘Humlen’ i antologien “Det nådesløse daggry” fra forlaget Enter Darkness, samt ‘Beautiful Budapest’ i Science Fiction Cirklens antologi “Sandsynlighedskrydstogt“. Sidstnævnte blev nomineret til Niels Klim-prisen for bedste novelle.
Tre
2020 bød på to udgivelser fra A. Silvestri. Jeg har allerede nævnt novellesamlingen “Næsten her”, men årets første udgivelse var rammeromanen ”Tre”, der blev nomineret til prisen for Årets Danske Horrorudgivelse.
A. Silvestri fortæller på sin hjemmeside, at rammeromanen ”Tre”: ”[…] opfylder en af mine ældste lyster, nemlig at udgive en bog der i struktur og indhold minder om antologifilm som f.eks. Creepshow og Trick’r’Treat.” Rammehistorien er en døende forfatter, som tilkalder tre kollegaer og vil overgive sin litterære arv til den af dem, der kommer med den bedste historie.
Antologi-følelsen lykkes til fulde ifølge Himmelskibets anmelder, som skriver: ”Allerede tidligt i min læsning af bogen blev jeg spændt på om denne idé ville holde; at Silvestri have sat sig for at skulle skrive tre historier, der er så forskellige, at man som læser køber sig ind på forestillingen om at de egentligt er skrevet af tre forskellige (fiktive) personer. Jeg var noget spændt på hvordan dette ville gå, for det ville ikke være nok at historiernes handling er meget forskellige, men hele skrivestilen skulle være forskellig for at bevare illusionen. Lad mig allerede nu afsløre at jeg synes at dette eksperiment lykkes utroligt godt for Silvestri. Der var ikke på noget tidspunkt imens jeg læste de tre historier hvor illusionen ikke holdt, og dette faktisk på trods af at jeg sad og ledte efter ting hvor jeg ville tænke “dette er en typisk Silvestri-historie”.
Det er altid interessant at læse A. Silvestri. Han har en spændende pen og et godt sprog. Og så er han ikke bange for at udfordre sin læser. Jeg indrømmer, at jeg i “Tre” måtte læse slutningen mere end én gang, før jeg helt fangede den. Men netop det uforudsigelige gør Silvestri så fascinerende at læse, så selvom jeg ikke altid forstår alt, så har jeg altid lyst til at læse mere.
Udvalgt antologi-bidrag 2020
“Skyggespejlet” fra forlaget Enter Darkness er tredje bind i Fortællinger fra mørket-serien, og Silvestri har deltaget i dem alle. Denne gang med novellen ‘Tinderbitch’, en fortælling om heksekunst og one-night-stands.
Han medvirkede også i antologien “Frygtelige fynske fortællinger“, som også er blandt de fem nominerede titler til Årets Danske Horrorudgivelse 2020. Silvestris novelle hedder ‘Havet sneen himlen’, og handler om Tobias, der mister sin kæreste kort efter, at hun har født deres lille datter. Historien fortælles i to spor, dels af Tobias og dels gennem samtaler mellem Birthe og Axel, der ejer campingpladsen, hvor Tobias tager hen. Silvestris bidrag er en mørk og kuldslået fortælling om sorg, tab og kærlighed, som efterlader læseren lettere rystet.
Udvalgt bibliografi
Tanker om at flygte, Screaming Books, 2023
Für Elise, forlaget Brændpunkt, 2022
Vardekød, forlaget Brændpunkt, 2021 (Vinder af Årets Danske Horrorudgivelse)
Næsten her, forlaget Brændpunkt, 2020
Tre. Kandor, 2020
Et satans arbejde. Forlaget Brændpunkt, 2019
Jeg ved godt, du er der. Calibat/DreamLitt, 2018
Slør. Kandor, 2018
King. Calibat, 2018. – illustreret af Christoffer Gertz Bech
FebruaryFICTION. SMSpress, 2018. – sammen med A.Rune
Scener fra et parforhold. DreamLitt, 2018
Fast arbejde. Calibat/DreamLitt, 2017
Sand og sten, stål og glas. Calibat/DreamLitt, 2016
Kærlighedsfrugt. Kandor, 2015
Al kødets gang. H. Harksen Productions, 2015
Ambrosia/Live. Forlaget Valeta, 2014
Optisk bedrag. Hexameter, 2012
Pandaemonium. Forlaget Valeta, 2011
Faderens sønner. Science Fiction Cirklen, 2011
Køtere dør om vinteren. Hexameter, 2010
Udvalgte antologier
Kostumebal i Skyggesjæle, 2024, Heimdal, 2024
Enebærodde i Frygtelige Fynske Forællinger 2, Ildanach, 2022
Hvem mon bli’r dit næste offer i 1900 – et århundredes tusmørke, 2 Feet Entertainment, 2022
Lortejob!i Komplekskuller, Science Fiction Cirklen, 2021
Vejvandrer i Fantastiske Fabulationer 1, Ildanach, 2021
All Inclusive i Evolution, Science Fiction Cirklen. – 2020
Tinderbitch i Skyggespejlet, Enter Darkness. – 2020
Havet sneen himlen i Frygtelige fynske fortællinger, Ildanach. – 2020
Humlen i Det nådesløse daggry, Enter Darkness. – 2019
Beuatiful Budapest i Sandsynlighedskrydstogt, Science Fiction Cirklen. – 2019
13. august 1989 i De fremmede, Science Fiction Cirklen. – 2018
Til polen, hurra! i Krinoline og kedsomhed, Science Fiction Cirklen. – 2018
Historien om en moder i #moderneeventyr, Forlaget Silhuet. – 2018
Blinde killinger i Når mørket kommer krybende, Enter Darkness. – 2018
Mandsmørke i Rustkammeret, Enter Darkness. – 2017
Cancerfrelst i Efter fødslen, Science Fiction Cirklen. – 2017
In uteri i Hvis jeg overlever natten, Enter Darkness. – 2016
Om blod og blæk i Monster, Kandor. – 2016
I fædrelandets tjeneste i Lidenskab og lysår, Science Fiction Cirklen. – 2016
En sang om vand i Mørke guders templer, H. Harksens Productions. – 2016
Klæder skaber folk i Sku ikke hunden på hårene, Forlaget Silhuet. – 2016
Taxa i Som et urværk, Science Fiction Cirklen. – 2015
Redningsmand i Tågevals – 10 kriminoveller, Kandor. – 2015
Itu i Universets mørke, H. Harksen Productions. – 2015
Udyr i Varulv, Kandor. – 2015
Ukrudt i De sidste kærester på månen, Science Fiction Cirklen. – 2014
Den allersidste dans i Undergang, Forlaget Valeta. – 2014
Lyden af blade, der falder fra omi-træet i Prisen på magi, Kandor. – 2014
I sit ansigts sved i Farvel, min astronaut, Science Fiction Cirklen. – 2013
Mester Prosopido i Mestertyvens sidste ønske, Kandor/Replikant. – 2013
Et studie i lyst i Forvandlinger, Forlaget Langdyssen. – 2013
Hamskifte i Pix, H. Harksen Productions. – 2013
Som vinden blæser i Vampyr, Kandor. – 2013
Højdepunkt i Fremmed Stjerne, Science Fiction Cirklen. – 2012
Et horn i siden i Til deres dages ende, Kandor. – 2012
I et vindue i Grufulde mørke, H. Harksen Productions. – 2012
Jacobs stige i Dystre Danmark 2, H. Harksen Productions. – 2011
Morituri te salutant i Det sker igen, Kandor. – 2011
Glemmer du, så husker jeg alt i Den nye koloni, Science Fiction Cirklen. – 2011
World Wide Web i Lyden af vanvid, H. Harksens Productions. – 2010
Matthæus 20:16 i Ingenmandsland, Science Fiction Cirklen. – 2010
Godnat i Den hemmelige dal, Science Fiction Cirklen. – 2009
Der er engle nok til alle i Dystre Danmark, H. Harksens Productions. – 2009
When the music’s over i I overfladen, Science Fiction Cirklen. – 2008
Links:
A. Silvestris hjemmeside
Bogrummet.dk
Litteratursiden.dk
Himmelskibet.dk
Superkultur
