Dracula-myten har lagt navn til mange film. Nogle bedre, nogle dårligere. Denne udgave foregår i nutiden.
En antikvitetshandler (Christopher Plummer) gemmer noget tilsyneladende yderst værdifuld i sin boks. Da nogle tyve bryder ind for at stjæle det, opdager de en forseglet kiste, som de tager med sig for at åbne og sælge.
Men kisten indeholder ikke de kostbarheder, de forventede. I stedet for opdager de, at de har sluppet Dracula (Gerard Butler) løs. Heldigvis viser det sig, at antikvitetshandleren i virkeligheden er den navnkundige Van Helsing, og sammen med sin hjælper (Jonny Lee Miller) tager han af sted for at fange Dracula igen – og samtidig redde datteren Mary (Justine Waddell) som Dracula er helt vild efter at møde…
Historien er ikke specielt god, og skuespillerne tilføjer ikke noget nævneværdigt. Eneste rigtig gode detalje ved denne filmatisering er afsløringen af, hvem Dracula i virkeligheden er!
Instruktør: Patrick Lussier
Udgivelsesår: 2000
Pingback: Gyseren » My Bloody Valentine (2009)
Pingback: Dracula genfortalt af Kenneth Bøgh Andersen - Gyseren