december 2017
M T O T F L S
« nov    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Arkiver

Sprækker af Teddy Vork

Sprækker af Teddy Vork“Sprækker” er en ny novellesamling fra altid velskrivende Teddy Vork

Siden jeg læste Teddy Vorks debut, novellesamlingen ”Hvor skyggen falder”, har jeg været begejstret for hans måde at skrive på. Historierne er fyldt med referencer, og sproget er nærmest lavmælt. Alligevel springer gruen ud af hver side, så man sidder med en ustyrlig trang til at tænde alt lys i huset for at jage skyggerne bort.

Hans seneste udgivelse er ligeledes en novellesamling, hvor seks af novellerne har været trykt i andre sammenhænge, mens tre er nyskrevne. Og ligesom debuten (og hans to romaner) er her tale om horror af høj kvalitet, hvor Vork demonstrerer sin alsidig som forfatter. Han kan fortælle sine historier gennem en jeg-fortæller såvel som gennem både mandlige og kvindelige hovedpersoner. Han forankrer sin fortælling i dagligdagen og lader så det uventede opstå, hvorved hverdagslokaliteter forvandles til rædselsvækkende steder. Han er aldrig mild mod sine personer, og han er en af de fineste horror-forfattere i Danmark.

Titlen ”Sprækker” refererer til, at der i hver af de ni noveller opstår en sprække i vores kendte og normale hverdag. Her sniger det ukendte sig pludselig ind, og forandrer de trivielle hverdagsbekymringer til dødelig alvor.

Samlingen åbner med ”De rette omgivelser”. Her møder en forfatter den anmelder, som jordede hans første udgivelse, på et værtshus. Anmelderen forstår ikke, hvorfor forfatteren skriver horror og nedgør pr automatik alt indenfor genren. Det fører til et væddemål, hvor forfatteren opfordrer anmelderen til at læse en nyskrevet novelle på en nedlagt fiskefabrik ved midnatstid med en garanti for, at han bliver skræmt.

”De rette omgivelser” blev første gang bragt i antologien ”Vampyr”, hvor betingelsen var, at vampyren som væsen skulle fra pigeværelset tilbage til mørket. Det gør Vork i allerhøjeste grad i sin novelle med vampyr-væsen churellen. Samtidig er hans brug af den gamle fiskefabrik som lokalitet fremragende som præmis for historien.

I ”Mare mare minde” bringer Vork vores alle sammens Ole Lukøje ind i en ny kontekst. Drengen Peter er alvorlig syg, og denne aften er han alene med babysitteren. Peter kan ikke sove, og selvom han prøver at overbevise sig om, at der ikke gemmer sig noget i skyggerne, så lykkes det ikke helt. Pludselig får han hjælp fra en uventet kant – men er det for sent?

Ikke alene lykkes det for Vork at fremmane de monstre i børneværelset, som jeg også husker fra min egen barndom, men han sætter dem også ind i en mytologisk kontekst, der giver fortællingen et ekstra lag. Ole Lukøje bliver til Morfeus, drømmenes gud i græsk mytologi, mens væsnet under sengen er Fobetor, personificeringen af mareridt. Også det sidste væsen, Thanatos, har sin oprindelse fra grækerne. Samtidig er fortællingen om den syge dreng i sig selv alle forældres mareridt, så igen tilføjes et lag.

”In spe” har kvinden Camilla i hovedrollen. Hun har hele sit liv drømt om at blive en vampyr, så da hun en aften møder Marcus på et discotek, er hun klar over, at nu har hun chancen. Så hun går med Marcus hjem, men aftenen får en anden slutning end forventet.

Novellen blev oprindelig skrevet til antologien ”Drifter – 13 mørke erotiske noveller”, hvor kravene bl.a. var, at novellerne skulle indeholde både horror OG erotik. Begge dele giver Vork læseren her i novellen, som også tager en lille smule gas på endnu et af kravene, som kan ses her.

I ”Folden” har Martin og Tina lige købt en tidligere præstebolig, som han er ved at sætte i stand. Tina er højgravid, og den hårde graviditet har fået hende til at flytte hjem til sin mor, mens Martin knokler løs i det gamle hus. Under arbejdet med at sætte tapet op får han lavet et hul i væggen, som dog løser sig med en masse spartel og ny tapet ovenpå. Men da han næste gang ser på væggen, opdager han en lille bule, som vokser sig større og større.

Teddy Vork er selv far, og ”Folden” handler om de rædsler, man som forældre forestiller sig, der kan ske med ens barn. Martin har f.eks. skræmmende forestillinger om, at barnet dør under fødslen eller er misdannet, og for hver angstfyldte tanke vokser bulen sig større. Og så finder han en plade gemt i kaminen, med navnet Chambion – et væsen fra mytologiens verden.

Jan er dybt forelsket i novellen “Isolde”. Han har købt en smuk sexdukke, og i hans tanker er hun virkelig. Det eneste, han savner ved hende, er, at hun ikke kan tale, for han ønsker at dele sine tanker og følelser – alt – med Isolde. Så han sætter sig for at vække hende til live og søger vejledning i gamle værker i overbevisningen om, at det kun er et spørgsmål om vilje.

Om novellen har Teddy Vork fortalt, at han ville skrive en historie om den faustiske handel, der er et centralt motiv i gotisk litteratur, men at han ville bringe den til nutiden. Det lykkes glimrende i fortællingen om Jan Pedersen, der kæmper for at give sin drømmekvinde liv – uanset omkostningerne.

I ”Hic sunt dracones” undersøger Vork mørket. På sin vis er mørke jo blot fravær af lys, men i visse situationer er det meget mere end det. Det opdager Jannie, da hun småfuld efter en hyggelig aften med veninderne kommer hjem til et tomt hus og opdager, at lyset er gået. Selvom hun forstandsmæssigt siger til sig selv, at der ikke er noget at frygte, begynder hjernen at lege med hende, og trods alle sine forsøg på at berolige sig selv, presser frygten sig ind over hende.

Jeg kan rigtig godt lide ”Hic sunt dracones”, som meget sagligt diskuterer mørkets evne til at skabe angst, og som alligevel får én til at føle med hovedpersonen. Slutningen fik mig til at tænke på Steen Langstrups novelle ”Indbrud”, der er en af de fedeste lytteoplevelser, jeg har haft (hørte den nemlig som lydbog).

”Den usynlige verdens undere” blev første gang trykt i PIX. 12 forfattere fik sendt et billede til deres mobiltelefon, og så skulle de ellers skrive en gotisk fortælling sat i nutiden ud fra det. Det blev til fortællingen om bogelskeren Asger Schmidt.

Asger elsker bøger. Da han får fat i en førsteudgave af Cotton Mathers “Wonders of the Invisible World” til en klient, kan han ikke lade være med at bladre i den. Han falder over en usynlighedsformular, og udtaler besværgelsen nærmest for sjov. I første omgang virker det heller ikke til, at der er sket noget, men da han bevæger sig ud, opdager han, at han virkelig er blevet usynlig. Det fører ham over til genboen Aya, som han er stærkt tiltrukket af. Her opdager han nogle af hendes mest intime hemmeligheder. Men usynligheden gør til gengæld andre ting synlige.

De flere lag i Vorks historier viser sig også her. Jeg kom til at tænke på H. P. LovecraftsFrom Beyond“, som også handler om, at der er flere planer i vores verden, end vi normalt ser, og i selve novellen trækker hovedpersonen “Green Tea” af Le Fanu frem sammen med et maleri af Henry Fuseli kaldet “Mareridtet“. Teddy Vork fremkalder nogle foruroligende billeder i læserens hoved, som forfølger én, også efter at historien for længst er læst. Det er også tilfældet med ”Den usynlige verdens undere”.

“Delilas lokker” var den allerførste historie, jeg læste, af Teddy Vork. Rengøringsassistenten Michelle gør sommerhuse rene på Fanø. Da hun når til Solhjem, viser det sig dog, at lejerne har forladt det i en rædsom tilstand – og sikke deres hund har fældet …

Selvom novellen oprindelig er fra 2008 holder den stadigvæk. Vork skaber en intens stemning i det ellers lyse og dejlige sommerhus, og slutningen er ond som bare pokker.

Samlingens sidste novelle hedder ”Og de kommer ind og tager bolig der”. Gitte er dagplejer og mistede for nyligt sin far, en pensioneret præst der til sidst led af Alzheimers. Sorgen har gjort hende træt, men hverdagen går videre, og dagpleje-børnene Loke, Gustav og Karen-Johanne fylder dagen ud. Men denne dag kan Gitte ikke rigtig slippe tankerne om faren, og pludselig hører hun hans stemme.

Novellen handler om tro, og om hvad der kan ske, hvis man mister den. Rent strukturelt er den opdelt i fire afsnit, hver med titel efter en af den katolske kirkes tidebønner.  Blandt de nyskrevne noveller er den min favorit – dog kun med et mulehår for alle ni noveller er så absolut læseværdige.

Også omtalt på Bogrummet.dk og Litteratursiden.dk

Besøg Teddy Vorks hjemmeside eller Forlaget Kandor

Indhold:

De rette omgivelser (tidligere trykt i Vampyr)
Mare, mare minde (tidligere trykt i Til deres dages ende)
In spe (tidligere trykt i Drifter)
Folden
Isolde (tidligere trykt i Velkommen til dybet)
Hic sunt dracones
Den usynlige verdens undere (tidligere trykt i Pix)
Delilas lokker (tidligere trykt i Horror.dk)
Og de kommer ind og tager bolig der

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Wlad74 / Dreamstime.com

Skriv en kommentar