august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘psykologisk thriller’

Den anden af Harriet Lane

Den anden af Harriet LaneNina og Emma er to kvinder midt i livet. De bor i London ikke særligt langt fra hinanden, men kender ikke til hinandens eksistens. Nina er en anerkendt kunstner med en næsten voksen datter, et velordnet liv og lykkelig med ægtemand nummer to, mens Emma er en stresset småbørns mor med en lille ny på vej, som føler sig helt hægtet af sit tidligere liv som freelancer indenfor tv-verdenen, hvor hendes mand stadigvæk arbejder.

Men da Nina en dag opdager Emma på det modsatte fortov, viser det sig, at deres veje alligevel har krydset hinanden for mange år siden, men kun én af dem husker det. Og efterhånden som et venskab opstår imellem dem, viser det sig også, at vedkommende har en urovækkende dagsorden skjult bag sin venlige maske.

Den anden af Harriet Lane tilhører den nye bølge af thrillers kaldet domestic noir, der er dukket op de seneste år. Domestic noir er psykologiske thrillers, der i stedet for at tage udgangspunkt i en fremmed psykopat i stedet for fokuserer på mareridtet bag hjemmets trygge vægge. Det kan f.eks. handle om dysfunktionelle parforhold som i Mørke afkroge af Elizabeth Haynes og Du af Caroline Kepnes, eller om skjulte hemmeligheder i familien som i Dobbeltliv af S. J. Watson.

Som oftest er det ikke voldsomme begivenheder, der præger romanerne. I stedet er de stemningsdrevne og fulde af usagte rædsler, og det er også tilfældet i Den anden. Her lader Harriet Lane skiftevis Nina og Emma fortælle, og lader derved læseren få et skræmmende indblik i tankerne bag tilsyneladende helt uskyldige handlinger.

Langsomt kommer vi længere og længere ind i bevæggrundene for hvad der sker, men selvom vi til sidst får forklaringen på, hvad der har udløst dette had, så sidder man som læser tilbage i vantro over, hvordan begivenhederne har accelereret.

Den anden er en isnende psykologisk thriller, der med en fremragende sans for suspense driver læseren frem med lige dele nysgerrighed og fascination til den overrumplende og onde slutning. Jeg var simpelthen nødt til at læse de sidste to sider flere gange for at blive overbevist om, at jo – sådan slutter den.

Harriet Lane skriver flydende og let, og sammen med de overbevisende portrætter af både Nina og Emma gør det romanen til fremragende læsning, der sætter sig i én i lang tid bagefter.

Læs også Martine Gjedes artikel om Domestic Noir på Plusbog.dk

Oprindeligt anmeldt på Litteratursiden.dk

Om Den anden:

Originaltitel: Her
Omslag: Øystein Vidnes

En hjælpende hånd af Gillian Flynn

En-hjælpende-håndLetlæst og underholdende kortroman om en kvinde, der ikke har haft et let liv. Hun voksede op hos en mor, der forsørgede dem ved tiggeri, og som hun forlod allerede som 16-årig. På det tidspunkt havde hun selv lært en god del tricks. Da historien starter, fortæller hun om, hvordan hun de seneste år har arbejdet med at give mænd handjobs i baglokalet hos Madam Vivecas Den Spirituelle Hånd.

Udover at være utrolig dygtig til handjobs er kvinden også god til at aflæse folk. Det fører til en forfremmelse til forlokalet, hvor hun læser folks auraer. Her møder hun Susan Burke, der har store problemer med sin stedsøn, efter at de er flyttet til et nyt hus. Kvinden aner en god fidus og tilbyder sin hjælp. Men denne gang er der måske brug for mere end en god svindler.

Gillian Flynn er ikke horror-forfatter. Hun er måske mest kendt for romanen “Kvinden der forsvandt”, som også er filmatiseret, men selv synes jeg nu bedst om en af hendes tidligere romaner “Mørke steder“.

“En hjælpende hånd” er blevet kåret som bedste kriminovelle – Edgar Award 2015. Her er da også tale om en effektiv lille sag, der trods sit korte format får fortalt en godt spundet historie, der indeholder både gys, gru og grin og slutteligt efterlader læseren ilde til mode uden klarhed over noget som helst.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Originaltitel: The Grownup
Forlag: Gad, 123 sider

Lyden af stilhed af Rosamund Lupton

Lyden af stilhedLyden af stilhed er ikke en gyser, men Rosamund Lupton fortæller sin historie så intenst, at jeg synes, den fortjener en omtale her på siden.

Yasmin er på vej til Alaska sammen med sin 10-årige døve datter Ruby for at mødes med sin mand, Matt, der har været på filmoptagelser i vildmarken. Men Matt står ikke klar til at hente dem i Fairbanks Airport som aftalt, og snart får de beskeden, at han er død. Dræbt i en brand sammen med de øvrige beboere i den lille by Anaktue.

Yasmin nægter dog at tro på beskeden og mod al fornuft, beslutter hun at tage nordpå og finde Matt sammen med Ruby. Det lykkes dem at få et lift et stykke af vejen med en lastbilchauffør, der kører for de mange fracking- og oliefirmaer i Alaska, men intet går som planlagt, og pludselig er Yasmin og Ruby alene i et af de mest øde og ugæstfri områder på jorden.

Plotmæssigt er Lyden af stilhed måske ikke særlig opfindsom, men stemningen er overraskende intens og knugende. Setuppet i Alaskas vildmark, hvor et menneske hurtigt dør, hvis det bevæger sig udenfor uden beskyttelse, er yderst virksomt. Naturens magt kommer skræmmende tæt på, og vi mennesker er ikke andet end fnug i den sammenhæng.

”Den voldsomme kulde var chokerende. Hun havde tænkt sig, at kulden var hvid som sne, eller måske blå som en koldtvandshane, men kulde som her var udtænkt et sted uden dagslys og var sort, fravær af alt lys og farve. Hun hørte et gennemtrængende skrig og opdagede, at det var lyden af vinden, som blæste nyfalden sne hen over den sammenpressede sne underneden, hvide ringe som krydsede vejen og nøgent terræn.”

Udover det vellykkede – og skræmmende – setup i is-ødet giver Lupton romanen et interessant twist ved at lade Ruby være døv. Dels er der problemet med, at Yasmin dårligt kan overlade andre at passe hende, hvis ikke de kan tegnsprog. Dels har Yasmin og Matt en helt forskellig opfattelse af, hvordan de skal tackle Rubys døvhed. Skal de tvinge hende til at bruge stemmen fysisk eller tillade hende at bruge tegnsprog og skriftsprog?

Endelig er der også et drama mellem Matt og Yasmin, som ikke er overbevist om, at Matt kun er i Anaktue for at filme vilde dyr. Og var den brand nu også blot et uheld?

De forskellige tråde samles til sidst i en ikke helt overbevisende slutning, men det er nok bare mit hårde hjerte, der ikke kan tro på den.

Lupton lader skiftevis Ruby og Yasmin fortælle, og lader på den måde læseren komme helt tæt på. Det er meget vellykket, og nærheden til personerne er med til at tilføje endnu et lag i læsningen.

Lyden af stilhed ikke en blodig pageturner, men snarere en psykologisk thriller der langsomt opruller udvalgte menneskeskæbner på baggrund af naturens utæmmede kræfter og menneskets forsøg på at styre disse.

Rosamund Lupton debuterede med romanen Søster, der udkom på dansk i 2012 sammen med hendes næste roman Efter branden. Jeg har ikke læst nogen af dem endnu, men hvis hun skriver lige så stemningsfuldt som her, er det vist kun et spørgsmål om tid, før jeg griber fat i dem også.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Originaltitel: The quality of silence

Du af Caroline Kepnes

Du af Caroline KepnesDu er en velkomponeret psykologisk thriller om besættelse, vrangforestillinger og psykopati forklædt som kærlighed

”Du træder ind i boghandlen og holder hånden på døren, for at den ikke skal smække i med et brag. Du smiler forlegen over at være sådan en pæn pige, og dine negle er ulakerede, og din sweater med V-udskæring er beige, og det er umuligt at se, om du har bh på, men jeg tror det ikke. Du er så ren, at du er beskidt, og du mumler dit første ord til mig – hej – hvor de fleste bare ville gå forbi, men ikke dig, i dine løsthængende lyserøde jeans, en lyserød som taget direkte ud af Charlottes tryllespind, og hvor kom du lige fra?”

Joe arbejder i en boghandel, og da Guinevere Beck en dag træder derind, får hans liv en ny mening. Han bliver besat af Beck, som han drømmer om et liv sammen med. Og han nøjes ikke med at drømme.

Du er Caroline Kepnes debut som forfatter, men hun har tidligere skrevet både manuskripter og arbejdet som journalist. Meget interessant har hun valgt at skrive hele romanen ud fra Joes synsvinkel, som citatet i starten viser, og selvom jeg lige skulle vænne mig til det, fungerer det fremragende og sætter Joes besættelse helt på spidsen.

Alt, hvad vi får at vide om de øvrige personer i romanen, fortælles via Joes antagelser, og selvom vi kan læse med i Becks mail- og twitterkorrespondence, ved vi aldrig rigtigt, hvad hun tænker og føler. Til gengæld ved vi præcist, hvad Joe tænker, og langsomt finder vi ud af mere om ham og hans fortid, end vi har lyst til at vide.

Du er både fremragende skrevet og ubehagelig at læse. Mødet med Joe er et indblik i en psykopats forkvaklede hjerne, og det er dybt foruroligende læsning. Og selvom Joe ser Beck i forelskelsens lys og derfor bortforklarer det, der ikke passer ind i hans fantasi, så fremstår heller ikke Beck specielt sympatisk, jo længere ind i romanen vi kommer, så som læser hænger vi hele tiden i en uvished om, hvordan det dog ender.

Jeg var både fascineret og frastødt under læsningen, men kan bestemt anbefale Du hvis man er til isnende psykologiske thrillers, der giver sig god tid til at trænge dybt ind i sjælen.

Af andre romaner om stalking og besættelse kan også anbefales Den nye pige af Penelope Evans (i øvrigt også en debutroman), (intet nummer) af Irene Pedersen samt Offer for en samler af John Fowles.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Natalie C Sousa / Simon Lilholt, Imperiet
Originaltitel: You

Englemageren af Stefan Brijs

EnglemagerenStraks efter fødslen blev Victor Hoppe forkastet af sine forældre og anbragt på en åndssvageanstalt drevet af nonner. Han var nemlig født med hareskår og ildrødt hår, men han var også i besiddelse af en lynende intelligens, og blev til trods for sin hårde opvækst en fremragende læge og videnskabsmand.

Som voksen vender han tilbage til fødebyen efter farens selvmord. Med sig har han et hold trillinger, men ingen kone. Børnene ligner ham 100 % og er ligesom han lynende intelligente. Men der er noget helt galt…

“Englemageren” er en af den slags romaner, som kryber ind under huden på læseren. Den tager fat i temaet kloning og stiller spørgsmålet: Når videnskaben giver mulighederne, er det så forkert ikke at bruge dem?

En velskrevet og urovækkende psykologisk thriller om religion, videnskab, menneskelighed og identitet.

Læs også Henriette Olesens anmeldelse af “Englemageren” på Litteratursiden

Om “Englemageren”:

Udgivelsesår: 2012
Originaltitel: De engelenmaker

Katrine af Steen Langstrup

KatrineDet er altid en fornøjelse at åbne en bog af Steen Langstrup. Der er som oftest kælet for de grafiske detaljer, så hver side nærmest er et lille kunstværk, og heldigvis plejer indholdet at kunne leve op til de flotte omgivelser. Det gør det også her i Langstrups seneste roman, ungdomskrimigyseren “Katrine”.

Da Katrine flytter ind på Wagner-kollegiet, er genboen Martha, den første hun møder. De to bliver venner, så da Katrine opdager en mand udenfor sit vindue, er det Martha, hun vender sig til. Martha har dog svært ved at tage Katrines angst alvorligt, men efterhånden går det op for hende, at der virkeligt ER én, som forfølger Katrine. Men hvem? Og hvad er det hun skjuler om sin fortid?

“Katrine” er en letlæst thriller for både unge og voksne. Langstrup skriver flydende og effektivt både med hensyn til plot og indhold. Sætningerne er korte ligesom kapitlerne, så læseren hele tiden lokkes videre, og trods de forholdsvis få sider gemmer plottet på flere overraskelser. Ikke mindst det afsluttende kapitel vendte for mig hele historien på hovedet.

I 2011 fik Steen Langstrup Dansk Horror Selskabs pris for Årets Bedste Horrorudgivelse for romanen “Alt det hun ville ønske hun ikke forstod“, som var holdt i samme nærmest filmiske sprog. Denne var dog væsentlig mere voldsom end “Katrine”, som mere spiller på de psykologiske tangenter – hvem, hvad og hvorfor? Et skift som dog ikke gør “Katrine” mindre brutal i sidste ende.

Så hvis du er til effektive thrillers med en twist, er “Katrine” et glimrende bud, hvad enten du tilhører ungdomssegmentet eller – ligesom jeg – kan se tilbage på det.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Sider: 150
Forlag: 2 Feet Entertainment

Mørke afkroge af Elizabeth Haynes

Mørke afkroge af Elizabeth HaynesMørke afkroge er en yderst anbefalelsesværdig og skræmmende thriller

Cathrine er en smuk og livlig singlekvinde, som arbejder om dagen og går i byen med veninderne om aftenen. En aften støder hun på den karismatiske Lee. Hun falder pladask for ham, og en skøn affære udvikler sig. Lee er betænksom, ser fantastisk ud, charmerer vennerne og får Cathrine til at føle sig tryg.

Men snart dukker Lees skyggeside op til overfladen. Han er nemlig også utroligt kontrollerende og aggressiv, og dominerer snart ethvert aspekt af Cathrines liv. Ingen andre opdager dog noget, for Lee er også både intelligent og manipulerende, så på overfladen er han den perfekte kæreste, og det er Cathrine, som er ustabil.

Deres forhold slutter, da Lee får en fængselsstraf for vold mod Cathrine, men for Cathrine slutter intet. Fire år efter lider hun af OCD (Obsessive Compulsive Disorder) og panikangst, og har svært ved at få et normalt liv til at hænge sammen. Selvom hun ved, at Lee sidder i fængsel, er hun alligevel panisk angst for, at han stadig følger hende.

Da en ny overbo flytter ind, får Cathrine dog for første gang siden Lee mod til at gøre noget ved sin situation. Men så ringer telefonen …

Som sagt lyder plottet i Mørke afkroge ikke særligt originalt, men ikke desto mindre er historien fremragende. Jeg kunne ikke slippe bogen, da jeg først gik i gang, for jeg blev i den grad fanget af Cathrines kamp. Elizabeth Haynes fortæller historien i to spor, der springer mellem 2003, hvor Cathrine er sammen med Lee, og 2008 hvor hun kæmper for at fungere i hverdagen. Det fungerer fremragende, og holder konstant læseren i alarmberedskab.

Elizabeth Haynes beskriver overbevisende, hvordan Cathrines psyke langsomt bryder sammen under Lees psykiske pres. Da hun endelig slipper fri, er hun en psykisk nedbrudt kvinde. Fanget i angsten der tvinger hende til at låse og tjekke døren igen og igen og igen og igen sammen med de andre tvangshandlinger, der skal holde Lees genfærd væk. Det er trøstesløs, men skildret så autentisk og angstfremkaldende, at Cathrines frygt side for side kryber over i læseren

Mørke afkroge er en isnende psykologisk thriller, som uden skånsel viser læseren vrangsiden af psykopatens charmerende personlighed.

Om Mørke afkroge:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Hr. Ferdinand, 479 sider
Originaltitel: Into the darkest corner

Den lukkede af Lene Toscano

Den_LukkedeSpændende psykologisk thriller, som ikke efterlader læseren med en let løsning

Anna er 17. Da hun var 10 år, døde hendes mor under fødslen af lillesøsteren Katja. Siden har de to piger været alene med faren Kurt, som har gjort alt for at give dem en god opvækst. Da han møder Eva, og de bliver kærester, er Anna i første omgang glad, for Eva gør faren glad, og så er hun en god lytter til de mange følelser og tanker, der bobler i Anna. Men som tiden går, opdager Anna, at der er noget helt galt med stedmoderen. Hun bliver overbevist om, at Eva laver forsøg med Katja, og at hun har en hemmelighed i kælderen. Men hvordan overbeviser man omverdenen om, at ens stedmor, som er psykiater og overlæge, er farlig, når selvsamme stedmor har fået én indlagt på den lukkede afdeling?

Lene Toscano er selv læge og debuterer med ’Den lukkede’, som vandt en romankonkurrence udskrevet af forlaget Valeta. Oplægget til konkurrencen var at skrive en gyserroman for unge i alderen 15-25 år, men andre læsere kan dog sagtens være med, ligesom man ikke skal lade sig afskrække af ordet gyserroman. ’Den lukkede’ er nemlig en spændende psykologisk thriller, som undersøger grænselandet mellem det normale og det unormale, og hvor læseren holdes hen i tvivlen om, hvorvidt Annas stedmor virkelig er en psykopat, eller om Anna i stedet lider af alvorlige tvangstanker.

Historien fortælles af Anna, mens hun er indlagt og venter på at få elektrochok. Hun skriver sin historie ned til en unavngiven læser, som hun håber vil redde hende, før det er for sent. Vi har derfor kun Annas ord for, hvad der sker.

Sproget flyder godt, dog er der flere steder problemer med orddelingen ved linjeskift, og det irriterede mig lidt undervejs. Det kan dog ikke ødelægge fortællingen, hvor Lene Toscano tegner et sympatisk og troværdigt portræt af en teenagepige med alle de tanker og problemer, der hører med. Annas venskab med den seje Natalie er fint beskrevet, og det samme er forelskelsen i vennen Mikkel, som er lidt ældre end pigerne. Ved siden af det fine portræt fortæller Toscano så en grum og skræmmende historie om en forsker, som ikke har nogen etiske grænser. Og selvom denne del af historien er så grum, at det er svært at tro, så virker Annas fortælling alligevel et langt stykke hen ad vejen troværdig.

Jeg følte mig i godt selskab med Lene Toscanos debutroman, som både vækker til eftertanke og underholder. ’Den lukkede’ er en spændende roman for unge og voksne, som ikke efterlader læseren med en let løsning.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Sider: 291
Forlag: Valeta

Jeg kan se i mørke af Karin Fossum

Jeg kan se i mørke af Karin FossumJeg kan se i mørke er en velskrevet norsk thriller om den pligtopfyldende Riktor som under overfladen er en helt anden.

Det er først for nyligt, at jeg fik øjnene op for Karin Fossums forfatterskab, men jeg skal lige love for, at hun gør indtryk. I sin nye bog, Jeg kan se i mørke, dykker hun endnu engang ned i menneskesindet og sætter ord på de tanker og følelser ingen af os bryder os om at erkende.

Riktor ved, at han er noget særligt. Han kan se i mørke, og han kan gennemskue mennesker. Han bor alene og arbejder på et plejehjem for demente og meget syge ældre mennesker. Hver dag efter arbejde går han over i parken, hvor han sidder og studerer de andre gæster.

På overfladen er Riktor høflig og hjælpsom. Han ved godt, hvordan man skal opføre sig. Men ind i mellem koger følelserne over for ham. Han bryder sig i virkeligheden slet ikke om de gamle på hjemmet, så når ingen ser det, piner og plager han dem og smider deres medicin ud.

Riktor føler egentlig ikke, at han gør noget forkert, men han ved godt, at andre ikke vil bryde sig om hans handlinger. Han tænker tit på, at han fortjener mere, og en dag beslutter han sig for at få en ven. Det bliver den gamle spritter Arnfinn fra parken. Men da Arnfinn stjæler penge fra ham, slår det klik.

Riktor fortæller selv sin historie, og dermed kommer vi helt ind under huden på ham. Han er overbevist om, at han er et godt menneske, der fortjener kærlighed og venskab. Når han ”kommer til” at følge sine laveste instinkter, så føler han altid, at det kan undskyldes.

For mig er der ingen tvivl om, at Riktor er psykopat, og rejsen ind i hans samvittighedsløse og alligevel sært genkendelige verden, beskriver Karin Fossum utroligt overbevisende. Ved at bruge en jeg-fortæller kommer der ikke et fordømmende blik på hans gerninger, og denne nærmest rationelle måde at fortælle om Riktors grusomheder er med til at føje en dyb gru til historien.

Fossum behøver ikke at udpensle sine fortællinger med blodsprøjt og dusinvis af døde. Hun finder ondskaben inde i det enkelte menneske, og hendes psykologiske thrillers er noget af det mest uhyggelige jeg længe har læst.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Gyldendal, 221 sider

Skygger af Henriette Rostrup

skyggerEn regnvåd aften efter en lang dag fyldt med møder kører lokalpolitikeren Benedikte en lille indvandrerdreng ned. Ingen ser det, og fortumlet, bange og vred over de forældre som lader en lille dreng være alene ude om aftenen, efterlader Benedikte drengen på fortovet. Hun siger til sig selv, at hun kører efter hjælp, men i stedet for kører hun hjem og prøver at lade som om det aldrig er sket.

Der er dog alligevel et vidne til ulykken. Den palæstinensiske flygtningepige Rana ser Benedikte efterlade drengen på fortovet; men hun går ikke hen til ham, og nu plages hun af skyldfølelse og føler, at hun er ansvarlig for drengens død.

Også Benedikte lider af skyld over drengens død. Hun dykker længere og længere ned i en depression, og hverken datteren eller manden kan trænge igennem til hende. Skylden rider hende som en mare, og til sidst beslutter hun sig for, at hun er nødt til at søge Ranas tilgivelse.

Sideløbende med historien om Benedikte og Rana møder vi den nyuddannede Lilja, der er vikar i Ranas klasse. Lilja er selv flygtning og forstår Ranas forbehold overfor myndighederne, men samtidig føler hun en forpligtelse til at afsløre Ranas viden. Men det bringer hende ind i den mere og mere ustabile Benediktes verden.

“Skygger” er en roman fyldt med skyld, hemmeligheder og fortidens skygger. Henriette Rostrup beskriver meget troværdigt Benediktes deroute fra en engageret politiker, hustru og mor, til en psykisk ustabil kvinde, der lider af angst og forfølgelsesvanvid. Det virker uhyggeligt realistisk, og føles lidt skræmmende at én fejltagelse kan føre så megen elendighed og sorg med sig.

Henriette Rostrup skriver flydende, og “Skygger” er hurtigt læst, men ikke hurtigt glemt.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Rosinante, 299