Sorte historier af Ambrose Bierce

For nogen tid siden læste jeg Sorte historier af Stefan Polke, og det gav mig lyst til at læse novellesamlingen af Ambrose Bierce med samme titel. Jeg har læst flere noveller af Bierce, men aldrig en hel samling så det var jo en glimrende anledning til at få gjort det.

Novellerne i Sorte historier stammer fra tre forskellige samlinger: “Can such things be?” (1893), “In the Midst of life” (1918) og “Negligible Tales” (1946). Samlingen indledes med et glimrende forord af Arne Herløv Petersen, som kort ridser Ambrose Bierce livshistorie op og giver en introduktion til forfatterskabet. Bl.a. skriver han: “Det var ikke kun ved at se på samfundet, Bierce blev grebet af dyb pessimisme. Efter hans mening var hele livet ikke andet end en latterlig farce. Hvis der ikke fandtes nogen religion – og efter hans mening var alle religiøse mennesker hyklere og hældeører – betød døden fuldkommen udslettelse, og hvor absurd var da ikke den tanke, at man skal beskæftige sig med alle dagliglivets gøremål, når resultatet alligevel til sidst er et stort nul ... Under alle omstændigheder repræsenterer Bierce den logiske konsekvens af det attende århundredes rationalistiske indstilling. Han er 200 pct. Voltaire. Romantikken har kun strejfet ham ved at give ham en forkærlighed for rædsler og genfærd, “gothik” og “mystik”. Men der er efter min mening ingen tvivl om, at Bicerce – sin énøjethed til trods – også i dag har sin berettigelse. Vi må indse, at mennesket alt for ofte opfører sig, som de gør det i Bierces noveller.”

Blandt novellerne i samlingen vil jeg fremhæve “Den månebelyste vej” (The Moonlit Road, 1907), som består af tre erklæringer. Først en ung rigmand som fortæller, at han er verdens ulykkeligste mand. Herefter en beretning fra en mand som kalder sig Caspar Grattan og hvileløst vandrer omkring, mens han konstant plages af en drøm, hvor han kvæler sin hustru. Den sidste beretning er en afdød kvinde, som via et medie fortæller om den nat hun døde. Novellen er et klassisk eksempel på Bierces pessimisme og efterlader læseren uden nogen form for trøst. Alligevel finder jeg den utrolig fascinerende og blandt de bedste i udvalget.

Lidt i samme tone er “Den anden side af væggen” (Beyond the Wall, 1907) hvor fortælleren besøger en gammel ven, som forelskede sig i en kvinde under sin stand. Han gjorde derfor ikke noget ud af det, andet end små hilsner, og nu hjemsøges han af mindet og mere. På en måde slutter novellen her lige så pessimistisk som “Den månebelyste vej”, men jeg vælger at tolke slutningen lidt mere åben og derfor med et håb om “frelse”.

Den midterste tå på højre fod” (The Middle Toe of the Right Food, 1890 – hør den oplæst på LibriVox) er en mere klassisk spøgelseshistorie, om to mænd som duellerer i et hjemsøgt hus. Men der er naturligvis et twist i fortællingen.

Flere af fortællingerne kunne fremhæves, men jeg vil dog ikke anbefale at læse hele samlingen i et stræk. Tag i stedet et par noveller hver aften og besøg et sind, der ikke var helt som de flestes.

Udgivelsesår: 1966

Indhold:

Forord ved Arne Herløv Petersen
Fårehyrden Haïta
Staley Flemings hallucintaion
John Mortonsons begravelse
Det uvirkeliges rige
Den månebelyste vej
En tvilling
Et psykologisk skibbrud
Dødens diagnose
Den fremmede
På den anden side af væggen
Den midterste tå på den højre fod
John Bartines ur
Moxons herre
Det forbandede væsen
En bundløs grav
Brigadegeneral Jupiter Doke
Enkemanden Turmore
Ko i karry
Da firmaet Hope & Wandel blev ruineret
En rytter i himlen

Se også The Internet Speculative Fiction Database

Læs også portrættet om Ambrose Bierce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.