I 1968 bryder helvede løs på Ravenside militærhospital. Patienterne begynder at spise hinanden, og de døde rejser sig igen. Militæret sættes ind for at stoppe balladen, og alle i området dræbes, hvorefter bygningen brændes ned. Men én mand nåede udenfor murene, før han blev dræbt, og han havde noget med sig.
I nutiden er Ravenside blevet genopført som psykiatrisk hospital, og vi følger en gruppe patienter, som alle behandles af den uortodokse læge, Donwynn. En dag finder en af mændene en beholder gemt i noget buskads, men da han åbner beholderen, åbner han samtidig døren ind til et nyt mareridt. Og denne gang står hæren ikke klar udenfor hospitalet…
Nu kan jeg godt lide zombi-film, så de skal være temmelig ringe, for at jeg ikke føler mig godt underholdt. Day of the Dead 2: Contagium (eller som den hedder på dansk Day of the Dead: the Beginning – forstå den oversættelse hvem der kan?) er langt fra den værste, jeg har set, men den scorer dog kun 2,3 på IMDB. Jeg følte mig nu ganske underholdt, og synes at instruktørerne generelt er sluppet ok fra både splatter-effekter og skuespilspræstationer.
Filmselskabet prøver at sælge Day of the Dead 2: Contagium, som en forløber til George A. Romeros zombi-film, meeen det er vist lidt af en tilsnigelse. Derimod tror jeg, at de har fundet lidt inspiration i Doom også fra 2005. Her er i hvert fald lidt samme idé om DNA-mutationer.
Instruktørerne Ana og James står også bag den temmeligt dårlige Creepshow 3.
Om Day of the Dead 2: Contagium:
Instruktør: Ana Clavell og James Glenn Dudelson
Udgivelsesår: 2005
Så selv denne film for et par år siden, ikke den bedste men ok underholdning. Dog er jeg stort fan af Romeros Day of the Dead og ikke særlig glad for at denne film forsøger at “udnytte” titlen til at lokke udvidende zombiefans i fælden
Helt enig i at det er ret lusket at lade som om den hører til Romeros serie, for den er langt fra i samme klasse.