Da jeg tilbage i juni læste omtalen af Skyggen af Gry, fik jeg straks lyst til at læse den. Jeg var oven i købet så heldig, at forlaget Ekbátana sendte mig bogen til anmeldelse. Alligevel har jeg først fået læst den nu, men hold op, den var interessant.
Handling
Psykologen Alex bor i en lækker lejlighed sammen med sin velhavende kæreste Line og og hunden Ziggy, opkaldt efter Sigmund Freud. Line arbejder i finansverdenen, og Alex har et godt job i en klinik på Frederiksberg. Den eneste streg i regningen er, at han har en lidt for høj psykopati-score. Det arbejder han dog med, og sætter streger i sin notesbog når han mærker et strejf af empati.
Egentlig er Alex ikke særligt interesseret i sine klienter, men det ændrer sig, da han møder den historiestuderende Gry. Gry kommer dumpende forpint ind på kontoret uden en aftale og og ryster Alex’ verdensbillede. Hun hævder nemlig at kunne se ind i fremtiden. Alex er sikker på, at hun forsøger at snyde ham, men bliver til sidst overbevist om at det er sandt.
Pludselig vækkes helt nye følelser i Alex. Han får en voldsom trang til at hjælpe hende, og snart er de på vej ned gennem Europa i jagten på en kur til Gry.
Vurdering
Forlaget kalder Skyggen af Gry for “en kærlighedsfortælling, en road novel og en filosofisk roman om håb, frihed og tidens væsen“. Romanen tegner ligeledes et troværdigt portræt af en mand, der opdager, at han måske ikke er, som han troede.
Skyggen af Gry er en roman, man skal give sig tid til, og som undervejs sætter mange tanker i spil. Naturligvis fylder begrebet tid mest i fortællingen. Hvis man kan se ud i fremtiden, er alt så bestemt på forhånd? Har mennesket overhovedet en fri vilje?
Men jeg elsker, når man også får præsenteret uventede oplysninger undervejs. F.eks. fortæller Gry undervejs om’ The Overton Window‘ i forbindelse med sin ph.d. afhandling, som hun beskriver som “en ramme for tilladte udsagn“. Engang var den almindelige overbevisning, at Jorden var i centrum af universet, og sagde man andet var man kætter. I dag ved vi, at Jorden kredser om Solen, og at Solen kun er én af milliarder af stjerner i universet. Et nyere eksempel er den vestlige verdens betagelse af racehygiejne og eugenik. Danmark var f.eks. det første land i Europa, der i 1929 vedtog en sterilisationslov, der betød, at personer med handicaps kunne steriliseres for at forhindre, at de fik børn. Siden har man fundet ud af, at videnskaben bag var alt for upræcis, ligesom man tilsidesatte grundlæggende menneskerettigheder med loven.
I en anden diskussion taler Gry og Alex om antinatalisme, hvis tilhængere hævder, at det er moralsk forkert at bringe nyt liv til verden, samt promortalisme der mener, at det er bedre at dø end at leve. Psykopati er et andet emne, de diskuterer, og i det hele taget lader Viggo Bjerring sine karakterer have mange interessante tanker og overvejelser undervejs. Jeg fik i hvert fald lyst til vide mere under læsningen, og det er et stort plus hos mig.
Musik fylder ligeledes en del i romanen, hvor hovedpersonerne bl.a. ender til en metalfestival i Essen i Tyskland. Beskrivelsen af koncerten og publikum var virkelig fed, og så kan Metal & Hell Festival endda opleves i den virkelige verden. Jeg fik også lyst til at lytte til PAiNDORA og faldt over nummeret Revenge, som bestemt kan anbefales.
På trods af Skyggen af Grys filosofiske side er den ikke svær at læse. Personerne er relaterbare, og Alex’ tilbageblik på barndommen er utrolig godt beskrevet og føltes både skræmmende og rørende. Samtidig har plottet en fremadskridende handling, der forankrer romanen til virkeligheden og giver en umiddelbar spænding oveni.
Alt i alt forstår jeg ikke helt, hvordan Skyggen af Gry kunne ligge så længe i min TBR-bunke. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den til alle, der holder af tankevækkende romaner fortalt med varme og charme.
Reklame: Tak til forlaget Ekbátana der har foræret mig bogen til anmeldelse.
Om Skyggen af Gry:
Udgivelsesår: 08.05.2026
Forlag: Ekbátana, 319 sider
Omslag: Leo Scherfig
Læsekredsmateriale til Skyggen af Gry
Læs også:
Dark Matter af Blake Crouch.
Ur af Rasmus Hastrup.
Ralf af Steen Langstrup.
En dag uden sol af Benjamin Lunøe.
Den smukkeste afsked af Alen Mešković.
Zeitgeist af Jane Mondrup.
Gudspartiklen af Mads Peder Nordbo.
Et satans arbejde af A. Silvestri.
Forstyrrelsen af Steinar Bragi.
