Duma Key af Stephen King

For en gang skyld udkommer der en Stephen King roman på dansk med en fed forside! Jeg faldt fuldstændigt for palmerne, som svejer i vinden under en uvejrstung himmel, hvor solen lige kan titte igennem forneden. Smudsbindet har derudover et porcelænsansigt svævende – det var jeg ikke så vild med.

Hvad indholdet angår, så er Duma Key en helt igennem god læseoplevelse. Ja, den er lang, og ja, King har en tilbøjelighed til at fortælle mange kringelkroge med, men det hele bygger op til slutningen, og når man når dertil, synes jeg ikke, at noget har været overflødigt.

Edgar Freemantle er en succesfuld bygningsentreprenør med eget firma, hustruen Pam og døtrene Melinda og Ilse. Så kommer Edgar voldsomt til skade i en ulykke på en byggeplads, mister højre arm, knuser næsten sit kranie og får talrige andre skader. Nærmest mirakuløst overlever han, men ægteskabet overlever ikke genoptræningsperioden, hvor Edgar lider af voldsomt raseri og manglende hukommelse.

For at komme videre anbefaler Edgars psykolog ham at rejse bort og lave noget som gør ham glad, og det ender med at Edgar tager til Florida og begynder at tegne og male, noget han var glad for som ung.

Det viser sig, at Edgar er en meget talentfuld maler, og han falder godt til på Duma Key, hvor han bliver gode venner med de nærmeste – og eneste – naboer Wireman og Elizabeth Eastlake. Wireman passer Elizabeth, som er på vej ind i demensens tåger, men i sine klare øjeblikke har hun og Edgar gode snakke.

Og det er Elizabeth, som advarer Edgar om, at Duma Key ikke er et sted for døtre, og det viser sig efterhånden, at Duma Key gemmer på nogle uhyggelige hemmeligheder bag den smukke strand.

Duma Key indeholder en snigende uhygge, som jeg slet ikke kunne slippe. Man sidder og tænker: Bare han nu når at holde sin udstilling og være glad, før det slemme sker ; Bare der nu ikke sker noget med Wireman ; Bare de nu klarer den. Og det er ikke så tit, at jeg sidder med den følelse, når jeg læser. Men Stephen King får virkeligt sine figurer til at leve, så man bliver grebet af deres skæbner.

Noget af det mest velskrevne i romanen er nok Edgars ulykke og genoptræning. Jeg tænker, at King har brugt sin egen ulykke som inspiration, men det er fantastisk, hvor virkelig han gør smerterne og raseriet. Det står i særklasse.

Duma Key minder på nogen måder om Kings roman Knogler fra 1998, som også har denne spøgelsesagtige uheldsvangre stemning. På andre måder tænker jeg lidt på Lisey’s story, fordi der også i Duma Key findes denne parallelverden, hvor stor skønhed og stor ondskab bor.

Jeg tror ikke, at det vil være den roman, de yngste Stephen King læsere sætter højest, men det er bestemt en af dem, som jeg vil læse igen og igen, og hver gang få mere ud af den.

Hør Stephen King fortælle om “Duma Key”

Også omtalt på horrorsiden.dk

Om bogen:

Originaludgave: 2008
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 636 sider
Omslag: Peter Stoltze