maj 2016
M T O T F L S
« apr    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Stephen King

Kort biografi

Stephen King blev født i 1947 i staten Maine. Da han var to år, blev hans forældre skilt, og King voksede op sammen med sin to år ældre adopterede bror hos moderen uden at se faderen igen.

I 1970 fik King en Bachelor of Science i engelsk fra University of Maine, men det første job blev dog som vaskeriarbejder og pedel. I 1971 fik han et job som engelsklærer, og samme år blev han gift med sin kone Tabitha. De har siden fået tre børn sammen og er stadigvæk lykkeligt gift.

King har skrevet siden sin barndom og fik også trykt enkelte noveller i diverse blade og magasiner, ligesom han i sin universitets tid stod for en ugentlig klumme i skolebladet The Maine Campus. Men det var først i 1974, at han for alvor slog igennem med romanen Carrie. Carrie blev en stor succes og blev filmatiseret to år efter i 1976 af instruktøren Brian De Palma med bl.a. en meget ung John Travolta i en af rollerne.

I dag, 30 år senere, har Stephen King udgivet mere end 40 bøger og er en af verdens mest solgte forfattere. Langt de fleste af hans bøger er også udkommet på dansk. Han har i tidens løb skrevet under to pseudonymer: Richard Bachman og John Swithen, og hans forfatterskab er et af århundredets mest læste. Nogen mener, at han blot skriver for pengenes skyld, men som King udtalte i 1983 til Playboy Magazine: “Nogle folk synes overbeviste om, at jeg ikke betragter gyserne som andet end en formel form for kommerciel succes, en pengemaskine hvis håndtag jeg vil hive i resten af mine dage, mens andre har en mistanke om, at så snart min bankkonto når den rigtige grænse, vil jeg lægge dette barnlige nonsens bag mig og skrive generationens svar på ‘Brideshead Revisited’. Men faktisk gør pengene hverken fra eller til. Jeg elsker at skrive de ting, som jeg skriver, og jeg hverken ville eller kunne skrive anderledes.”

King og læserne

King har altid været meget bevidst om sine læsere, noget som fx giver sig udslag i, at han gerne retter direkte henvendelse til læseren i sine forord. Han har en officiel hjemmeside, hvor man kan få svar på mange af sine spørgsmål, men han har ikke en officiel fanklub, da det strider i mod hans opfattelse af, hvad en forfatters rolle er. Et andet udtryk for hans fascination af den nye teknologi er  bogen The Plant, som kun blev udgivet på Internettet, og hvor læseren skulle betale for at downloade de enkelte afsnit. Et eksperiment som ikke blev nogen stor succes.

Litterære forbilleder

Kings litterære forbilleder er bl.a. H. P. Lovecraft og Richard Matheson, men han er også dybt inspireret af 50’ernes horrorfilm, hvilket ses i fx hans valg af monstre i “Det onde”. Her ser børnene, de filmuhyrer de frygter mest, når de skal konfrontere det onde, nemlig skikkelser som varulve og en kæmpefugl, der kunne være et resultat af radioaktiv mutation – et yderst benyttet emne i 50’ernes film. Men med en uddannelse som engelsklærer har King en stor viden om litteraturen og trækker derfor linjer også til andre forfatterskaber som inspirationskilder.

King og kvinderne

Carrie var som sagt den første roman, King fik udgivet. Han har selv udtalt, at det er en roman om, hvad mænd frygter ved kvinder og kvinders seksualitet, hvis man læser dybere end bare den umiddelbare skrækhistorie. Carrie er også et meget stærkt kvindeportræt af en ung teenager, som så gerne vil passe ind i samfundet, men som aldrig rigtig har en chance, af grunde som hun ikke selv kan gennemskue.

Det er ikke så ofte, at King bruger kvindelige hovedpersoner i sine bøger, og han er blevet kritiseret for at have et alt for entydigt syn på kvinder. Det er dog ikke helt retfærdigt overfor ham. Dels har han efterhånden flere romaner med handlekraftige og sympatisk beskrevne kvindelige hovedpersoner (Carrie, Geralds farlige leg, Dolores Claiborne, Rose Madder, Pigen der elskede Tom Gordon og Lisey’s Story) bag sig, og dels har han – næsten – aldrig været forfalden til at beskrive kvinder negativt udelukkende pga. deres køn. Man kan selvfølgelig finde eksempler på stereotype kvinder i hans forfatterskab, men det er undtagelsen snarere end reglen.

Kings fortællestil

King har nogle særlige skriveteknikker, som han benytter sig af, når han skriver. Allerede i Carrie, bruger han teknikken med at indsætte tilsyneladende virkelige artikler fra blade og aviser, som beskriver episoder, der sker i romanen. Ligeledes bruges uddrag af erindringsbøger fra de overlevende fra Prom-night til at fortælle for at opbygge troværdigheden og spændingen (suspensen). Effekten er, at man som læser overvældes af en følelse af, at det hele ér sket. At Carrie virkelig har fundet sted. Og det gør bare historien endnu mere uhyggelig.

En anden metode er måden, han bruger typografien på. Kursiv og parenteser bruges ofte til at udtrykke tanker med, kapitæler bruges til at udtrykke lyde (onomatopoietikons) eller høje udråb. Derudover undlader han ofte at bruge korrekt tegnsætning ved fx at skrive flere sætninger i træk uden komma eller punktum. Virkningen er, at læseren får samme følelse af panik, som personen i bogen har, som eksemplet her fra Carrie:

“Alligevel havde hun været ude at svømme og havde grinet, når de dukkede hende (indtil hun ikke længere kunne få vejret og de blev ved med at gøre det og hun blev grebet af panik og begyndte at skrige) og havde prøvet at deltage i lejrens aktiviteter…”

En anden teknik, King bruger, er at skifte fortæller i historien. Som regel starter hans bøger med at blive fortalt af én af personerne, så skiftes der synsvinkel til en anden og til en tredje eller fjerde for så at vende tilbage til den første igen. Et godt eksempel på en bog med denne teknik er Det Onde, der har hele syv børn som hovedpersoner, der skiftevis fortæller historien (polyfon fortæller).

King benytter sig også meget af flash back i sine historier, dvs. tidsmæssige spring hvor han fletter en historie fra fortiden ind for at anskueliggøre noget i nutiden. Det er én af måderne, hvorpå han får skabt helstøbte portrætter af sine figurer.

En anden ting, der typisk kendetegner Stephen Kings fortællinger, er, at han genbruger sine personer. Figurer, der har optrådt i én roman, kan pludselig dukke op i en anden (Desperation og Regulatorerne eller Dolores Claiborne og Geralds farlige leg), og for fans kan der gå hel sport i at finde ledetråde til andre romaner.

Kings romaner kan derudover ofte deles op i kategorier. Titler som fx Knogler, Mørkets Halvdel og Hemmelig have, hemmeligt vindue handler om midaldrende mænd/forfattere, og deres skriveprocesser eller mangel på samme. Dolores Claiborne, Rose Madder og til dels også Carrie er bemærkelsesværdige kvindeportrætter, hvor King benytter sig af helt andre temaer end i hans ‘Castle Rock’ gysere. I Richard Bachman bøgerne foregår handlingen ofte i en dyster fremtid, hvor hovedpersonerne kæmper mod umulige odds. I Den lange vandring skal en flok drenge gå uden pause til de enten dør eller når over målstregen. Hvis de går langsommere end 6 km i timen, eller hvis de holder pause mere end et minut (fx for at tisse), får de en advarsel. Tre advarsler og de bliver skudt! Vinderen er den, der overlever. I Den løbende mand gælder det i et fjernsynsprogram om at holde sig i live i et vist antal dage, mens professionelle lejemordere forsøger at fange én o.s.v.

King og filmene

Rigtig mange af Stephen Kings bøger er blevet filmatiseret, og han har også skrevet manuskripter direkte til lærredet, ligesom han selv har forsøgt sig som instruktør på filmen Maximum overdrive. Et forsøg som han selv var meget utilfreds med.

Andre instruktører har forsøgt sig med King filmatiseringer med blandet held. En af de mest omdiskuterede er nok Stanley Kubricks filmatisering af Ondskabens hotel med Jack Nicholson i hovedrollen som forfatteren Jack Torrance, der tager et job som opsynsmand på Hotel Overlook i vinterhalvåret. Sammen med sig har han sin kone og sin søn, Danny, som har evnen til at ’skinne’. Men da sneen lukker familien inde, begynder Jack at ændre sig, og pludselig er Danny og Wendy i livsfare.

King var ikke selv tilfreds med resultatet, og mange inkarnerede King-fans føler heller ikke, at Kubricks version yder bogen fuld retfærdighed. Til gengæld er ingen vist i tvivl om, at Jack Nicholsons portræt af Jack Torrance er fantastisk. Ondskabens hotel blev filmatiseret igen i 1997 til tv. Denne gang var det King selv, som skrev manuskriptet og Mick Garris, som stod for instruktionen.

De instruktører, som har gjort det bedst med King filmatiseringer, er Frank Darabont og Rob Reiner. Førstnævnte har lavet film som En verden udenfor med bl.a. Morgan Freeman. Filmen fik flere Oscar-nomineringer for bedste mandlige skuespiller og bedste manuskript adapteret fra originalt materiale. Darabont har også instrueret Den grønne mil med bl.a. Tom Hanks, der ligeledes blev nomineret til flere Oscars.

Rob Reiner står som instruktør på film som Stand by me og Misery. Den første handler om fire drenges tur for at finde liget af en dreng, som er blevet kørt over af toget. Det er en smuk film om venskab, som ikke har det mindste overnaturlige element i sig. Misery er også uden overnaturlige elementer, og det blev filmen, som endelig modtog en Oscar for Kathy Bates hovedrolle som den psykopatiske sygeplejerske Annie.

Mange flere af Kings historier er blevet filmatiseret af store navne som Brian De Palma, Tobe Hooper, George A. Romero, David Cronenberg, John Carpenter og Mary Lambert.

Min fascination af Stephen Kings forfatterskab drejer sig ikke kun om, at han formår at skrive så uhyggelige historier, at man sidder med gåsehud på armene og de små hår i nakken rejser sig. Det drejer sig i ligeså høj grad om hans evne til at få sine personer til at stå lyslevende foran læseren. Han fortæller om den hverdag, som vi alle kender, og han gør det utroligt godt. Hvis man ikke er så meget til det overnaturlige, har King, som det fremgår her, også skrevet flere historier, som udspiller sig i den realistiske verden. Bl.a. bøger som Dolores Claiborne, Misery og Liget i skoven (Stand by me) er helt uden overnaturlige elementer, men stadigvæk yderst velskrevne, spændende og fascinerende fortællinger.

Oversigt over Kings bøger

2015 Finders Keepers
2014 Revival / Vækkelse
2014 Mr. Mercedes / Mercedesmanden
2013 Joyland
2013 Doctor Sleep / Doktor Søvn
2012 The Dark Tower: The Wind Through the Keyhole / Vinden gennem nøglehullet
2011 11/22/62 / 22.11.63
2010 Full Dark, No Stars
2009 Under the dome / Under kuplen
2008 Just after sunset / Efter solnedgang
2008 Duma Key
2007 Blaze (som Richard Bachman)
2006 Lisey’s story / Boo’ya Moon – Liseys historie
2006 The Cell / Puls
2005 The Colorado Kid
2004 The Dark Tower – the dark tower / Det mørke tårn
2004 The Dark Tower – song of Susannah / Det mørke tårn – Susannah
2003 The Dark Tower – wolves of the Calla / Det mørke tårn – ulvene
2002 From a Buick 8 / Om en Buick 8
2002 Everything’s Eventual / Manden i det sorte jakkesæt
2002 Riding the bullet / En på katapulten
2001 Black House (med Peter Straub) / Det sorte hus
2000 Dreamcatcher / Som en ond drøm
2000 The Plant (e-bog)
2000 On Writing – a memoir of the craft / Om at skrive
1999 Hearts in Atlantis / Atlantis
1999 The girl who loved Tom Gordon / Pigen som elskede Tom Gordon
1998 Bag of bones / Knogler
1997 The Dark Tower – wizard and glass / Det mørke tårn – troldmanden og glaskuglen
1996 The regulators (som Richard Bachman) / Regulatorerne
1996 Desperation
1996 The green mile / Den grønne mil
1995 Rose Madder
1994 Insomnia / Søvnløs
1993 Nightmares and Dreamscapes
1992 Dolores Claiborne
1991 Gerald’s Game / Geralds farlige leg
1991 Needfull things / Begærets butik
1991 The Dark Tower – wastelands / Det mørke tårn – ødemarken
1990 Four past midnight / Efter midnat og Langolinerne
1989 The dark half / Mørkets halvdel
1987 Misery
1987 The tommyknockers
1987 The eyes of the dragon / Dragens øjne
1987 The Dark Tower – the drawing of the three / Det mørke tårn – udvælgelsen
1986 It / Det onde
1985 Skeleton Crew / Tågen og andre noveller
1985 Cycle of the werewolf / Varulvens år
1984 Thinner (som Richard Bachman) / Manden der blev tyndere
1984 The Talisman (med Peter Straub) / Talismanen
1983 Pet Semetary / Dyrekirkegården
1983 Christine
1982 Different seasons / Rita Hayworth i Shawshank fængslet & Mønstereleven og Liget i skoven & Åndedrætsmetoden
1982 The Dark Tower – the gunslinger / Det mørke tårn – revolvermanden
1982 The running man (som Richard Bachman) / Den løbende mand
1981 Dance Macabre
1981 Cujo / Dræberhunden Cujo
1981 Roadwork (som Richard Bachman) / Dawes sidste kamp
1980 Firestarter / Brandstifter
1979 The dead zone / Den døde zone
1979 The long walk (som Richard Bachman) / Den lange vandring
1978 The stand / Slutspil / Opgøret
1978 Nightshift / Natholdet
1977 The shining /Drengen som skinnede / Ondskabens hotel
1977 Rage (som Richard Bachman) / Amok
1975 Salem’s Lot / De dødes by
1974 Carrie