Stefán Mánis Skibet er lidt svær for mig at anmelde. På en måde synes jeg, at den er rigtig god, spændende og velskrevet. På en anden måde synes jeg, at slutningen bliver lidt underlig uforløst. Handlingen går fra at være meget konkret til at blive meget abstrakt, og selvom det for så vidt falder godt nok i tråd med dele af historien, følte jeg mig alligevel en lille smule snydt. Men ikke mere end at resten af bogen godt kan anbefales.
Skibet “Per Se” er på vej til Sydamerika med kaptajnen og den 8 mand store besætning. Men der hænger en underlig uheldsvanger stemning over skibet. Rederiet har en opsigelse af besætningen på vej. Det har nogen af dem fået nys om, så de planlægger et mytteri som protest. Kaptajnen overvejer at slutte sin karriere, når turen er slut og forsøge at lappe sit ægteskab med sin hustru. Og oveni er den nye matros ikke den, som den øvrige besætning tror, han er.
Under en storm forsvinder al kommunikation med omverdenen sammen med radaren og GPS’en, og selvom det er muligt at navigere skibet med sekstant og kompas, er det uhyre vanskeligt under en storm. Langsomt begynder mændene ombord at mistænke hinanden for sabotage, og ingen kan længere stole på hinanden. Med god grund, for ombord på skibet er både en hustrumorder, en djævletilbeder, en alkoholiker med paranoia, en kortspiller tynget af gæld og Lucifer, et muskelbundt fra Reykjaviks underverden.
Historien fortælles fra forskellige synsvinkler i en blanding af realistisk hverdag og mere åndelige betragtninger. Det fungerer ok et langt stykke hen ad vejen, men er også med til at gøre Skibet til lidt af en hybrid. For er det en thriller? Er det en overnaturlig fortælling? Eller måske noget helt tredje?
I Island blev Skibet kåret som Bedste Krimi i 2007, og den blev også nomineret til den skandinaviske krimipris Glasnøglen. Jeg synes dog ikke, at der reelt er tale om en krimi, for selvom der sker der forbrydelser undervejs i romanen, handler historien ikke om at opklare disse. Skibet handler om 9 mænds forsøg på at overleve deres rejse med “Per Se”. Det er uhyggeligt, men ikke en krimi i mine øjne.
Stefán Máni er ikke tidligere oversat til dansk, men jeg tror, at der kommer flere oversættelser nu. For selvom jeg er en lille smule skeptisk overfor Skibet, så synes jeg alligevel, at Máni formår at skabe et enestående og klaustrofobisk univers. Og hvis hans øvrige bøger har samme skæbnesvangre tone i sig, vil jeg også gerne læse dem.
(anmeldt til Bogrummet.dk)
Andre skriver:
Jyllands-posten
Stefán Máni har skrevet en fandenivoldsk sømandsskrøne, der kombinerer den moderne action-genre med gamle tekster. Det er en historie om skæbner, der krakelerer, mens skummet sprøjter fra det oprørte hav. Det hele pakket ind i en underspillet humor, der får det til at balancere veloplagt mellem tragedie og farce. (Læs hele anmeldelsen i Jyllands-posten, 2009-05-08)
Litteratursiden
Máni skriver godt, han formår at få sine personer omhyggeligt introduceret, og spændingen opbygges langsomt men sikkert. Stemningen om bord og især det truende vejrlig skildrer forfatteren så intenst og levende, at man så at sige mærker både vind, kulde og storm, og næsten føler at kunne dufte saltvandet og oliestanken fra maskinrummet. (Læs hele anmeldelsen på HER)
Om Skibet:
Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: Skipið
Forlag: Gyldendal, 437 sider
