Efter mange år i rumsøvn bliver Ripleys redningskapsel fundet, og hun kommer tilbage til jorden. Her er der ingen, som tror på hendes historie om den dødbringende og stort set usårlige alien, og i stedet bliver hun stillet til ansvar for tabet af rumskibet Nostromo.
Noget tid efter Ripleys tilbagekomst til jorden mister man imidlertid kontakten med en nyligt koloniseret planet, og The Corporation sender et redningshold af sted, og overtaler Ripley til at tage med som rådgiver. Planeten er samme planet, som Nostromo landede på i første film, og den er nu fuldstændigt inficeret af aliens.
“Aliens – det endelige opgør” blev nomineret til syv Oscars, bl.a. Sigourney Weaver for Best Actress in a Leading Role. Den endte med at vinde tre: Best Effects, Visual Effects; Best Effects, Sound Effects Editing; Best Music, Original Score (James Horner).
Det bliver aldrig min yndlingsfilm i serien, men ser man dens score på IMDB, ligger den på 8.4, så måske tager jeg fejl. Det syntes i hvert fald den kendte filmkritiker Roger Ebert, der skrev:
The ads for “Aliens” claim that this movie will frighten you as few movies have, and, for once, the ads don’t lie. The movie is so intense that it creates a problem for me as a reviewer: Do I praise its craftsmanship, or do I tell you it left me feeling wrung out and unhappy? It has been a week since I saw it, so the emotions have faded a little, leaving with me an appreciation of the movie’s technical qualities. But when I walked out of the theater, there were knots in my stomach from the film’s roller-coaster ride of violence. This is not the kind of movie where it means anything to say you “enjoyed” it. (Roger Ebert)
Om “Aliens – det endelige opgør”:
Instruktør: James Cameron
Udgivelsesår: 1986
Pingback: Gyseren » Wrong Turn
Pingback: En analyse af Alien-filmene