“Dan lærer at leve” er en roman, der er grotesk, ubehagelig, fuld af morbid humor, og som udpenslet beskriver sex og vold. Men det er også en roman om ensomhed og mangel på kærlighed, og hvad det gør ved et menneske.
Tag Arkiver: 2020-2024
“Iskoldt had” er en nervepirrende thriller om en snigskytte i New York, og om en handicappet astrofysiker der måske er den eneste der kan standse morderen.
Der findes snart så mange bøger om serieforbrydere, at jeg ind i mellem kan blive helt træt ved tanken om at skulle læse endnu en. Men da jeg begyndte på “Intet” af Catherine Ryan Howard, stod det klart allerede efter de første par sider, at her var tale om en unik thriller.
Udviklingsafdelingen i Kolarängen kommune har længe arbejdet på en aftale med firmaet SBFF om at bygge et stort butikscenter lidt udenfor byen. Projektet er ikke blevet entydigt godt modtaget af borgerne, idet man har måtte opkøbe en lokal landmands jord, der har boet på stedet i generationer. Heller ikke internt i udviklingsafdelingen er alle lige […]
Christian Kronow er sluppet godt fra sin krimi-debut, “Brændoffer”, der er en spændende politisk krimi om korruption og mord.
Den armenske sarkofag er en blanding af konspirationsthriller, adventure og spændingsroman. Den er underholdende, men man skal holde tungen lige i munden for at følge med.
En kentuki er en bamse, der kan bevæge sig og se og høre – og så bliver den fjernstyret af et fremmed menneske. Samanta Schweblins nye roman stiller spørgsmål ved teknologiens indvirkning på mennesket.
Jeg har fulgt Steen Langstrups forfatterskab i mange år og har altid været fan. “Forfattersind” er seneste udgivelse og handler om de svære sider af forfatterlivet fortalt i en blanding af interviews med 10 forskellige forfattere samt Langstrups egne tanker og erfaringer.
De døde husker af Teddy Vork er både en lidt sørgmodig coming-of-age fortælling og et atmosfærefyldt gys, der giver plads til eftertænksomhed. Her er ikke lagt vægt på splat og humor, men på snigende uhygge og tvivl. Tvivl på egne sanser, tvivl på virkeligheden og tvivl på sig selv. I sidste ende er der heldigvis håb, og jeg kom til at holde vældig meget af Elias under læsningen.
Blodbaner er et blodigt bekendtskab. Jürgensen og Krogsøe lægger ikke fingrene imellem i deres beskrivelser, så romanen er ikke for sarte sjæle. Men den er også ond på et mere psykologisk plan.










