Byen Derry i Maine er en ganske almindelig by, bortset fra at der med ca. 30 års mellemrum sker en række dødsfald. Nogen gange mord, andre gange ‘uheld’ på fabrikker e.lign. Bag dødsfaldene står ‘Det Onde’ som gerne viser sig for ofrene som klovnen Pennywise.
Syv børn finder sammen en sommer, og før de ved af det er de involveret i kampen mod Pennywise. De vinder – tror de – men efter 30 år begynder det igen, og de syv må samles endnu en gang.
King har med “Det onde” skrevet en fremragende fortælling om børn og venskab. De 7 børn er alle mere eller mindre udstødte af “det normale” samfund, men sammen finder de deres eget univers for en sommer. Da det onde træder ind, giver deres venskab dem en enestående styrke, og det er denne styrke, de skal finde frem, da de som voksne igen må konfrontere det onde.
“Det onde” blev i 1990 filmatiseret til tv, og klarede filmatiseringen nogenlunde. Tim Curry spiller rollen som Pennywise rigtigt godt, men slutningen kan ikke rigtigt laves på film uden at blive nærmest tåbelig. Alligevel indeholder filmen nogle ganske gode gys, og historien om børnenes sammenhold er stadig god.
En ny filmatisering af “It” kom i 2017, denne gang med Bill Skarsgaard i rollen som Pennywise. Den nye film er opdelt i to dele, hvoraf den første foregår i 1980’erne og kun omhandler børnenes kamp mod Pennywise. Anden del er sat til at udkomme i september 2019. Læs Heaven of Horrors anmeldelse af første film her og mere om film to her.
Om bogen:
Originaltitel: It
Originaludgivelse: 1986
Dansk udgivelse: 1996
Forlag: Artia
Pingback: Gyseren » Sommernattens rædsel af Dan Simmons
Jeg er 18 idag og jeg har aldrig glemt hvor bange jeg belv for filmen da jeg så dne første gang som 12 årig. Klovne har aldrig være mere skræmmende end i den film og dag idag, kan jeg ikke lade være at tænke på filmen når jeg ser en klovn. Jeg har set mange gysere og den her er efter min mening stadig en af historiens mest skræmmende gyser film, især fordi den handler om børn og fordi den er så godt spillet. God fornøjelse med den 😉
Ja, en virkelig ond klovn!
Læs også Steen Langstrups “Alt det hun ville ønske hun ikke forstod”. Her er også en led klovn 🙂
Pingback: Klovn af Michael Kamp
Pingback: Senere af Stephen King - Gyseren
Pingback: Søvnløs af Stephen King - Gyseren