Skrækfest 2025

I weekenden var jeg i Odense til Skrækfest 2025. Det har jeg været hvert år siden Odense Zombiefestival 2017, og det er stadig en udsøgt fornøjelse. Som altid var programmet sprængfyldt med fede events, og i år var jeg endda selv på programmet. Jeg havde nemlig den store ære at være den første modtager af Dansk Horror Selskabs nye kulturpris.

Som sædvanlig fik jeg ikke hørt alt det, jeg gerne ville, men her kommer lidt indtryk fra det, jeg trods alt nåede.

Alle tiders mareridt ved Nicolas Barbano

Det er altid interessant at høre Nicolas Barbanos foredrag og til Skrækfest 2025 holdt han ikke mindre end tre. Jeg nåede dog kun de to, hvoraf det første havde titlen ‘Alle tiders mareridt’.

Foredraget tog udgangspunkt i Henry Fuselis oliemaleri, Nachtmahr, der vakte stor diskussion, da det blev udstillet i England, og blev en regulær international sensation.

Nachtmahr blev udstillet på Royal Academy i London i 1782 og kort efter reproduceret og distribueret over hele Europa i både autoriserede og uautoriserede udgaver. Værket var således alment tilgængelig som et af massekulturens første, populære billeder og blev hurtigt kanoniseret som den måde, hvorpå man repræsenterede en ond drøm. (Sorø Kunstmuseum)

I Danmark lod maleren Nicolai Abildgaard sig inspirere af Fuseli i sit maleri Mareridt fra 1880. I Abildgaards billede ses to kvinder, og man mener, at de forestiller hans første og hans anden hustru.

Det var dog ikke kun malere, der fandt inspiration i Fuselis maleri, fortalte Nicolas. I flere film dukker scenen op, enten genskabt af skuespillerne eller som en rekvisit. Første gang i Frankenstein fra 1910, og siden er den gentaget et utal af gange.

Nicolas kom også ind på, at idéen om en mare, der sidder på en om natten, mens man sover, i dag tages alvorligt. Studier i søvnparalyse forklarer nemlig fortidens overtro videnskabeligt.

En søvnparalyse opstår typisk, når man glider ind i eller ud af REM-søvnen. Nogle gange får hjernen i dette stadie ikke synkroniseret ordentligt og kommer til at tænde for bevidstheden før muskelaktiviteten i stedet for at tænde for begge samtidig. I sådan et tilfælde bliver det muligt at åbne øjnene, mens resten af kroppen stadig er lammet. På den måde befinder man sig altså på kanten mellem sovende og vågen tilstand, og i dette stadie er det også ganske normalt at opleve hallucinationer […] Typisk varer søvnparalysen ikke mere end et par sekunder – så forsvinder muskellammelsen fra kroppen, og den fulde bevidsthed indtræffer igen. (DR)

Rejse gennem nordisk folklore og rædsler fra vikingetiden og frem til 1800-tallet ved Mikkel Starup

Det var første gang, jeg hørte Mikkel Starup fortælle, og det var noget af en oplevelse. Vi kom langt omkring, og det var med at holde tungen lige i munden, men interessant var det.

Mikkel fortalte bl.a.

• at vi i gamle dage var mere religiøse, fordi vi var tættere forbundet med naturen
• at Asgårdridtet illustrerer naturens cirkel
• at Krampus betyder død, og i nogle fortællinger anførte han Asgårdridtet ved midvinter. Her samlede han de hjemløse sjæle i en gryde, hvor de blev blandet sammen og fik nye skæbner
• at det, vi er bange for i mørket, er de monstre og trolde, vi har med i os selv
• at nogle monstre kan have til opgave at føre os ud over vores comfortzone
• at djævelen er et sammensurium af guder fra forskellige religioner, og han blev oprindeligt opfattet som en modstander frem for den rene ondskab
• at dæmoner kommer fra det græske ord daimon, der var en slags ledsager. En fejlagtig oversættelse gjorde dem til onde skabninger

Og meget, meget mere. Læs evt. selv lidt om Mikkel Starups tanker på hans hjemmeside

Kartoffelzombiernes nat ved Nicolas Barbano

Nicolas andet foredrag om fredagen handlede om danske zombier, som vi nu fremover bliver nødt til at kalde kartoffelzombier 🙂

Foredraget startede med lidt af en bombe. Danske Daimis dansk top sang Stor skandale i familien er oprindeligt skrevet af sangeren Sir Lancelot til filmen I Walked With a Zombie fra 1943. Hør sangen i filmen.

Oprindeligt var opfattelsen, at en zombie var en

person som ifølge voodoo er blevet berøvet sin sjæl og i stedet beherskes af en overnaturlig kraft, og som derfor optræder mekanisk og tale- og viljeløs (Den Danske Ordbog)

Med George Romeros Night of the Living Dead ændrede den opfattelse sig. Nu blev zombien et

overnaturligt væsen i form af et afdødt menneske der bevæger sig omkring på jagt efter levende mennesker for at æde deres hjerner eller kød, hvorved også de ender som zombier (Den Danske Ordbog)

Det pudsige var dog, fortalte Nicolas, at Romero selv troede, at han lavede en film om ghouls. I stedet blev han stamfader til den moderne zombie.

Så kom vi til de danske zombiefilm, og det var hurtigt overstået. Nicolas kunne finde seks danske zombiespillefilm! Bedre gik det med zombiekortfilm, hvor listen løb op på 25.

This slideshow requires JavaScript.

Afslutningsvis så vi tre af de nævnte kortfilm: Vågn op fra 1992 af Peder Pedersen; Bryllupsnatten fra 1997 af Mads Tobias Olsen; og Nekrolog fra 2000 af Ian Helstrup.

Gys i sort og hvidt ved Michael Kamp

Michael Kamp kalder sig selv historiefortæller. Han elsker nemlig at fortælle historier, og er ligeglad om det er i bøger, film eller spil. Det billigste er bare at skrive bøger, så det gør han.

Michael startede med at tale om sin fascination af det visuelle i body horror. Det gør det til en udfordring at skrive. I filmen pirres tilskueren af glimt, men i romanen er læseren blind. Her er forfatteren nødt til at beskrive scenen, og det trækker tempoet ud. Der er dog også fordele ved at skrive body horror. I film ser vi altid transformationen udefra, men i bogen kan karakteren beskrive den indefra. Michael elsker at skrive om smeltede mennesker og tentakler, så nu har kæresten påtaget sig at luge ud i de scener, når han skriver.

Næste subgenre var kosmisk horror eller Lovecraftian horror, som Michael beskrev med ordene “Under den logiske overflade er der skingrende vanvid”. Nogen tror at kosmisk horror handler om tentaklerne og alt det, men monstret er i virkeligheden bare en bonus, forklarede han. Kosmisk horror beskriver den ultimative nihilisme og mennesket som en ubetydelig prik i universet.

Herfra gik vi videre til found footage, som Michael selv har forsøgt sig med i Bunker 137, hvor personerne finder en dagbog. Found footage er nemt at lave som film, for det kan gøres med et hjemmekamera. Men det er svært at gøre godt. Både som film og bog kræver historien en rammeforklaring, for hvordan slutter man?

Om zombier fortalte Michael, at det ikke er en genre, men en setting. Spøgelseshistorier hører til blandt de ældste fortælleformer, og er en genre der lever i antydningen. Det er en fordel for bogen. Creature feature kaldte han eviggyldig og fantastisk at skrive. Her skal man ikke tænke på et budget til special effects, men kan lave monstret så stort og vildt som man vil. Derudover kom vi også omkring naturen går amok, slasher, scifi horror og okkult horror.

Og så sluttede Michael af med horror baseret på fobier. Han hader selv edderkopper, så det var oplagt at bruge det i en bog. Det blev til Taranteller og tungekys, der mikser horror og ungdomskærlighed. Personligt synes jeg, at den er vildt underholdende, men Michael kunne afsløre, at det var hans dårligst sælgende bog nogensinde. Det viste sig nemlig, at bogens læsere IKKE var både horrorfans og kærlighedsfans, men kun fællesmængden mellem dem 🙂

Englebørn instrueret af Peder Pedersen

Fredag aften sluttede for mit vedkommende i Café biografen, hvor vi så den nye danske horrorfilm Englebørn.

Før filmen fortalte instruktør Peder Pedersen, manuskriptforfatter Jan Lundager Iversen og Kenneth Bager, der har stået for musikken, om processen og tankerne bag filmen.

Englebørn er en independent film og har været fem år undervejs, så det var noget af en overraskelse for holdet, da Pigen med nålen dukkede op, samtidig med at de startede optagelserne. Optagelserne tog 17 dage. Det kunne kun lade sig gøre, fordi alt var forberedt i et animatic storyboard med ca. 1500 tegninger.

Kenneth Bager lavede musikken uafhængigt af filmen, og kun slutnummeret og en enkelt scene er lavet efterfølgende. Soundtracket ligger tilgængeligt på flere streamingstjenester, bl.a. på YouTube.

Selve filmen kan også anbefales. Den handler om det unge par kunstneren Freya og kæresten Mikkel, der lige er flyttet sammen i en ny lejlighed. Freya har et skrøbeligt sind, så da hun begynder at høre lyden af et spædbarn, der græder, i lejligheden, påvirker det hende stærkt. Samtidig opstår der problemer mellem hende og Mikkel. Og så dukker detaljer fra ejendommens dunkle historie op.

Freya bliver spillet af norske Agnes Born, og hun gør det fremragende. Alene hendes performance gør filmen værd at se. Teknisk er Englebørn også flot lavet, og så er historien underholdende, om end ikke helt uforudsigelig. Så – støt dansk independent horror film og tag i biografen og se den!

Hør Peder Pedersen fortælle mere om Englebørn her

Pramdrageren af Jacob Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen

Lørdag fortsatte Skrækfest 2025, og her var mit første foredrag Jacob Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen, der fortalte om deres roman Pramdrageren.

De to herrer har kendt hinanden i 40 år, og Pramdrageren er deres tredje roman. Den er også på mange måder anderledes fra deres to første bøger. Bl.a. havde de ikke en intention om at skrive en gyser denne gang, så de var lidt overraskede over, at den blev nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse.

I deres oplæg kom de bl.a. ind på, hvordan idéen til romanen opstod på en bodega i Randers. Martin samlede deres tanker sammen, og efterfølgende skiftedes de til at skrive et “kapitel” og sende til hinanden. Fordelen ved det var, at de fik øjeblikkelig respons på det skrevne, men det fordrede også at de skulle være klar til at gå på kompromis, for måske skrev den anden historien i en anden retning end én selv.

Mod slutningen afslørede makkerparret, at de allerede er i gang med et nyt projekt. En roman der udspiller sig i Aabenraa i 1595. Jeg er begyndt at glæde mig.

Ærefrygt i Nordens natur ved Rikke Schubart

Jeg ser altid frem til at høre Rikke Schubart fortælle, for jeg ender som regel med at få flere gode forslag til film, jeg bare må se. Til Skrækfest 2025 fortalte hun om ærefrygt.

Først kom hun omkring betydningen af ærefrygt. Det engelske udtryk er awe, som vi kender fra både aweful og awesome. Ærefrygt er en følelse, man f.eks. kan få i mødet med en storslået natur. Man kan også blive ramt af ærefrygt, hvis man møder en person, man beundrer højt, eller hvis man ser noget stort, vildt, uforklarligt. Typisk vil ærefrygten forsvinde, når det storslåede bliver kendt.

Rikke havde valgt forskellige film ud, der på forskellig vis brugte ærefrygt i sin historie.

Midsommar var bl.a. valgt for scenen ved klippen. TV-serien Katla udspiller sig i et mørkt og melankolsk islandsk landskab, og var valgt for sin storslåede og samtidig nedslående stemning. Grænse var valgt for flere forskellige elementer af ærefrygt, herunder Tinas evne til at lugte skyld.

Vi hørte også om Når dyrene drømmer, Thale, Troldjægeren og Ragnarok, så endnu engang kom jeg hjem med både ny viden og masser af gode filmtips.

This slideshow requires JavaScript.

Når gyset møder actionhelten ved Jacob Krogsøe

Actionfilm er næsten ligeså gode som gyserfilm, så jeg glæder mig meget til at læse Jacob Krogsøes kommende bog Fra det første blod til den sidste actionhelt. I den fortæller han om den amerikanske actionfilms guldalder fra 1982 til 1993.

I sit foredrag til Skrækfest 2025 var fokus på actionfilmens møde med gyseren. Der er nemlig flere actionhelte, der også har lavet gysere. Et godt eksempel er Predator fra 1987 med Arnold Schwarzenegger. Her kommer Schwarzenegger og hans soldater op imod en udenjordisk fjende, der kun har et mål: At jage dem og dræbe dem.

Jacob havde også Aliens fra 1986 på sin liste over seværdige actionfilm, der også er en god gyser. En film der både har fede våben, seje kvindelige heltinder og legendariske oneliners uden at give køb på den gode fortælling.

I actionfilm er hævn og selvtægt faste troper. I en film som En mand ser rødt med Charles Bronson fra 1974 går selvtægten helt overbord, da Bronson begynder at straffe tilfældige kriminelle og ikke kun dem, der har ramt ham personligt. Jacob forklarede, at i den periode, hvor filmene kom frem, var der meget høj kriminalitet i USA, og politiet stod til dels magtesløse. Det skabte plads til helte som Charles Bronson, Dirty Harry og Strawdogs Dustin Hoffman.

I dagens politiske samfund med Trump som USA’s præsident bliver filmenes paradoks meget tydelig. For hvordan kan vi hylde selvtægtshelte, når vi afviser Trump der lever efter samme idealer?

Jacob sluttede af med en liste af actionhelte, der også laver gys. Her nævnte han bl.a.:

• End of Days – Arnold Schwarzenegger
• D-Tox – Sylvester Stallone
• Dark Angel – Dolph Lundgren
• The Glimmer Man – Steven Seagal
• Death Warrant – Jean-Claude Van Damme
• Hellbound – Chuck Norris

Drømmenes pris – H.P. Lovecrafts liv og litteratur ved Martin Wangsgaard Jürgensen

Jeg har endnu ikke fået læst Drømmenes pris, og det er jeg træt af. Men så er det jo fantastisk, at Martin Wangsgaard Jürgensen kom forbi Skrækfest 2025 for at fortælle.

Dagens oplæg handlede om manden og myten, og selvom Martin slog fast, at der er meget ubehageligt ved H. P. Lovecraft, så er han ubestrideligt en af verdens mest kendte horrorforfattere i dag. Måske helt oppe på linje med Stephen King.

Men hvorfor har Lovecraft så stor status i dag?

Martin fortalte, hvordan Lovecraft selv har været med til at skabe sin status. Allerede i sin samtid iscenesatte han sig selv, så når folk mødte ham IRL, blev de ofte overraskede over, hvor ung han var. Efter Lovecrafts død sørgede August Derleth for at videreføre myten. Han samlede alle Lovecrafts skrifter og udgav dem i The Outsider and Others på Arkham House i 1939. Det var første gang, Lovecraft udkom som bog. Og senere skrev forfattere som Lin Carter pasticher over Lovecrafts Cthulhu myter.

I løbet af 1980’erne begyndte afmytologiseringen af Lovecraft, bl.a. fordi de fleste af hans breve nu var blevet udgivet, og billedet af mørkemanden var derfor begyndt at krakelere. Alligevel lever hans værker videre i kraft af den tætte forbindelse mellem værkerne og manden.

Martin sluttede af med at fortælle, at han er i gang med en ny bog om Robert E. Howards liv og værk med titlen Følelsernes vold. Den bliver garanteret også interessant.

Uddeling af Dansk Horror Selskabs kulturpris

Jeg var helt rundt på taget, da jeg fik at vide, at Dansk Horror Selskab ville tildele mig deres nye kulturpris, og at det skulle foregå på Skrækfest 2025.

Formålet med Dansk Horror Selskabs Kulturpris er at anerkende en person eller gruppe, der har ydet en særlig indsats for dansk horrorkultur og har medvirket til at bringe horror bredere ud.

Om begrundelsen for at netop jeg skulle have prisen, sagde Niels Mark på vegne af selskabet:

Jette Holst har fortjent årets kulturpris fra Dansk Horror Selskab for sin mangeårige og passionerede indsats for horrorkulturen. Med sin hjemmeside Gyseren.dk, der udspringer af hendes speciale om horrorens subgenrer, psykologi og eventyrtræk, har hun skabt en vigtig dansk platform for formidling af horror i alle dets former. Hendes skarpe anmeldelser og dybdegående dækning af både events, bøger og film har gjort hende til en central skikkelse i dansk horrorformidling – og dermed en yderst værdig modtager af prisen.

Jeg er stadig ganske overvældet og ikke mindst taknemmelig for de flotte ord og den store anerkendelse. Det er ret vildt at modtage en pris fra mennesker, hvis arbejde jeg i den grad selv er fan af.

Udover selve prisen fik jeg også en masse lækre gaver fra foreningens sponsorer, så der var fuldt læs på hjem i toget.

Paneldebat om nordisk horror

Forperson for Dansk Horror Selskab A. Silvestri var ordstyrer på en paneldebat om nordisk horror. I panelet sad Mathias Clasen, Rikke Schubart, Jakob Drud og Martin Wangsgaard Jürgensen.

Det var en spændende snak, og der var en vis uenighed i panelet om, hvorvidt dansk/nordisk horror har nogle særlige kendetegn. Jakob Drud var inde på, at så længe historien rummer nordiske personer, vil den få et nordisk præg, mens Rikke Schubart pegede på en kølig socialrealisme og den nordiske mytologi som særlige nordiske elementer.

Martin Wangsgaard Jürgensen mente umiddelbart nej, og et stykke hen ad vejen var Mathias Clasen enig med ham. Men mod slutningen af debatten ændrede han alligevel holdning.

Det bidrager til min horroroplevelse, at det er dansk. Distancen er mindre. (Mathias Clasen, Skrækfest 2025)

Afslutningsvis blev panelet spurgt om, hvilket værk publikum skal dykke ned i som det næste. Jakob Drud anbefalede den kroatiske forfatter Jelena Dunatos roman Dark Woods, Deep Water der trækker tråde til kroatisk folklore. Martin Wangsgaard Jürgensen slog et slag for Kandor-antologien Vampyr fra 2013. Rikke Schubart pegede på Kvinder skriver gys der udkom på 2 Feet Entertainment for et par år siden. Som rosinen i pølseenden foreslog Mathias Clasen, at vi bare skal dykke ned i det overflødighedshorn af dansk horror, der findes. Og det har han jo ret i 🙂

Paneldebat om Skumringstid

I 2023 udgav Forlaget Afkom tegneserieantologien Skumringstid. Fem af tegnerne var inviteret til en paneldebat styret af forlægger Anders Fjølvar, der selv har historien ‘Klokkedybet’, som handler om Åmanden, med i samlingen.

Bjarke Johansen har skrevet fortællingen Lygtemænd. Han fortalte, at han flyttede historien frem til nutiden for at undersøge, hvordan lygtemænd ville reagere på alt vores kunstige lys. Til gengæld holdt han sig strengt til, at lygtemændene skulle opføre sig på samme måde som i gamle dage. Alle kunstnerne blev spurgt om deres største udfordring med det valgte sagnvæsen, og for Bjarke var det nogle scener med hele horder af lygtemænd. Det var vanskeligt at tegne så mange, der gjorde noget forskelligt, men samtidig var ens.

Lauge Eilsøe-Madsen har skrevet fortællingen Lindormen. For ham var det fedeste at tegne et kæmpestort monster, og så syntes han, at tanken om, at lindormen i gamle dage lagde sig omkring kirken og forhindrede folk i at komme ind til det mest centrale i deres liv, var spændende. Den største udfordring var at fange det ‘freaky’ i monstret og gøre dens øjne onde.

Michael L. Larsen har skrevet fortællingen om Ellepigen, og kendte ikke meget til hende på forhånd. Michael holdt fortællingen i en slags folkeeventyr-stil og tog sig visse friheder i forbindelse med researchen. Han har bevidst brugt sin fantasi som primus motor. Hans største udfordring var dansesekvensen, som han bl.a. tacklede ved at holde fokus primært på manden, og hvordan dansen påvirker ham.

Nicolai Hvidberg Jørgensen har skrevet fortællingen om Nøkken, som han kendte på forhånd. Historien blev tegnet på meget kort tid pga. tidsnød. Derfor valgte Nicolai dels at opbygge siderne ens med to paneler på hver side. Dels at tegne dem på A5 papir, så der ikke skulle tegnes så meget. Han fandt inspiration til Nøkkens udseende i Creature From the Black Lagune. Den største udfordring var, at han besluttede sig for at tegne Nøkken med airbrush, som han ikke havde prøvet før.

Brian Dall Schyth har skrevet fortællingen om Slattenpatten, som han hovedsageligt valgte, fordi hun ikke var taget af de andre. Undervejs fandt han dog ud af, at hun var en interessant figur, som nærmest er et “alt i et”-væsen. Hun stjal børn og erstattede dem med sine egen børn (som var haletudser). Hun stjal brød, så der skulle være kors på dem for at undgå det. Hun blev også associeret med Odinsridtet og meget mere. Slattenpatten var svær, fordi hun var en gammel ellepige, så hun skulle være grim, men alligevel skulle hun være erotisk. Brian følte, at han måske havde researchet for meget og forsøgt at få alle oplysningerne med i historien.

Selvom Nicolai Hvidberg Jørgensen allerede havde valgt Nøkken, tegnede Anders Fjølvar alligevel Åmanden. Det gjorde han, fordi han havde læst en artikel om, at Åmanden havde slået to børn ihjel, og det ville han bare rigtig gerne tegne.

Til slut kom panelet med et bud på, hvilket væsen de gerne ville tegne, hvis der bliver en næste gang. Bjarke vaklede mellem Valravnen (som han allerede har tegnet i ‘Ravnens løfte‘) og Brøndmanden. Lauge havde også to muligheder, nemlig Basilisken og Den vilde jagt/Odinridtet. Michael havde lyst til at tegne trolde og bevare folkeeventyr-æstetikken. Nicolai gik efter nisser, mens Brian troede på Bøhmanden og Anders på Tandfeen.

Jeg krydser fingre for at drømmene bliver vakt til live, for jeg vil elske et bind to af Skumringstid.

Tegnevæggen Alene og et let offer

Hele lørdag arbejdede tegnere fra forlaget Afkom på at bringe Steen Langstrups novelle ‘Alene og et let offer’ til live på Skrækfests tegnevæg. De otte tegnere var: Brian Dall Schyth, Nicolai Hvidberg Jørgensen, Karsten Brandt-Knudsen, Celina Diana Andersen, Lauge Høskuldsson Eilsøe-Madsen, Bjarke Johansen, Henriette Westh og Steven Plato.

Det var vildt at se historien vokse frem, og jeg var imponeret over, hvor ubesværet tegnerne fik det til at se ud.

This slideshow requires JavaScript.

This slideshow requires JavaScript.

Mulm med introduktion af instruktør Martin Vrede og forfatter Teddy Vork

Selvom jeg allerede havde set Mulm, skulle jeg selvfølgelig se den igen, da Café biografen viste den, og den var lige så god, som jeg huskede det. Med den oplevelse sluttede Skrækfest 2025 for mit vedkommende.

Selvom jeg helt missede torsdag og gik glip af flere programpunkter fredag og lørdag, havde jeg en fest. Der var så mange interessante foredrag og så mange spændende oplevelser. Jeg snakkede med et hav af mennesker, købte endnu en gang fede sager på Dark Market og nød i det hele taget bare at være sammen med andre horror fans.

Tusind tak til Jonas og Niels Mark fra Odense bibliotek for endnu en gang at stable en ualmindelig vellykket festival på benene.

Til slut lidt forskellige stemningsbilleder fra Skrækfest 2025.

 

This slideshow requires JavaScript.

Om Skrækfest 2025

Skrækfest 2025 var arrangeret af Odense Bibliotekerne med projektleder Niels Mark i spidsen og blev støttet af Statens Kunstfond. Årets tema var nordisk horror.

Skrækfest blev i år afholdt i samarbejde med blandt andre Café biografen, Another World Entertainment, Dark Market, Det Forladte Sommerland og Dansk Horror Selskab.

Følg Skrækfest på Facebook