Darkness Falls

Idéen bag Darkness Falls er ellers udmærket. For 150 år siden bliver en kvinde hængt for bortførelsen af to børn, som siden dukker op i god behold. Som straf vender hun tilbage som en hævnende tandfe, der dræber alle, som ser hende. Hovedpersonen Kyle (Chaney Kley) kigger som lille dreng alligevel, og det medfører hans mors død, som Kyle får skylden for.

Mange år senere da Kyle har været igennem behandling og indespærring på diverse institutioner og nu igen er en fri mand, kontaktes han af sin gamle barndomsven Caitlin (Emma Caulfield). Hendes bror lider – ligesom Kyle – af angst for mørket og taler om, at “hun” kommer for at slå ham ihjel. Trods sin modvilje vender Kyle tilbage til byen, og så begynder den morderiske tandfe for alvor.

Darkness Falls kunne som sagt være en god film. Der er en udmærket idé i historien, og den kunne bygges op med suspense og et lidt bedre manuskript. Men – instruktøren har valgt at vise det hele med det samme, og så ellers prøve at skabe uhygge ved at slå usandsynligt mange mennesker ihjel på så kort tid som muligt. Og det er en skam, for filmen bliver lynhurtig triviel og uden særlig uhygge, om end man ikke kan fratage den visse overraskelsesgys.

Alt i alt er det dog en film, man sagtens kan undvære at se.

Om filmen:

Instruktør: Jonathan Liebesman
Udgivelsesår: 2003
Tagline: Every Legend Has Its Dark Side