I weekenden var jeg til Skrækfest 2026 i Odense, et af årets højdepunkter i min kalender. Jeg elsker at Odense bibliotek, med Kathrine, Jonas og Niels Mark, i spidsen afsætter flere dage til at fejre horrorgenren i alle dens afskygninger.
Årets program var fuldt af interessante foredrag og spændende oplevelser. Jeg prøvede at nå så mange som muligt, men som sædvanligt missede jeg nogle. Til gengæld fik jeg snakket med flinke mennesker, købt fede sager på Dark Market og nød i det hele taget bare at være sammen med andre horror fans.
Her kommer lidt af mine highlights fra Skrækfest 2026.
I fremtiden kan ingen høre dig skrige / Lars Ahn
Det elektroniske troldspejl / Jannik Juhl
Fra idé til galakse / Gabriel Tiedt Lange
Fremtidens teknologiske skyggesider / Klaus Æ. Mogensen
En uhyggelig fremtid / Klaus Holm
Forfatterskab mellem teknologi og horror / Michael Kamp
David Cronenberg og den kropslige horror / Christian Monggaard
Krimi, teknologi og mørke fortællinger / Lars Thomassen
Dansk Horror Selskab uddeler Kulturprisen 2025
Dræberrobotten fra fremtiden / Jacob Holm Krogsøe
Når fremskridt bliver frygt / Niels Dalgaard
Fra Frankenstein til AI / Lise Lotte Frederiksen
It’s Alive! Tech Gone Wrong / Rune Graulund
Alt det andet
Om Skrækfest 2026
Fredag
I fremtiden kan ingen høre dig skrige / Lars Ahn
Jeg har fulgt Lars Ahns forfatterskab gennem mange år, så selvfølgelig skulle jeg høre ham fortælle om fredagen.
Lars har altid holdt af at læse og at lave sine egne historier. Faktisk var hans yndlingsfag i skolen fristil. Han tegnede også fortsættelser til de tegneserier, han læste, f.eks. Smølferne. Som 8-årig faldt han over en tegneserie med et flot rumskib på forsiden, og da Lars også var vild med at læse om rummet, overtalte han sine forældre til at lade ham købe den. Hvad hverken han eller hans forældre vidste var, at tegneserien var baseret på filmen Alien. Lars læste den godt nok færdig men blev så skræmt, at den lå på en hylde de næste mange år.
Heldigvis fandt Lars tilbage til universet, da han i 1986 så Aliens. Her blev fascinationen af serien grundlagt, og han lærte at:
– rummet er et skræmmende sted
– mennesket er ikke skabt til at overleve i rummet
– du skal vogte dig for det fremmede og ukendte
– horror behøver ikke kun at foregå i fortiden/nutiden eller på Jorden
– du skal ikke stole på computeren/den kunstige intelligens
I foredraget prøvede Lars også at definere scifi horror, som han kaldte “en genre med et indbygget paradoks“, nemlig konflikten mellem det logiske (videnskaben) og det ulogiske (overtro og frygt).
Ét parameter er f.eks. intentionen med historien. For hvorfor er film som Gravity, The Martian og Apollo 13 ikke scifi horror? I en af filmene mister hovedpersonen sin livline til rumstationen og driver løbsk i rummet. En anden hovedperson bliver efterladt alene på Mars. Og i den sidste går noget galt med rumskibet på en ekspedition til månen. Hvis ikke astronauterne får fejlen fikset, er de dødsdømte. Sidstnævnte Apollo 13 er i øvrigt baseret på virkelige hændelser.
Men ingen af de tre film er scifi horror. Det er de ikke, fordi i scifi horror skal horror delen fylde mere end science fiction delen, og derudover overlever personerne i alle tre film. Intentionen i historierne er godt nok, at det skal være spændende. Men den er ikke at skræmme os på samme måde, som horror gør.
Lars Ahn var selvfølgelig inviteret til Skrækfest 2026, fordi han selv har skrevet både science fiction og horror, men også scifi horror. En af hans noveller er endda blevet filmatiseret.
I novellen ‘Mordene på Katrina‘ er hovedpersonen blevet forladt af sin kæreste Katrina. I stedet har han anskaffet sig en robot, der ligner og taler fuldstændigt som ekskæresten. Han har dog stadig noget i klemme, så for at få luft for sine frustrationer slår han sin robot ihjel – igen og igen. Robotten kan nemlig regenerere sig selv. Men en aften mister hovedpersonen fuldstændig besindelsen. Da han kommer til sig selv, går det op for ham, at noget er forkert.
I 2015 blev novellen filmatiseret, og nu ligger den frit tilgængeligt på Filmstriben. Filmen er noget anderledes end novellen, men begge er absolut værd at opleve.
Andre eksempler på scifi horror i Lars’ bagkatalog er f.eks. novellerne ‘Blomstervanding‘, der er skrevet som en række indlæg på Facebook, og ‘Telefon fra afdøde‘ hvor hovedpersonen arver en mobiltelefon og begynder at modtage mystiske opkald.
Til sidst kom Lars med fem læseanbefalinger, hvoraf flere af dem kan læses online. Han kunne også afsløre, at han har en roman ude ved et forlag og flere i skuffen, så forhåbentlig er der snart en ny udgivelse på vej. Jeg krydser fingre.
Det elektroniske troldspejl / Jannik Juhl
Det er simpelthen så fedt at opleve, når dedikerede mennesker fortæller, så selvom jeg aner nada om elektronisk musik, var Jannik Juhls foredrag om fremtidens digitale rædsel i musik og i almindelighed en fest at overvære.
Jannik fortalte bl.a. at
- traditionelt set har “uhyggelig musik” til dels søgt at skabe uhygge ved at handle om noget uhyggeligt.
- selve lyden kan også søge at være skræmmende, men det kobles som regel med horror-tematik.
- i det mest mørke elektroniske musik er teknologien en slags stand-in for kendte skræmmebilleder som f.eks. dæmoner, spøgelser og onde overnaturlige kræfter.
- den kunstneriske behandling af teknologiske emner veksler mellem afspejlinger af nutiden og forsøg på at forestille sig fremtiden.
- vi i mange år har forestillet os en skræmmende teknologisk fremtid. Nu er vi på en måde nået til denne fremtid, men det ligner ikke det, vi har forestillet os – i stedet har vi fået sociale medier, usynlig/selvvalgt overvågning, vanedannende algoritmer, AI uvirkelighed og brainrot.
- måske er der ud af dette ved at opstå noget, der er så anderledes, at det kræver en helt ny måde at være bange på?
- paradoksalt nok er “uncanny valley”-effekten blevet noget man er nødt til at arbejde bevidst på at opnå netop for at skabe noget uhyggeligt.
Jannik opstillede den hypotese, at kernen i den nye og regulære nutidige, teknologisk betingede horror-æstetik ikke er de uhyrer vi kender, eller “det ukendte” i overordnet forstand, men at det snarere er det uvirkelige. I stedet for en dårlig efterligning af noget menneskeligt, står vi over for noget uden for os, som skaber en boble af uvirkelighed.
Men hvilke musikalske virkemidler kan man så bruge til at skabe en lignende følelse af “uvirkelighed”?
- en overdreven og bevidst syntetisk, “plasticagtig” lyd, som ikke er efterligninger af akustiske lyde, eller evt. tydeligt forkerte efterligninger.
- elektronisk manipulerede stemmer; kropsløse eller på anden måde “misdannede”.
- bevidst forkert brug af AI til at skabe brugbare “fejl” eller noget uforudset.
- konstruktion af kunstige personer der “selv” bidrager til musikken.
- ustabile kompositioner der lyder som var de lavet af en AI, der sætter tilfældige elementer sammen uden forståelse.
Til sidst hørte vi lidt eksempler på forskellige typer af elektronisk musik, som benytter sig af de nævnte virkemidler. En af kunstnerne var SOPHIE, der bl.a. har lavet sangen Faceshopping, hvis video jeg er ret betaget af.
Jeg skal også have lyttet til Giant Claw, hvor musikvideoen ‘Dark Web 03‘ er spændende både at se og høre. Giant Claw skulle minde lidt om Igorrr, et band min kollega Jonas har anbefalet. Lyt og se f.eks. ‘Very Noise‘ eller ‘ADHD‘.
Jannik Juhl har tidligere arbejdet på Odense bibliotek og ejer nu virksomheden Xtroplast.
Fra idé til galakse / Gabriel Tiedt Lange
Fra elektronisk musik gik turen til tegneserier. Gabriel Tiedt Lange har udgivet tegneserierne I paladsets skygge og Dark Halo 1, hvor bind 2 er på vej. I sit oplæg fortalte han bl.a. om sin egen arbejdsproces og gav tips til, hvordan man i stedet hellere skulle gøre 🙂
I paladsets skygge er Gabriels debut og udkom i 2022. Tegneserien var hans bachelor projekt fra The Animation Workshop i Viborg, og er tegnet i hånden med vandfarver. I Nummer9’s anmeldelse skriver de bl.a.: “Ofte bruger han i sine tegninger mere antydningens kunst end de store beskrivende scenarier.”
Om netop antydningen fortalte Gabriel, at han synes, det er interessant at arbejde med, hvor få streger han kan bruge, for at læserne kan forstå, hvad han vil fortælle. En anden metode at antyde på er at bruge det hvide i papiret aktivt. Som eksempel gav han et detaljeret mønster i en kjole. I stedet for at udfylde hele kjolen kan man nøjes med 30% og lade resten være hvidt. Så udfylder læserens hjerne resten. Der er da fascinerende!
Om arbejdet med Dark Halo 1 fortalte Gabriel, at det var lidt af en kaos proces. Da han bedst kan lide at tegne, startede han med tegningerne og skrev først manuskriptet bagefter. Det fortryder han nu, hvor han er i gang med to’eren, for nu er der pludselig nogle tråde fra første bind, han er nødt til at samle op på.
Vi fik også lov til at se en masse skitser og tegninger, og han forklarede, hvor vigtigt rækkefølgen af alt er, hvad enten det gælder farvelægning, tryk osv.
Til sidst fortalte Gabriel lidt om sine inspirationskilder og nævnte bl.a. Gipi, Moebius, Enkil Bilal og Don Rosa. Sidstnævnte var lidt af en overraskelse, men her var det Don Rosas måde at fortælle på, der fangede Gabriel. I Don Rosas fortællinger er der nemlig ofte flere lag. På et billede ser vi måske Anders And gøre noget i forgrunden, mens Georg Gearløs har gang i noget andet i baggrunden.
Efter foredraget fik jeg en kort snak med Gabriel og var så heldig, at han forærede mig to fine, små zines. En med pocket robots og en med pocket ships. Det er et format, han synes er spændende at arbejde i, og jeg er imponeret over de mange detaljer, der har fundet vej på meget lidt plads.
I øvrigt kan jeg varmt anbefale Gabriels tegneserier, som begge er anmeldt på Nummer9. Her giver de Dark Halo 1 5/6 nitaller og skriver:
Den danskproducerede tegneserie Dark Halo fremmaner en både sælsom og skræmmende fremtid i krydsfeltet mellem science fiction og climate fiction. Udgivelsen stiller store krav til læserens indlevelsesevne, men kvitterer også med en spændende læseoplevelse for de, der tør dykke ind i en verden klinisk renset for alt biologisk liv. (Læs hele anmeldelsen)
Fremtidens teknologiske skyggesider / Klaus Æ. Mogensen
Sidste programpunkt for mig fredag var fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen, som fortalte om fremtidens elektroniske skyggesider. Hold nu k… det var skræmmende.
Vi startede med historien om milliardæren Peter Thielst, der benægter at være vampyr. Hvorfor overhovedet anklage ham for det? Jo, forskning har vist, at hvis man giver gamle mus blod fra yngre mus, virker det foryngende på de gamle mus. Til gengæld får de yngre mus aldersbetingede symptomer, hvis de modtager de gamle mus’ blod. Hvad Peter Thielst angår, får han blod fra sin egen søn!
Ønsket om blive ved med at være ung er således ikke så fjern. Man kan jo desværre godt forestille sig, at ultrarige mennesker vil købe sig til ungt blod på det sorte marked. Uanset konsekvenserne for den – måske – frivillige donor.
Næste scenarie blev kaldt for ‘Nick Bostrom’s Paperclip Maximizer’. Her forestiller man sig, at en maskine får ordre på at lave så mange papirclips som muligt. Men man glemmer at give den en stop kommando. Derfor fortsætter maskinen med at udvinde jern til papirclips, uanset omkostningerne. Til sidst begynder den endda at udvinde jernet i menneskets blod, og så er det godnat med os.
Klaus mente, at det måske især er de kapitalistiske tech giganter, der frygter dette scenarie. De forestiller sig, at maskinerne vil gøre som de selv – udnytte alt omkring sig for profit, så længe det ikke går ud over dem selv. Og man må jo sige, at med den globale opvarmning og diverse forureningskatastrofer rundt omkring på Jorden, har han jo en vis pointe.
Herfra sprang vi videre til dumhed. Vi bliver flere og flere mennesker på Jorden, og en myte lyder, at dumme mennesker får flere børn. Men sådan fungerer genetik ikke, forklarede Klaus. Det er dog sandt, at den gennemsnitlige IQ er faldet de sidste mange år. Hvorfor ved man ikke helt præcist, men måske er det fordi, vi ikke behøver at være kloge, når vi har A.I.?
Problemet ved at være afhængig af teknologi vi ikke forstår, er ikke ‘maskinernes oprør’, mener Klaus. Det scenarie anser han for usandsynligt. Men vi er i den grad på r…. hvis strømmen ryger, og hvis vi skal starte forfra uden elektricitet, er der snart ingen tilbage, der kan de gamle håndværk.
I Kina er man lykkes med at forøge babyers intelligens med genteknologi. Det lyder måske ikke så slemt, men når det kun er de allerrigeste, der har råd til at gøre deres børn mere intelligente, vil det skabe et endnu større skel mellem eliten og os andre.
Man har også fundet et stof, kaldet telemorase, der kan forhindre alderdom. Hver gang vores celler deler sig, bliver genet forkortet en smule. På et tidspunkt har vores celler delt sig så mange gange, at genet er blevet så kort, at vi begynder at få aldersbetingede sygdomme. Men telemorase forhindrer, at cellerne bliver forkortet, og dermed er udødelighed måske pludselig inden for rækkevidde.
Og der kan være flere dystopiske scenarier i vente. F.eks. kan man allerede nu lave ‘real-time deepfake’ så overbevisende, at man kan manipulere med politikeres budskab live på tv. Klaus kunne også fortælle om ‘nano-pocalypse’, om ‘post-truth society’ og ‘post-reality society’ og om teknologi som erstatning for mennesker i industrien.
Det var som sagt et ret skræmmende oplæg, men vildt interessant. Heldigvis var Klaus jo blevet bedt om at tale ud fra ‘værst tænkeligt’ scenariet, så jeg håber, at der alligevel er håb for os mennesker.
Klaus Æ. Mogensen har arbejdet som fremtidsforsker i 25 år. Han har skrevet flere bøger, bl.a. novellesamlingen Ud af normalrummet, og har en ny roman på vej. En alternate history hvor vikingerne slår sig ned i Vinland. Den glæder jeg mig til at få fingre i.
Lørdag
Lørdag fortsatte med endnu flere foredrag, Dark Market og Tegneserievæggen, hvor tegnere fra Forlaget Afkom bragte Mikala Rosenkildes novelle ‘De små synger‘ til live. Det var vildt fascinerende at se, hvordan otte forskellige tegnere kunne skabe en helhed på ganske få timer.
Jeg vil elske en samling af de færdige striber, hvis man fortsætter med at lave tegnevæg på Skrækfest.
En uhyggelig fremtid / Klaus Holm
Første foredrag på scenen var en rundtur i de væsentligste dystopiske fortællinger de sidste 100 år, med forfatter Klaus Holm der også arbejder som presseattaché på den danske ambassade i London. Og hvis Klaus Æ. Mogensens oplæg fredag var uhyggeligt, så blev det ikke meget bedre her. For Klaus kunne flere gange trække paralleller fra bøgernes verden til nutidens virkelighed.
Klaus indledte med at sige, at dystopier er advarsler forklædt som fortællinger, og at sproget bestemmer virkeligheden.
Forestil dig at leve i et samfund hvor sandheden ændres fra dag til dag. Og hvis du betvivler regimets sandhed, er det dig, der tager fejl. Det er virkeligheden for Winston Smith i romanen 1984 fra 1949. Men det er heller ikke særligt langt fra sandheden i f.eks. Rusland, hvor krigen i Ukraine betegnes som en ‘special militær operation’, og folk kan blive straffet, hvis de kalder det krig. Eller i USA hvor Trump vedholdende påstår, at han vandt valget over Joe Biden, og hvis folk er uenige med ham, er det ‘fake news’.
Danmark er et meget tillidsbaseret samfund, og det er en af grundene til, at vi slap billigere gennem Corona-krisen end f.eks. England og USA. Majoriteten af den danske befolkning stolede på, at regeringen ville os det bedste, og at sundhedssystemet kunne hjælpe. Men i England og USA har befolkningerne en langt mere fragmenteret opfattelse af den objektive sandhed. Der er mistilliden til systemet så stor, at den enkeltes opfattelse af virkeligheden bliver subjektiv.
Klaus forklarede, at totalitarisme og autokratier beholder magten, ikke ved at angribe individet, men ved at angribe sandheden. På den måde underminerer de tilliden i samfundet og fragmenterer virkeligheden. Og når fællesskabet bliver smadret, er det lettere at manipulere befolkningen. Det er nemlig ikke nødvendigt at få folk til at tro på løgnen, de får fortalt. Det kræver blot, at de ikke stoler på hinanden, for man kan ikke gøre oprør uden fællesskab.
Udover romanen 1984 af George Orwell fortalte Klaus Holm også om:
Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood
Gilleads døtre af Margaret Atwood
Fahrenheit 451 af Ray Bradbury
Lignelsen om talenterne af Octavia E. Butler
Lignelsen om såningen af Octavia E. Butler
The Hunger Games af Suzanne Collins
Drømmer androider om elektriske får af Philip K. Dick
Fagre nye verden af Aldous Huxley
Station 11 af Emily St. John Mandel
Vi af Evgenij Zamjatin
Forfatterskab mellem teknologi og horror / Michael Kamp
Michael Kamp er altid en fornøjelse at høre, og jeg har ovenikøbet for nyligt haft fornøjelsen af at tale med ham sammen med min kollega Janus til podcasten Bibliotek X. Som en optakt til Skrækfest i Odense lavede vi nemlig et afsnit om scifi horror, og her var Michael en oplagt gæst.
I Odense talte Michael bl.a. om Event Horizon, arketypen på en scifi horror film. Han diskuterede om Hellraiser er teknologisk horror, for boksen er jo lavet af en legetøjsmager (nej, mener Michael). Han sammenlignede Megan-dukken med Chucky-dukken. Den første er en robot, ergo scifi horror, mens den sidste er besat af en ånd, ergo okkult/dæmonisk horror.
Vi kom omkring hans egen roman Samlerne, som vandt Årets Danske Horrorpris, men alligevel ikke solgte så godt. Michael var selv inde på, at det kunne være fordi han miksede to genrer, og folk forventede enten horror eller science fiction.
Og så anbefalede han en række film, bl.a. Tobe Hoopers Lifeforce, hvor verden i den grad går til grunde; Killer Clowns From Outer Space som er verdens bedste B-film; og The Asphyx fra 1972 om en mand der tager billeder af folk, når de skal dø. Han opdager, at i selve dødsøjeblikket går en ukendt entitet ind i den døendes krop. Det viser sig at være et græsk væsen, der bringer døden med sig, og hvis man fanger sit eget væsen i et fotografi, bliver man udødelig. Den skal jeg helt sikkert have set.
David Cronenberg og den kropslige horror / Christian Monggaard
Herefter kom filmskribent og forfatter Christian Monggaard på scenen for at fortælle om David Cronenberg. Monggaard har flere gange mødt Cronenberg og er stor fan af hans film.
Cronenberg er modsat instruktører som Steven Spielberg og Quentin Tarantino ikke vokset op som filmfreak. Han foretrak bøger og har også studeret naturvidenskab. Den videnskabelig tilgang kan ses i hans film, idet han minutiøst undersøger sine emner i detaljer.
Grundlæggende handler hans film om et moderne menneske, der befinder sig i en eksistentiel krise. Om et samfund, der på overfladen ser pænt og nydeligt ud, men nedenunder lurer det grimme og fortrængte, og det er det, der får lov til at eksplodere i hans film. Christian kaldte Cronenberg en kulturel seismograf. Han har haft en evne til at spotte, hvad vi slås med i samfundet, og lavet film der forudsiger det.
Cronenberg er blevet kaldt for “The Baron of Blood” og “The King of Venereal Horror“, og han bruger da også kroppen som en form for slagmark. Men selvom blodet og splatten og alt det man kan mærke i kroppen, er det første man lægger mærke til i filmene, så er de meget mere end det. Der ligger masser af lag, man kan dykke ned i efterfølgende.
Christian Monggaard kunne have talt meget længere, og vi kunne sagtens have hørt på ham. Han ved ufatteligt meget om film, og er en dygtig formidler. Og så må jeg indrømme, at jeg blev helt glad for, at han heller ikke er så vild med Crimes of the Future med Viggo Mortensen. Så er det ikke bare, fordi jeg ikke har forstået den 🙂
Krimi, teknologi og mørke fortællinger / Lars Thomassen
Fra Cronenbergs body horror gik turen til brutale krimier, da Kathrine interviewede Lars Thomassen om hans Alfabet-serie. Det blev til en meget underholdende samtale, hvor Lars bl.a. fortalte, at:
- han skriver krimier for at forstå mennesker, og putter gyset ind fordi han er bange for mennesker. Og så fordi det er “skide sjovt” at skrive krimier.
- han bliver ikke selv påvirket af at skrive det brutale, men hans kone har ikke lyst til at læse hans bøger mere.
- bloggerne skrev til Lars efter udgivelsen af D, og spurgte hvorfor han var blevet så blid?
- de private historier i krimierne kan efter Lars’ mening være meget mere uhyggelige end krimi-plottet.
- Lars er nødt til at finde ud af, hvordan ting fungerer, hvis han skal bruge det i sin historie. Men Tinder-appen har han dog ikke afprøvet, selvom G handler om online-dating.
Til slut fortalte Lars, hvordan han bruger ChatGPT i sit arbejde. Den er nemlig god til research af teknologi og til karakterudvikling. F.eks. bruger han den meget til at lave baggrundshistorier for sine personer. For Lars er det vigtigt at have et kartotek over sit persongalleri. Dels fordi han f.eks. allerede har brugt karakterer fra Vesterlund-trilogien i Alfabet-serien. Dels fordi der kan dukke nye historier op ud af dem.
Men, understregede Lars, han tjekker altid op på ChatGPT’ens svar, for de kan være forkerte. Og så kan det være et problem, at han skriver krimier, for ChatGPT’en nægter at hjælpe ham med ulovligheder. Også selvom det bare er research til bogen.
Dansk Horror Selskab uddeler Kulturprisen 2025
I år var det anden gang, at Dansk Horror Selskabs Kulturpris skulle uddeles. Som den overraskede modtager sidste år var jeg med i juryen sammen med forfatter Michael Kamp og teateranmelder og redaktør ved Kulturtid.dk Louise Steen Kjeldsen.
Mere end 1000 havde været inde at stemme på longlisten, og de fem der gik videre var i alfabetisk rækkefølge:
Det forladte sommerland
Det Forladte Sommerland åbnede som uhyggelig Halloween-aktivitet i 2024. +30 skuespillere, sminket til ukendelighed og skjult mellem krat og kulisser, sørger for den helt rigtige stemning. Historien om Fyns Sommerland som Danmarks mest uhyggelige sted stammer fra de forladte år fra 2006-2023. Overgroet, smadret og klamt. Vi dykker ned i (og bygger videre på) den uhyggelige historie, når vi hvert år i oktober åbner: Det Forladte Sommerland. Se mere HER
Dystopia Entertainment
Dystopia Entertainment er bosat i Vejle og består af en gruppe horror-entusiaster og kreative sjæle som elsker at skabe oplevelser for andre. Bag kulisserne er hundredevis af frivillige, som lægger hjerte og sjæl i at skabe oplevelser. Vores motto er AT FORSKRÆKKE OG FORBLØFFE. Den gode historie og gæstens inddragelse er i fokus. Som gæst ved vores events skal du opleve at være hovedperson i din egen gyserfilm eller omdrejningspunkt for et horror-computerspil. Se mere HER
Falster House of Horror
Falster House of Horror blev skabt af fire unge mænd med en passion for Halloween og alt, hvad der hører til uhygge. Det hele begyndte som et lille event for familie og venner for over 10 år siden og er nu vokset til et stort setup med masser af specialeffekter og mange frivillige medarbejdere samt støttende familier. Falster House of Horror tiltrækker mange gæster i de mørke oktoberdage, hvor Halloween står på programmet. Se mere HER
Fårking uhyggeligt
Fårking uhyggeligt er en podcast om alt der er… fårking uhyggeligt. Vi tager dig med på hjemsøgte steder rundt i Danmark og udlandet, her er skrækindjagende lytterhistorier i Haunted Hotline og ellers kan du lade dig omfavne af mørket i det uhyggelige lyddesign i vores højtlæsningsafsnit. Sluk lyset, tag høretelefoner på og lyt med. Du kan bl.a. lytte til podcasten HER
Skrækfest
Skrækfest er en tværæstetisk og litterært fokuseret horrorfestival i Odense, som siden 2018 har samlet børn, unge og voksne på tværs af alder og baggrund i fællesskaber omkring litteratur, film, musik, rollespil, VR og spil. Gennem gratis og inddragende aktiviteter som workshops, foredrag, filmvisning, rollespil og VR-oplevelser møder publikum gyset i nye formater og sammenhænge. Skrækfest skaber rum for aktiv deltagelse og nærvær – og bruger horrorgenrens særlige evne til at samle mennesker omkring det dragende, ukendte og fælles menneskelige. Følg Skrækfest HER
De fem nominerede skulle bedømmes ud fra Dansk Horror Selskabs formålsparagraf, og vi kom i juryen på en svær opgave. Dels var alle fem absolut værdige modtagere af Kulturprisen, dels skulle vi lige finde ud af, hvordan man sammenligner en podcast med en event osv.
Men efter nogle gode snakke endte vi med at blive enige, og lørdag kl. 14.30 kunne Michael og jeg (Louise var desværre forhindret) foran et pakket publikum overrække prisen til Dystopia Entertainment i skikkelse af Jonas Vázquez Bøgh.
Juryens begrundelse:
Begrundelsen tager udgangspunkt i, at et af kriterierne for Kulturprisen 2025 er graden af formidling. Dystopia Entertainment skiller sig i høj grad ud formidlingsmæssigt med sin bredde og professionalisme og det, at de arbejder på flere parametre i form af international forskning, haunted house, landsdækkende events og kompetenceudvikling af de medvirkende.
Dystopia har i høj grad fokus på det sociale aspekt blandt alle deres medvirkende. Her er fokus på, at der skal være plads til alle og at alle indgår som en fælles del i den uhyggelige familie. Dystopia fungerer som et vigtigt socialt fællesskab for mange.
Dystopia formår at tage kritik positivt til sig og ændrede blandt andet sproget fra engelsk til dansk efter, at flere deltagere havde ytret sig om, at netop sproget var et problem i deres seneste horror run 2025.
Med deres 28.000 følgere på Facebook markerer de sig for alvor på Danmarkskortet og forstår at udbrede kendskabet til ikke kun egne events men også horror-genren som helhed.
Med fokus på 2025 gør de sig især bemærket med “Circus of Torment”, der ikke alene kunne opleves i mange forskellige byer, men som også var en skrækkelig og helstøbt oplevelse.
Iblandt et stærkt felt skiller Dystopia sig ud med deres brede formidling og aktivitet på mange forskellige fronter.
Stort tillykke til Dystopia Entertainment fra alle i juryen.
Da jeg selv var på scenen, fik jeg desværre ikke rigtig taget nogle billeder, så jeg har lånt fotos fra Skrækfest og Dystopia Entertainment.
Dræberrobotten fra fremtiden / Jacob Holm Krogsøe
Det er ikke så længe siden, at jeg læste Jacob Krogsøes fantastiske fagbog om actionfilm Fra det første blod til den sidste actionhelt. Som forventet var det en udsøgt fornøjelse, og det var det også at høre ham fortælle om Terminator.
Jacob fortalte bl.a. at:
- James Cameron havde oprindeligt forestillet sig, at Arnold Schwarzenegger skulle have spillet John Reese, mens Lance Henriksen skulle have spillet terminatoren. Begrundelsen var, at terminatoren skulle se helt almindelig ud og dermed bedre kunne falde ind i omgivelserne. Idéen er god, men det er alligevel godt, at den ikke blev udført i første film. For ingen ville have været i tvivl om, at John Reese nok skulle klare ærterne, hvis han blev spillet af Arnold.
- Det var et modigt valg Arnold tog, da han påtog sig en skurkerolle så tidligt i en karriere som ellers var bygget op på helteroller. Men Arnold har gennem hele karrieren været klar til at afprøve nye ting – og er også lykkes med dem.
- Nyligt afdøde Bill Paxton har en mindre rolle som en punker, der bliver slået ihjel i begyndelsen af Terminator. Det gør ham til den eneste skuespiller, der både er blevet slået ihjel af en terminator, en predator og en xenomorph.
Når fremskridt bliver frygt / Niels Dalgaard
Jeg kom desværre lidt sent til Niels Dalgaards foredrag, så jeg gik glip af starten.
Jeg hørte ham dog fortælle om Danmarks første computer DASK – Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator – som blev indviet i 1958. DASK fyldte et helt værelse og kunne ikke flyttes, bl.a. fordi den var vandkølet. Kommunikation med omverdenen skete via en strimmellæser og en strimmelhuller, hvilket gjorde ind- og udlæsning af data meget besværlig. I tidens løb blev den dog udbygget med bl.a. magnetbånd og linjeskriver.
Små ti år senere skrev D. F. Jones romanen Colossus (1966), som er en af de første romaner om en kunstig intelligens, der bliver bevidst og herefter tager magten fra menneskene. Romanen blev filmatiseret i 1970 under titlen Colossus: The Forbin Project.
I lidt mindre målestok lod Dean Koontz en rig, ensom kvinde få sit liv overtaget af en supercomputer i Djævleyngel fra 1973. Computeren ønsker at overføre sin intelligens og bevidsthed til en menneskelig krop og har udtænkt en plan, der omfatter kvinden som hjælper og rugemaskine.
Niels gjorde opmærksom på en pudsig detalje i den slags historier, som man ikke skal tænke for meget over. Nemlig at computeren altid har magt over såvel stikkontakter som sikringer. I hvert fald lykkes det sjældent hovedpersonerne at slukke for strømmen.
En anden anbefaling var novellen ‘Computers Don’t Argue’ af Gordon R. Dickson (1965). Hovedpersonen kommer i klemme i forhold til sin bogklub, da en bog, han returnerer, tilsyneladende forsvinder. Bogklubbens computer vil ikke høre på hans forklaringer, og pludselig er hovedpersonen både anklaget for kidnapning og mord. Du kan lytte til historien her.
Allerede før computeren gav telefonen anledning til skræmmende forestillinger. Her nævnte Niels bl.a. novellen ‘Stillevandring’ fra 1913 af Gustav Hochstetter. I den nyder hovedpersonen at gå ture i stilhed, men så putter hans hustru en telefon i hans taske, og alt er ødelagt.
Også Stephen King har haft mareridt om telefoner. I Puls fra 2006 spreder en form for virus sig via mobiltelefoner. Virussen medfører, at alle, der hører den, begynder at myrde løs i et vanvittigt raseri. Romanen blev filmatiseret i 2016, og har bl.a. John Cusack og Samuel L. Jackson på rollelisten.
Meget kort til sidst fik Niels også nævnt gensplejsning og kloning. I forbindelse med sidstnævnte fortalte han, at storm trooperne i Star Wars er kloner, og en stående joke er, hvorfor man dog valgte at klone en soldat, der var så dårlig til at ramme.
Også den danske forfatter Tommy Hald har bevæget sig ud i en kloningshistorie. I Kopierne fra 1982 udvikler en gruppe unge mennesker en metode til at frembringe kopier af kendte mennesker, som gør dem i stand til at få kontrol over samfundet. Den har jeg netop bestilt på biblioteket.
Fra Frankenstein til AI / Lise Lotte Frederiksen
Jeg er altid imponeret over folk, der kan stille sig op uden manuskript og bare tale løs. Det kunne cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab Lise Lotte Frederiksen, da hun gav os en indføring i Frankenstein af Mary Shelley.
Hun startede med at fortælle kort om Shelleys tragiske liv. Mary var kun 19 år, da hun skrev romanen, der siden er blevet en uomgængelig klassiker. Alligevel er historien fuld af referencer til såvel aktuelle ting i tiden som til kunst og litteratur.
Noget af det, Lise Lotte særligt holdt af ved romanen, var de mange naturskildringer. Det, forklarede hun, var typisk for gotikken. I tiden måtte man nemlig ikke beskrive sex, men man kunne skrive om stærke vinde og vilde bølger, som viste de voldsomme følelser i stedet for.
Lise Lotte kom ind på, at man kan læse Frankenstein som en roman om ensomhed. Men med ligeså god ret er det en roman om far-søn forholdet. Endelig handler den om, hvad det vil sige at være menneske. Og hvornår stopper man med at være menneske og bliver et dyr.
Vi fik også et par anbefalinger til andre gode bøger. Lise Lotte nævnte bl.a. Ian McEwans roman Lørdag om en hjernekirurg, der overskrider en grænse, som ikke burde være overskredet.
It’s Alive! Tech Gone Wrong / Rune Graulund
Sidste mand på scenen lørdag var lektor og studieleder på Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber ved Syddansk Universitet, Rune Graulund. Han fortalte om, hvad der kan ske, hvis teknologien løber løbsk.
Til en begyndelse kunne han fortælle, at teknologiforskrækkelse ikke er noget nyt. Allerede den græske filosof Sokrates advarede mod følgerne af at bruge den nye teknologi – bogstaver. Sokrates var sikker på at:
“The alphabet will create forgetfulness in the learner’s soul. They will trust the written characters and not remember themselves.”
Senere da damplokomotiverne kom frem, var folk overbeviste om, at det var farligt at køre mere end 80 km/t. Man mente f.eks., at kvinders livmoder ville blive rystet løs.
Så vi mennesker har altid følt angst mod det nye, og tanken om besjælet/intelligent teknologi er blot endnu en frygt i rækken. Måske den sidste, hvis man skal tage duoen Flight of the Conchords nummer The Humans Are Dead for pålydende. Her synger to robotter om, hvordan de var nødt til at slå alle mennesker ihjel. Frygten for, at robotterne bliver selvstændige og vil ødelægge os, er da også indlejret i stort set alle robotfortællinger fra storhedstiden i 1980’erne.
En anden frygt er, at teknologien løber amok. Ikke af ond vilje men fordi noget glipper. Her nævnte Rune papirclip-teorien, som også Klaus Æ. Mogensen var inde på i sit foredrag.
Efter en periode hvor det i stedet har handlet om vampyrer og zombier, er robotterne nu på vej tilbage. I den virkelige verden er de dog ikke så langt fremme som i populærkulturen, og der er stadig et stykke vej til robotterne i film som Terminator, Westworld og Aliens.
Men hvorfor er det, at menneskelignende robotter skræmmer os ekstra meget? Rune kommer ind på, at der udover en systemisk/strukturel rædsel for maskiner, der overtager og erstatter det menneskelige samfund, også er en:
“Personal/individualized horror of the infiltrating robot given human form – but in fact a mindless/or malignant mechanical entity with no respect or love for human flesh.”
Den rædsel for “infiltration” havde man også lang tid før, at man opfandt robotter. Der talte man bare om skiftinger i stedet for. Skiftinger var troldebørn som underjordiske væsener ifølge dansk folketro byttede med udøbte børn. Så fik man et barn, der var uden for normalen, kunne det forklares på den måde.
Rune talte også om, at menneskekroppen kan virke fremmed for os, et tema der undersøges i body horroren. Her kom han ind på, hvordan Arnold Schwarzeneggers krop i Terminator i begyndelsen er kæmpestor og stærk. Men som filmen skrider frem, bliver kødet bogstaveligt talt flået af ham, og til sidst er der kun metalskelettet tilbage.
“Focusing on horror derived from the unnatural transformation, disintegrating, degenerating or deconstruction of the human body is often referred to as body horror. This horrific genre of fiction often relates to diseases, parasites, mutations or mutilation. Body horror can also include an abnormal number of organs or appendages or the splicing of the human body with animalistic features. Mary Shelley’s “Frankenstein” from 1818, is a prime example of body horror. Frankenstein’s monster is assembled through a variety of body parts from human corpses, creating a monster that cannot be controlled.”
Det gik lidt stærkt til sidst, da tiden løb, men Rune sluttede af med at fortælle, at en nyere trend er begyndt at se på mennesket som de onde og robotterne som de gode. Måske fordi vores kapitalistiske samfund er i fuld gang med at ødelægge Jorden, og håbet er at robotterne vil stoppe den uhensigtsmæssige egoistiske opførsel.
Alt det andet
Til slut lidt forskellige stemningsbilleder fra Skrækfest 2026. Jeg var desværre sløv med kameraet i år, så det er kun et fåtal af stande, jeg har fået billeder af.
Men blandt dem, jeg ikke fik fotograferet vil jeg lige nævne Blodig Weekends stand, hvor jeg kom til at købe [Rec] 3, som jeg af en eller anden grund manglede. På Forlaget Afkoms stand fik jeg købt Hunulv varulv af Peter Keller Hansen. Derudover blev jeg bl.a. også fristet på brødrene Gedteks stand, hos A Portolio With the Vampire og hos AMOS-FX hvor jeg også lige fik hilst på Henrik Andersen.
Efter to dage fyldt med fede oplevelser er der bare tilbage at sige tusind tak til Kathrine, Jonas og Niels Mark fra Odense bibliotek for med Skrækfest 2026 endnu en gang at lykkes med at stable en fantastisk festival på benene.
Om Skrækfest 2026
Skrækfest 2026 var arrangeret af Odense Bibliotekerne med projektleder Niels Mark i spidsen og blev støttet af Statens Kunstfond. Årets tema var teknologisk horror.
Skrækfest blev i år afholdt i samarbejde med blandt andre Offspring Filmfestival, Metal Mekka, Dark Market, Det Forladte Sommerland og Dansk Horror Selskab.
