Danske gyserfilm

Danske gyserfilm

Nedenstående er et forsøg på en liste over danske gyserfilm gennem tiden. Som en tilsnigelse har jeg valgt at medtage enkelte film instrueret af danske instruktører, selvom castet og sproget er udenlandsk, mens kun få kortfilm er med på listen. Der kan ligeledes forekomme overlap til thriller-genren. Jeg modtager meget gerne forslag og kommentarer både til allerede nævnte titler, men også om titler jeg har glemt eller overset.

1900-1919    1920-1929     1930-1939     1940-1949  

1960-1969     1970-1979     1980-1989     1990-1999 

2000-2009     2010-2019     2020-2029

1900-1919

Den graa dame

(1909) Instrueret af Viggo Larsen
I et hus fyldt med hemmelige rum og passager, dør folk kort efter at have set et kvindeligt spøgelse i gråt tøj. Sherlock Holmes tilkaldes for at løse mysteriet, og han er sikker på, at der ikke er overnaturlige kræfter på spil. Stumfilm

Dorian Gray’s portræt

(1910) Instrueret af Axel Strøm
Stumfilm baseret på Oscar Wildes roman fra 1891.

Den skæbnesvangre opfindelse

(1910) Instrueret af August Blom
Stumfilm baseret på Robert Louis Stevensons roman fra 1886.

Hævnens nat

(1916) Instrueret af Benjamin Christensen
Cirkusartisten Stærke Henry bliver uskyldig dømt for mord, men undslipper fra fængslet og henter sin lille dreng fra børnehjemmet. (DFI)

1920-1929

Häxan (1922) instrueret af Benjamin Christensen

Häxan

(1922) Instrueret af Benjamin Christensen
Filmen baserede sig delvist på B.C.s studier af “Malleus Maleficarum”, som var en guide fra det 15. århundrede for tyske inkvisatorer. “Häxan” viser, hvordan overtro og uvidenhed omkring sygdomme og psykiske lidelser var med til at lede til heksejagter. Selvom filmen som udgangspunkt er en dokumentarfilm, indeholder den dramatiserede scener, som gør, at den ofte nævnes i horrorgenren. “Häxan” var en af de dyreste stumfilm, der blev lavet med et budget på næsten 2 millioner svenske kroner. Den blev vel modtaget i både Danmark og Sverige, men blev forbudt i USA for sine grafiske beskrivelser af tortur, nøgenhed og seksuelle perversioner. Flere andre lande censurede ligeledes filmen.

Rædslernes hus

(1929) Instrueret af Benjamin Christensen
Et ældre søskendepar, Adam og Martha, bliver kaldt til New York for at hjælpe deres velhavende onkel, som tilsyneladende er blevet syg. Ved ankomsten til onklens hus tager en række hårrejsende og spøgelsesagtige begivenheder deres begyndelse. (DFI)

1930-1939

Vampyr – Der Traum des Allan Grey

(1932) Instrueret af Carl Th. Dreyer
“Vampyr” er løselig baseret på Sheridan Le Fanu’s “In a Glass Darkly”, en samling af fem historier som første gang blev publiseret i 1872. Dreyer trækker på to af historierne i “Vampyr”: “Carmilla” – en vampyrhistorie med lesbiske undertoner, og “The Room in the Dragon Volant” – en historie om at blive levende begravet. Carl Th. Dreyer var dansker, men filmen er en fransk/tysk produktion.

1940-1949

Mordets melodi (1944) instrueret af Bodil Ipsen

Mordets melodi

(1944) Instrueret af Bodil Ipsen
Sangerinden Odette Margot optræder på en varité med en lille fransk sang. Så bliver en række kvinder, som alle hedder Sonja (Odettes fødenavn) myrdet. Hver gang har vidner hørt den lille franske sang, som Odette også synger, så politiets fokus rettes mod hende. Filmen blev lavet under den tyske besættelse og blev rost for sin intensitet og sit mørke billede af København.

Hr Petit

(1948) Instrueret af Alice O’Fredricks
Historien om hr Petit, som er en charmerende fransk ægteskabssvindler og kvindemorder.

De nåede færgen

(1948) Instrueret af Carl Th. Dreyer
Carl Th. Dreyers kortfilmklassiker bygger på en af Johannes V. Jensens “Myter” og fortæller historien om motorcyklisten og hans veninde, som skal skynde sig for at nå færgen i Nyborg, men møder deres skæbne på en fynsk landevej. Filmen er et bestillingsarbejde for Raadet for Større Færdselssikkerhed, og Dreyer har valgt en reportagestil med rystede optagelser og hurtige billedskift, men også indlagt mytiske elementer – chaufføren med dødningehovedet og færgemanden med to kister – der giver den realistiske beretning en stemning af skæbnebestemthed. (DFI)

1960-1969

Reptilicus

(1961) Instrueret af Poul Bang
En stump af en nedfrosset fortidsøgle bliver bragt til København, hvor stumpen ved et uheld tøer op. Stumpen regenererer sig til en kæmpeøgle, som hærger København og omegn. Også lavet i en amerikansk udgave.

Journey to the seventh planet

(1962) Instrueret af Sidney W. Pink
Filmen blev produceret kort efter “Reptilicus” med et næsten identisk filmhold. Den blev indspillet på dansk og senere “dubbet” med amerikanske skuespillere. Filmen blev aldrig udgivet i Danmark.

Døden kommer til middag (1964) instrueret af Erik Balling

Døden kommer til middag

(1964) Instrueret af Erik Balling
Whodunnit thriller om kriminalforfatteren Peter Sander, som en nat kører tør for benzin og vil låne telefonen i det nærmeste hus. Her hører han et skud og finder et lig, men bliver så skubbet ned af trappen og slår sig bevidsløs. Politiet afskriver sagen som et selvmord, men Sander er fast besluttet på at afsløre morderen – før han selv bliver det næste offer. Bygger på Bengt Janus Nielsens roman fra 1962.

Gys og gæve tanter

(1966) Instrueret af Sven Methling
Gyserkomedie. I det naturskønne Sydsjælland ligger “Ellekilde”, en fredfyldt plet, hvor en halv snes syge og rekonvalescenter kan bringe legemer og sjæle tilbage til sundhed under den smukke Bettinas kærlige og omsorgsfulde pleje. Som så meget godt her i livet er det desværre en underskudsforretning, og Bettinas onkel, Theodor – ejer af villaen med stor grund og park – er omsider blevet dødtræt af at være en modvillig velgører. Han vil sælge! Læs mere Nationalfilmografien

Manden der tænkte ting

(1969) Instrueret af Jens Ravn
Manden Steinmetz påstår, at han kan skabe ting ved tankens kraft. Han vil have kirugen Max til at foretage en operation, så han kan fastholde de selvskabte væsener, men Max nægter. Så Steinmetz tænker Max’s dobbeltgænger frem. Baseret på Valdemar Holsts roman

1970-1979

Afskedens time

(1973) Instrueret af Per Holst
Et psykologisk studie i hvad der sker, når et menneske kastes ud i en voldsom krise.

Dværgen (1973) instrueret af Vidal Raski

Dværgen

(1973) Instrueret af Vidal Raski
En dansk sexploitation film om dværgen Oluf, som sammen med sin fordrukne mor Lila driver et ikke særligt velrenommeret pensionat. Pensionatet er dog kun en bibeskæftigelse, for på loftet holder de en flok unge kvinder som sexslaver, som de lejer ud. En dag lejer et ungt par et værelse på pensionatet, og i nysgerrighed går den unge kvinde op på loftet …

Spøgelsestoget

(1976) Instrueret af Bent Christensen
Gyserkomedie. Et broget selskab må tilbringe natten på en lille, afsidesliggende jernbanestation. Underlige hændelser og gamle historier om et spøgelsestog, der skulle passere stationen, er ikke videre befordrende for hyggen. Imidlertid viser spøgeriet sig at være et nummer, som dækker over smuglervirksomhed, og en af de rejsende viser sig at være en detektiv på sporet af smuglerne. Læs mere på Nationalfilmografien

Draculas ring

(1978) Instrueret af Flemming la Cour og Edmondt Jensen for Danmarks Radios UHA-redaktion
DR’s forsøg på en tv-miniserie på syv afsnit, der blev vist hver aften i efterårsferien 1978. Hvert afsnit varede cirka 15 minutter og havde sin egen undertitel, for eksempel ”Godaften, mit navn er grev Dracula” eller ”Ingen vampyrer i Danmark”. (Wikipedia)

1980-1989

Ulvetid (1981) instrueret af Jens Ravn

Ulvetid

(1981) Instrueret af Jens Ravn
Bygger på Helle Stangerups psykologiske gyser om et ægtepar, der holder ulve, for at manden kan studere dem. De ansætter pigen Ellinor som medhjælp, og hun knytter sig så stærkt til dyrene, at parret får efterhånden mistanke om, at hun måske selv er en varulv.

Det parallelle lig

(1982) Instrueret af Søren Melson og Hans-Erik Philip
Da krematoriearbejderen Hans Thomsen opdager et skjult lig i en kiste, beslutter han sig for at afpresse morderen. Men denne har ikke til sinds at lade sig afpresse. Bygger på en roman af Frits Remar fra 1968.

The Horror

(1987) Instrueret af Lise Groesmeyer
En skitseret gyserhistorie fortalt på to skærme. Læs mere på Nationalfilmografien

Baby Doll

(1988) Instrueret af Jon Bang Carlsen
Psykologisk gyser om en ung kvinde, der ferierer alene med sit nyfødte barn på en nedlagt gård, som har tilhørt hendes afdøde bedstemor. Barndomstraumer og den autoritære bedstemors spor i kvindens sind fører til uhyggelige tvangsforestillinger og mentalt sammenbrud.

1990-1999

Karlsvognen (1992) instrueret af Birger Larsen

Karlsvognen

(1992) Instrueret af Birger Larsen
Mathias og Linda er alene med deres mor, der er kunsthåndværker. De har flyttet en del rundt i Danmark, men da moderen arver et hus i Skåne, drager familien til Sverige. Mathias får hurtigt en ny ven i Tobias, men kommer også allerede den første dag i skolen på kant med bøllen Sven-Erik. Snart begynder der at ske mystiske og uhyggelige ting for den lille familie: Stuen bliver endevendt, og morens værksted bliver smadret. De finder også en hugorm i postkassen. Mathias og Tabias tager kampen op mod Sven-Erik. Men måske er det slet ikke ham der er skyld i de mange underlige hændelser. Læs mere på Nationalfilmografien

Nattevagten

(1994) Instrueret af Ole Bornedal
Den jurastuderende Martin får job som nattevagt i et ligkapel i samme periode, som en række mord på prostituerede finder sted. Bornedals film blev genindspillet til det amerikanske marked under titlen “Nightwatch” med Ewan McGregor i hovedrollen som Martin. Bornedal sad selv i instruktørstolen.

Riget (1994) Instrueret af Lars von Trier

Riget

(1994) Instrueret af Lars von Trier
Ondskab og okkultisme florerer på Rigshospitalets gange, hvor den clairvoyante fru Drusse kæmper for at hjælpe med at give Rigets genfærd fred.

Farligt venskab

(1995) Instrueret af Jørn Faurschou
Den ældre Dr. Wahlin er forsker og elitesportslæge. Han er vendt hjem fra USA og tilbyder nu sin hjælp til den lokale sportsklub. En af de spillere, som Dr. Wahlin udvælger til sit projekt, er den ambitiøse Jonas, som gerne vil på 1. holdet. Samtidig håber han, at eksperimentet også vil hjælpe ham til at score drømmepigen Lina. Men Dr. Wahlin har skumle bagtanker med at tilbyde sin hjælp, og da Jonas vågner op efter sin første behandling, er det ikke sit eget ansigt, han ser i spejlet.

Sidste time

(1995) Instrueret af Martin Schmidt
Syv elever fra Elverhøj Gymnasium mødes efter skoletid i gymnasiets biologilokale. De tror, at de skal til samtale om deres interesse eller mangel på samme for skolearbejdet, men ingen lærere viser sig. Til gengæld er en sindssyg morder løs i de mennesketomme, mørke gange. Manuskript af Dennis Jürgensen.

Mørkeleg (1996) Instrueret af Martin Schmid

Mørkeleg

(1996) Instrueret af Martin Schmidt
Fire unge mennesker er samlet i et forladt hus for at spille rollespillet Backstabbed. Reglerne er enkle: man skal finde et gemt våben i huset og “myrde” de andre deltagere. Men der befinder sig en femte person i huset, som ikke slår ihjel for sjov. Manuskript af Dennis Jürgensen.

Schizofrantic

(1996) Instrueret af Peter Johansen
X er tilsyneladende en helt almindelig mand, men skindet kan bedrage. For X holder sin retarderede bror fanget i kælderen og piner sin psykiater ihjel, da denne kommer på hjemmebesøg.

Riget II

(1997) Instrueret af Lars von Trier
Endnu en gang er fru Drusse på banen i Rigshospitalets lange gange, hvor også Lillebror er kommet til.

Sekten

(1997) Instrueret af Susanne Bier
Anne er blevet indfanget af en religiøs sekt. Sekten kræver ubetinget lydighed af sine medlemmer, og Anne bliver udnyttet seksuelt af sektens leder. Da veninden Mona opdager, hvad der foregår, forsøger hun at redde Anne ud af sektens kløer. Bygger på Juliane Preislers roman “Dyr” fra 1992.

Mørkets ø

(1997) Instrueret af Trygve Allister Diesen
Da den nyuddannede lærinde Julie bliver fyret fra sit job, og sammen dag finder sin kæreste sammen med en anden, beslutter hun sig for at tage et job på en ø i den norske skærgård. Hendes forgænger har begået selvmord, og det samme har to søstre, der gik i den klasse hun skal overtage. Deres død er forbundet med mange hemmeligheder, og befolkningen på øen er ikke helt almindelige. Julie knytter sig dog til den unge pige, Solveig, men deres forhold får skæbnesvangre konsekvenser.
“Mørkets ø” er en norsk/dansk samproduktion. Læs mere på Nationalfilmografien

Nightwatch

(1997) Instrueret af Ole Bornedal
Det amerikanske remake af “Nattevagten”.

Nattens engel (1998) Instrueret af Shaky Gonzáles

Nattens engel

(1998) Instrueret af Shaky Gonzáles
Rebecca arver et hus efter sin bedstemor. Sammen med veninden Charlotte og kæresten Mads tager hun ud til huset, hvor hun finder bedstemorens bog om slægtens historien. En historie som blandt andet handler om vampyren Rico.

Besat

(1999) Instrueret af Anders Rønnow Klarlund
Okkult gyser om lægen Søren, der rejser til Rumænien for at finde smittekilden til en mystisk Ebola-lignende sygdom. Han tror, det er lykkes ham, da han vender hjem med en prøve fra et lig, men han har gjort regning uden Stella Mala.

2000-2009

Flænset

(2000) Instrueret af Heini Grünbaum
Splatterfilm om Jan, som opdager, at hans kone har været ham utro. I jalousi dræber han først elskeren og konen, men blodrusen stopper ikke der.

Nekrolog

(2000, kortfilm) Instrueret af Ian Helstrup
Danmark er blevet overløbet af zombier. To brødre kører landet rundt og dræber alle zombier, de møder. Men en dag møder de endnu en overlevende i et forladt hus. Hvad nu?
Læs en anmeldelse på Uncut.dk eller se filmen HER

Kat (2001) Instrueret af Martin Schmidt

Kat

(2001) Instrueret af Martin Schmidt
Den jurastuderende Maria deler lejlighed med veninden Isabella og katten Athena. En dag begynder katten at opføre sig underligt, og da en række bestialske mord finder sted, får Maria en forfærdelig mistanke. Bygger på en roman af Steen Langstrup.

De udvalgte

(2001) Instrueret af Kenneth Kainz, Henrik Ruben Genz og Jannik Johansen
TV-serie. Kæresteparret Rikke og Bo er overbeviste om, at den helt store appelsin er faldet ned i deres turban, da de får tilbudt en kæmpestor men forfalden herskabslejlighed i København. For at få råd til istandsættelsen søger de bofæller til deres kollektiv – og det lykkes snart at finde fem – tilsyneladende – helt perfekte beboere, og alle går glade og lykkelige i gang med deres nye liv. Men snart begynder sære og uforklarlige hændelser at finde sted. Hvad de unge ikke ved er, at noget skæbnesvangert og skræmmende er flyttet ind i den gamle lejlighed. (DFI) Benn Q Holm og Jens Dahl skrev efterfølgende en roman over serien.

One Hell of a Christmas

(2002) Instrueret af Shaky Gonzáles
Carlitos er lige sluppet ud af fængslet, og nu ønsker han kun at holde jul med sin søn og i øvrigt holde sig klar af kriminaliteten fremover. Men kammeraten Mike har en fed fidus. Han har fået fingre i en mærkelig klo, som er fyldt med mørke kræfter, og Mike er sikker på, at den klo vil gøre dem rige. Men så dukker kloens ejermand op.

Rådden kærlighed

(2002, kortfilm) Instrueret af Martin Forsbom & Kasper Maarbjerg
Frederiksberg Have bliver oversvømmet af zombier, der anser havens gæster for et rent tag-selv bord.
Læs en anmeldelse på Uncut.dk eller se filmen HER

Midsommer (2003) Instrueret af Carsten Myllerup

Midsommer

(2003) Instrueret af Carsten Myllerup
Under en fest begår Christians tvillingesøster uforklarligt selvmord. Da Christian efter eksamen tager til Sverige sammen med nogle venner, får han følelsen af, at søsteren forsøger at komme i kontakt med ham. Men hvad er det, hun forsøger at fortælle ham? Blev i 2008 genindspillet til det amerikanske marked under titlen “Solstice“.

Bag det stille ydre

(2005) Instrueret af Martin Schmidt
Et ungt par flytter ind i et smukt gammelt hus med masser af sjæl, og bliver snart gode venner med de søde genboer. Men de har ikke boet der ret længe, før det går op for dem, at noget er helt galt!

Mørke

(2005) Instrueret af Jannik Johansen
Da Jacobs handicappede søster gifter sig, er han først og fremmest glad på hendes vegne. Men på bryllupsnatten begår hun selvmord, og Jacob opdager noget, som får ham til at se nærmere på den efterladte enkemand, Anker.

Lille Lise

(2005, kortfilm) Instrueret af Benjamin Holmsteen
Gyser om 4-årige Lise der er vidne til, at hendes far slæber liget af hendes mor ud til familiens bil for at køre ud til en skovsø, hvor liget skal dumpes. (DFI)

There´s Something Rotten in the State of Denmark

(2005, kortfilm) Instrueret af Ella Rasmussen
De levende døde er sultne efter hjerner og menneskekød. Derfor rejser de sig fra graven og gør livet surt for små klynger af overlevende. (Læs anmeldelsen på Uncut.dk)

Glimt (2006) Instrueret af Nicolas Russell Bennetzen

Glimt

(2006) Instrueret af Nicolas Russell Bennetzen
Morten er medicinstuderende og forlovet med japanske Reiko. En dag finder han hende død i badekarret. Det ligner selvmord, men snart begynder der at ske mystiske ting. Morten synes, han ser Reiko, og et gammelt nodehæfte bliver ved med at dukke op. Så opsøger Reikos bror Morten og fortæller ham om en gammel japansk legende. To børn leger ved en flod, da en mand dukker op og dræber den lille pige. Hun begynder at hjemsøge hele hans familie, og først når en fra morderens familie er blevet dræbt, vil de atter få ro. Men er Reiko blevet myrdet? Og hvem står så bag?

Sange fra baggrunden

(2006) Instrueret af Henrik Busacker
Efter sin skilsmisse flytter Maria ind i et afsidesliggende sommerhus, hvor hun efterhånden bliver mere og mere mistænksom overfor naboerne. Oveni plages hun af mareridt og ubesvarede telefonopkald. Og så begynder hun at se sin døde datter.

Codename: Yin/Yang

(2006) Instrueret af Henrik Andersen & Bo Mørch Penstoft
En gal professor har med støtte fra amerikanerne gang i et projekt, der skal skabe de ultimative krigere-zombier. Projektet er dog ved at løbe af sporet, og man frygter, at de sexede specialagenter Yin/Yang skal stoppe professoren. (Læs anmeldelsen på Himmelskibet)

Cecilie

(2007) Instrueret af Hans Fabian Wullenweber
Skolelærerinden Cecilie hjemsøges af nogle mærkelige syner, som er ved at få hende indlagt på den lukkede afdeling. Men Cecilie sætter sig for at finde ud af, hvor synerne stammer fra.

De fortabte sjæles ø

(2007) Instrueret af Nicolaj Arcel
14-årige Lulu flytter med moren og lillebroren Sylvester til Broby, hvor børnene keder sig bravt. Det ændrer sig dog, da Sylvester bliver besat af ånden Herman Hartmann, der levede i 1800-tallet. Nu må Lulu forsøge at få sin bror tilbage, samtidig med at hun skal stoppe den onde Necromancer, der ønsker at underligge sig verdensherredømmet.

Kollegiet (2007) Instrueret af Martin Barnewitz

Kollegiet

(2007) Instrueret af Martin Barnewitz
Da Katrine flytter ind på kollegiet, glæder hun sig til sit nye liv. Men omgangstonen er helt anderledes, end hun er vant til, og da Katrine en aften kysser med Lukas, starter en ren moppekampagne mod hende. Oveni sker der mærkelige ting i badeværelset i nummer 2005, og da folk begynder at dø på kollegiet, er det kun Katrine, som ved, hvad der sker.

Vikaren

(2007) Instrueret af Ole Bornedal
Skolelæreren Ulla Harms bliver vikar for en 6. klasse. Der går dog ikke længe, før børnene finder ud af, at hun ikke er helt almindelig. Selvom de klager deres nød til forældrene, hører de slet ikke efter. Så Ulla Harms får alle børnene med på en studietur til Paris – som i virkeligheden fører et helt andet sted hen. For Ulla Harms er nemlig slet ikke et menneske.

It Came From the West

(2007, kortfilm) Instrueret af Tor Fruergaard
Virgil bor i en saloon langt, langt ude på prærien. Hverken hans far eller farens to venner, Hank og Eddie, tager ham seriøst. En dag bliver saloonen overfaldet af en masse zombier. Lykkes det Virgil at bevise, at han ikke er en svagpisser? Og hvem er stammeflækkeren? (Se den på Filmstriben)

Craig (2008) Instrueret af Kim Sønderholm

Craig

(2008) Instrueret af Kim Sønderholm
Hvad skaber en seriemorder? Craig har mistet sine forældre i en ildebrand, der også har anbragt hans søster i koma. Han er ensom og har kun vennen Cliff at betro sig til. Men Cliff har nok at bekymre sig om, og ser ikke at Craig langsomt er ved at gå i opløsning. Engelsk tale.

Antichrist

(2009) Instrueret af Lars von Trier
En psykiater og hans kone sørger over tabet af deres søn. For at komme videre tager de ud i deres hytte i en skov langt væk fra alt. Her skrev konen engang en afhandling om forfølgelsen af hekse i middelalderen, og her er også sket noget, som de aldrig har talt om.

Rovdrift (2009) Instrueret af Emil Ishii

Rovdrift

(2009) Instrueret af Emil Ishii
Bartenderen Laura har en rigtig dårlig dag. Efter en diskussion med sin alkoholiserede mor over telefonen forsøger en gæst at voldtage hende,så Laura beslutter sig for at tage en taxa hjem. Men her starter problemerne først for alvor.

Monsterjægerne

(2009) Instrueret af Martin Schmidt
12-årige Oliver er et følsomt gemyt, der slet ikke tør stille op, når bøllen Philip har dømt mobning. Det irriterer lillebror Lasse, der derved bliver indirekte årsag til, at et skyggemonster slippes løs. Og så er der brug for raske monsterjægere! Baseret på Jacob Weinrichs bøger.

2010-2019

The Third Phase – the Trilogy

(2010) Instrueret af Martin Sommerdag
Indeholder de tre kortfilm “En løs forbindelse”, “Adgang forbudt” og “Heimergaard”. Efter sigende er filmen baseret på en sand historie om en elektriker, som forsvinder, mens han er arbejder i en forladt militærbase i Danmark. Se mere på Amazon

Opstandelsen instrueret af Casper Haugegaard

Opstandelsen

(2010) Instrueret af Casper Haugegaard
Under en begravelse overstrømmes kirken pludselig af zombier, og de efterladte må kæmpe sig fri.

Ballet d’action

(2011) Instrueret af Alexander Fog
Elias er balletdanser og har en lovende karriere foran sig. Han bor i København med sin kæreste Cornelia, og de skal sammen et par dage i sommerhus inden Elias, fem dage efter, skal til Paris for at opføre en større soloforestilling.  Filmen behandler Elias’ detektiviske selvransagelse i forbindelse med valget mellem kunsten og kærligheden, og strækker sig over de fem dage der er imellem, at parret skal i sommerhus, og Elias tager afsted til Paris.  Ballet D´action er et uafhængigt novellefilmsprojekt, som er blevet til med støtte fra bl.a. Københavns Ballet Akademi. Læs mere på filmens hjemmeside

The Roommate

(2011) Instrueret af Christian E. Christiansen
Sara, en naiv førsteårsstuderende, begynder at mistænke sin værelseskammerat for ikke at være den, hun udgiver sig for. Sara ankommer til Los Angeles, ivrig efter at starte på college og opleve storbylivet. Temmelig livlig charmer Sara sig ind på sine nye roommate Rebecca. Rebecca tager straks Sara under sine vinger. Men som Sara får flere venner på universitetet, isolerer Rebecca sig. Sara forsøger at distancere sig fra sin mere og mere besatte roommate. (DFI)

Supernatural Tales (2012) Instrueret af Martin Andersen m.fl.

Supernatural Tales

(2012) Instrueret af Martin Andersen m.fl.
Kortfilm. De 9 film, som blev udvalgt til hovedkonkurrencen i Movie Battle plus syv runners up, er samlet udgivet som Supernatural Tales.
Indhold:
Emma instrueret af Philip Th. Pedersen
Outpost instrueret af Esben Halfdan Blaakilde
Den gyldne regel instrueret af Jack Hansen
The man who died instrueret af Niels Christian Sixhøj Sørnsen & Rune Midtgaard Vistisen
Ansigtet instrueret af Svend Ploug Johansen
Rex inferno instrueret af Kasper Juhl
Kissing the bride instrueret af Martin Andersen
Iblis Prometheus instrueret af The Sun King
No good deed instrueret af Sohail A. Hassan
318 instrueret af Nicklas Thoft Jensen
Succubus instrueret af Kim Sønderholm
Mors dag instrueret af Jonas Kvist Jensen
Blodrus instrueret af Mads Liljendahl
Translucent instrueret af Casper Gätke
Den lille engel instrueret af Hector Mauricio Vega

Sunken Danish

(2012) Instrueret af Kasper Juhl
Eksperimental horror om to mordere som synker ned i et morbidt og brutalt inferno af tortur, drab, nekrofili og forstyrrende hallucinationer.

The Possession

(2012) Instrueret af Ole Bornedal
Clyde og Stephanie Brenek er til at begynde med ikke specielt opmærksomme, da deres yngste datter, Em i stigende grad knytter sig til en antik træboks, som hun har købt ved at garagesalg. Men i takt med, at Ems opførsel bliver mere og mere skræmmende, begynder Clyde og Stephanie at få mistanke om, at noget ondt er ved at tage magten over familien. (DFI)

Emma

(2012, kortfilm) Instrueret af Philip Th. Pedersen
Sofie vil væk fra hverdagen og genfinde sin ungdom. Frank vil bare have fred. Da babysitteren melder afbud i sidste øjeblik, tager de datteren Emma med på en hyggelig tur med gamle venner i et norsk sommerhus. Men turen bliver langt fra hyggelig, for husets oprindelige beboere vil gerne babysitte Emma. Og de vil sørge for, at hun aldrig forlader stedet igen. (DFI)

Satankulten på Anholt (2013, dokumentar) Instrueret af Jonas Bech og Kristian Ussing

Satankulten på Anholt

(2013, dokumentar) Instrueret af Jonas Bech og Kristian Ussing
Siden 1973 har en mystisk satanisk kult spredt skræk og rædsel over hele Danmark. De kalder sig “Satankulten på Anholt” og har efterladt adskillige trusselsbreve, sataniske mønter og offerpladser på Anholt og i kirker og museer landet over. Mysteriet er aldrig blevet opklaret… I filmen drager et filmhold til den afsidesliggende ø for at finde frem til sandheden. På turen gennem Danmark støder de på nye sataniske fund og mærkværdige sammenfald, der i sidste ende leder frem til en overraskende og uforudsigelig konklusion. (DFI)

Madness of many

(2013) Instrueret af Kasper Juhl
Siden sin barndom er Victoria blevet seksuelt misbrugt af sin familie. En dag beslutter hun sig for at flygte, men verden er imod hende, og hun finder sig selv kastet ud i et inferno af tortur og straf. Dette bringer hende ufattelige lidelser, men hun kommer også til at forstå den sande betydning af sin eksistens. (Filmens facebookside)

Sølvtråd

(2013) Instrueret af Jan T. Jensen
Helle bliver jaget af sig selv i drømme, men da hun opsøger en psykiater, ændres hendes liv.

Når dyrene drømmer (2014) Instrueret af Jonas Alexander Arnby

Når dyrene drømmer

(2014) Instrueret af Jonas Alexander Arnby
Marie er en smuk og ensom 16-årig pige, som lever i en isoleret landsby på en lille ø ud for den danske vestkyst. Hendes mor er alvorligt syg af en ukendt sygdom, og hendes far, Thor, passer den lille familie. Marie opdager pludselig, at der sker mystiske ting med hende og hendes krop, og hun føler, at hun er ved at miste kontrollen over sig selv. Det går op for Marie, at faderen skjuler noget for hende om moderens sygdom. Flere dødsfald finder sted på den lille ø under mystiske omstændigheder, og Marie mærker, at dyret inden i hende er ved at tage over. “Når dyrene drømmer” er en gyserfilm om en ung piges frigørelse og voldsomme hævn på en omverden, der ydmyger, foragter og frygter hende og allerhelst så hende dø og forsvinde. (DFI)

Heartless

(2014) Instrueret af Natasha Arthy
TV-serie. Søskendeparret Sofie og Sebastian bærer på en mørk, dyster og fatal hemmelighed. For at leve er de nødt til at suge energi ud af andre mennesker. Stopper de ikke i tide, vil deres offer brænde op. Sofie og Sebastian forsøger at få svar på, hvorfor de er, som de er – og deres jagt leder dem til den dystre og traditionsbundne kostskole Ottmannsgaard. (DFI)

Encounters (2014) Instrueret af Anders Johannes Bukh

Encounters

(2014) Instrueret af Anders Johannes Bukh
Et lille filmhold på fire personer søger langt ind i de store skove i det nordlige Sverige for at optage en gyserfilm. De farer vild, og en af skuespillerne forsvinder under optagelserne, men dukker efter nogle timer op, nøgen og helt forstenet. Da han går i koma, forsøger de at komme i kontakt med omverdenen for at redde ham, men telefonforbindelserne er afbrudt. Mystiske ting begynder at ske. Holdet bliver forfulgt af noget ukendt og mærkeligt. Vildt forskræmte søger de tilflugt i en hemmelig, forladt militærbase dybt under jorden. De kan gemme sig, men hvor længe? (DFI)
Dansk found-footage film.

Dannys dommedag (2014) Instrueret af Martin Barnewitz

Dannys dommedag

(2014) Instrueret af Martin Barnewitz
Teenagebrødrene Danny og William er uenige om alting, men da mystiske og ukendte rovdyr angriber byen og indtager deres hus, må de i al hast forskanse sig i kælderen for at undslippe rovdyrenes klør. Danny er overbevist om, at det er sikrest at blive i kælderen, mens William insisterer på, at de skal ud og lede efter deres mor. Men uden deres forældre, strøm, mad og vand er brødrene tvunget til at overvinde deres forskelligheder og hjælpe hinanden for at undslippe rovdyrene. (DFI)

Monstrosity

(2014) Instrueret af Kasper Juhl
Filmen følger den depraverede fortælling om parret Kevin og Nord. En grufuld barndom har ført dem sammen og udover at tage stoffer, bruger de tiden på at torturere, dræbe og voldtage uskyldige mennesker, mens de filmer det hele.
Sleazeotekets anmeldelse
Kulturkapellets anmeldelse

Udbrud

(2014, kortfilm) Instrueret af Henrik Andersen
I et idyllisk villakvarter splintres idyllen, da et ægtepar pludseligt forvandles til zombier – sammen med resten af kvarteret.

Nu er solen død

(2014, kortfilm) Instrueret af Daniel Bødker Sørensen
Anette har fået nyt arbejde som rengøringsdame i en børnehave. Den ligger lidt af vejen, gemt væk blandt skove og marker. Mørket falder på, og en tordenstorm er under opsejling. Anette hader torden, det er faktisk det værste hun ved. Nu står hun helt alene i en tom børnehave, og tankerne løber løbsk. Er det skrækken, der spiller hende et puds? Eller er der faktisk fare på færde? (Ekko shortlist – se filmen her)

The Unraveling

(2015) Instrueret af Thomas Jakobsen
En kidnappet heroinmisbruger må konfrontere både sine indre dæmoner og en ukendt morder i sit forsøg på at undslippe.

Grotesk (2015) Instrueret af Peter J. Bonneman

Grotesk

(2015) Instrueret af Peter J. Bonneman
Efter en hemmelig månemission styrter en amerikansk rumfærge ned i Øresund. Om bord er en ukendt og stærkt radioaktiv form for slim, der er udgravet fra månens bagside. Da slimen siver ud i Øresund, skabes et ustoppeligt muteret monster, som spreder et inferno af død og ødelæggelse i det idylliske sommerland.

Slagt mig nøgen

(2015) Instrueret af Sune Rolf Jensen
En psykopat er løs i Danmark, og ingen kan føle sig sikre. Med sine sløve køkkenknive slagter galningen sig igennem byens unge kvinder, og alle der står i hans vej, men hvorfor? Hvilke unævnlige nydelser gemmer der sig bag tortur og lemlæstelse?

Familiens ære

(2015) Instrueret af Anton Jarlskov
Magnus og hans familie er flyttet ind hos sin mærkelige farmor efter hans farfars død. Magnus føler sig fremmed i forhold til resten af familien, og det driver ham til at grave dybere ned i familiens historie. Han opbygger en teori om, at hele familien er baseret på en løgn. Samtidig begynder familiens tidligere generationer at spøge i huset. Baseret på Flemming Jarlskovs roman fra 1995.

Gudsforladt (2015) Instrueret af Kasper Juhl

Gudsforladt

(2015) Instrueret af Kasper Juhl
Da Mias bror, Anders, løslades efter flere år i fængsel, ser Mia frem til, at de langt om længe kan genoptage deres nære forhold. Men fortiden er svær at slippe, og de to søskendes brutale barndom traumatiserer stadig dem begge. Anders falder hurtigt tilbage i de gamle destruktive vaner samtidig med, at Mia langsomt begynder at få øjnene op for en langt mere mørk side af sig selv og de mennesker, der er omkring hende. Læs mere på DFIs hjemmeside

Zombiehagen

(2015, kortfilm) Instrueret af Jonas Ussing
En pige ankommer til København efter en apokalyptisk epidemi, som har overladt hovedstaden til de levende døde. Hun leder efter sin kæreste og opsøger ham i et beskyttet karantæneområde på byens fodboldstadion.

Bridgend

(2015) Instrueret af Jeppe Rønde
Teenagepigen, Sara, og hendes far, Dave, flytter til en lille walisisk landsby i Bridgend County. Landsbyen er plaget af selvmord blandt de unge indbyggere, og Sara forelsker sig hovedløst i en af de lokale drenge. Imens prøver Dave som landsbyens nye politimand at stoppe den mystiske række af selvmord. Filmen er baseret på de 79 selvmord, som skete i Brigend County, en lille tidligere kulmineprovins i Wales, mellem 2007 og 2012.

The Prophets of Ignorance

(2016) Instrueret af Kasper Juhl
Igennem de to piger, Chloë og Celeste, kommer publikum på en surrealistisk rejse mod menneskehedens forfald. Et foruroligende portræt af vores egen udryddelse.

Shelley (2016) Instrueret af Ali Abbasi

Shelley

(2016) Instrueret af Ali Abbasi
I en isoleret villa ved en sø dybt inde i en skov bor Louise og Kasper i harmoni med naturen og langt væk fra den moderne dagligdag med mobiltelefoner, hightech og tilmed elektricitet. Louises store drøm i livet er at blive mor, men hun kan ikke få børn. I desperation indgår Louise derfor en pagt med sin rumænske tjenestepige, Elena, som vil føde Louises barn og være dets rugemor mod en betydelig betaling. Ret hurtigt bliver det klart, at Elenas graviditet ikke forløber som normalt. Livet, der vokser inde i Elena, tager form og påvirker alle det kommer i nærheden af med en mørk, ubeskrivelig kraft. Fødslens rædsler er begyndt. (DFI)

Sorgenfri

(2016) Instrueret af Bo Mikkelsen
På en stille villavej i den idylliske by Sorgenfri bor teenageren Gustav med sine forældre og lillesøsteren Maj. Overfor flytter en ny familie ind, og Gustav bliver straks betaget af deres teenagedatter Sonja. Mens de to unges kærlighed spirer, vokser en katastrofe ud af villakvarterets idyl. En række mennesker bliver syge af en ukendt virus. En ældre nabos mand dør for derefter at forsvinde, før ambulancen når frem. Særlige forholdsregler omkring de syge sættes i værk af myndighederne, og før nogen ved af det, er hele kvarteret i karantæne. Mens verden omkring dem bryder sammen, må den lille gruppe nu finde ud af, hvad de skal gøre for at overleve. Skal de blive, eller skal de forsøge at flygte?

The Neon Demon (2016) Instrueret af Nikolas Winding Refn

The Neon Demon

(2016) Instrueret af Nikolas Winding Refn
Da den unge fotomodel Jesse flytter til Los Angeles, bliver en gruppe kvinder i modebranchen hurtigt opslugt af hendes ungdommelighed – og de vil gøre, hvad det kræver for at blive som hende. (DFI)

Your Flesh, Your Curse

(2017) Instrueret af Kasper Juhl
Efter at være blevet brutalt myrdet ender pigen Juliet i limbo. Her tvinger hendes spirituelle guide hende til at genopleve hendes fortrængte minder.

Sange i solen (2017) Instrueret af Kristian Sejrbo Lidegaard

Sange i solen

(2017) Instrueret af Kristian Sejrbo Lidegaard
En varm sommerdag besøger Anna sin barndomsveninde Julie på Møn, hvor de begge er vokset op. Julie er besat af en gammel, dansk myte, og det gør Julies mor Sonja bekymret. Anna bliver inviteret for at få Julie til at slippe sin besættelse. Men bedst som de tre kvinder hygger sig på stranden under en skyfri himmel, ser Anna noget, som ændrer alt.

Escaping the Dead

(2017) Instrueret af Martin Sonntag
Da pusheren David bliver tilbudt et utroligt billigt parti kokain, tager han med kyshånd imod chancen for at tjene store penge, så han kan komme ud af sin gæld. Men stoffet viser sig at have foruroligende følgevirkninger, og snart må David sammen med vennen Ahmir kæmpe sig vej ud af et København, der er oversvømmet af zombier.

Mulm

(2017, kortfilm) Instrueret af Thomas Bo Mikkelsen
En ung studerende våger om natten over kogekarrene i universitetets kælder. Det er i midten af 1600-tallet, hvor naturvidenskabelige studier introduceret et nyt begreb: anatomisering. Historien er baseret på sande begivenheder.
(Ekko Shortlist – se filmen her)

The House That Jack Built

(2018) Instrueret af Lars von Trier
70’ernes Amerika. Vi følger den højt intelligente Jack over en periode på 12 år – og introduceres for de mord, som er definerende for Jacks udvikling som seriemorder. (DFI)

Finale

(2018) Instrueret af Søren Juul Petersen
Film der bygger på Steen Langstrups prisvindende roman “Alt det hun ville ønske hun ikke forstod“.
Nationen ligger øde hen, mens alle ser finalen på TV. På en gammel landevej i udkantsdanmark ligger en lille tankstation, der selv på denne aften skal være bemandet. Og i aften er det Agnes og Belinda, der har vagten. De to piger har intet tilfælles. Den småsnobbede psykologistuderende Agnes regner med at kunne arbejde lidt på sit speciale under den stille aftenvagt, mens Belinda keder sig bravt og prøver at få kæresten Kennys opmærksomhed over mobilen. Men aftenen bliver dog langt fra så begivenhedsløs, som de to piger havde regnet med. For ingen kunder betyder ingen vidner… (DFI)

Lad de døde hvile (2018) Instrueret af Sohail A. Hassan

Lad de døde hvile

(2018) Instrueret af Sohail A. Hassan
Jimmy er besat af tanken om at kontakte sin afdøde mor gennem sort magi. Da hans nye ven Amir får ham overtalt til at forsøge at imponere skolens hotteste piger med et ritual, slipper de ved et uheld en ond kraft løs, der kan få de døde til at rejse sig igen.

Månebrand

(2018) Instrueret af Kasper Juhl
De to søskende og sociopater Valdemar og Alexandra bruger tiden på at feste og genere andre mennesker. Da Valdemar møder pigen Rebekka, synes en udvej at forme sig fra deres destruktive hverdag. Men Alexandra bliver hurtigt tiltrukket af sin brors nye kæreste, og snart er der splid mellem de to søskende – som begge gør alt hvad de kan for at glemme, hvad der i virkeligheden trænger sig på.

The Rain

(2018- ) Instrueret af Kenneth Kainz & Natasha Arthy
TV-serie. Seks år efter, at en brutal virus har udslettet næsten alle mennesker i Skandinavien, slutter to søskende sig til en gruppe af unge overlevende. De håber at finde svar og et sted at slå sig ned. Men selv i en post-apokalyptisk verden følger de gamle problemer med kærlighed, jalousi osv. med. Læs mere på Misofilm

Bird Box (2018) Instrueret af Susanne Bier

Bird Box

(2018) Instrueret af Susanne Bier
Fem år efter ‘noget’ har invaderet jorden og drevet det meste af samfundet til selvmord, tager en mor sine to børn med på en desperat flugt mod sikkerhed. Baseret på Josh Malermans roman.

Den

(2018, kortfilm) instrueret af Casper Rudolf Emil Kjeldsen
I det kolde vinterlandskab finder to socialrådgivere en ung pige alene i skoven. Hun taler ikke, og hendes blik fylder alle med angst. Hendes tilstedeværelse begynder at sætte sig under huden på alle rundt om hende, og de begynder at tvivle på, om det var en god idé at fjerne hende fra skoven. (Ekko Shortlist – se filmen her)

Ekko

(2018, kortfilm) Instrueret af Jonas Kvist Jensen
Dagligdagen på en dansk ubåd i Østersøen i 80’erne er mørk, snavset og ensformig. Når man begynder at høre stemmer i vandet, er det ikke nemt at vide, hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi. (Ekko Shortlist – se filmen her)

Indre dæmon

(2019) Instrueret af Mikael Rasmussen
Forfatteren Oskar kommer igennem sin forlægger i forbindelse med en eksorcist og indlader sig på en verden af engle og dæmoner – en verden han kender meget lidt til. (Læs en anmeldelse på Himmelskibet)

Victim of Love (2019) Instrueret af Jesper Isaksen

Victim of Love

(2019) Instrueret af Jesper Isaksen
Charly leder efter sin amerikanske kæreste Amy, som er forsvundet under mystiske omstændigheder på en fælles ferie i København. Tre måneder senere er Charly tjekket ind på samme hotel for at løse mysteriet om hendes mystiske forsvinding én gang for alle. Hans efterforskning afspores dog hurtigt af den punkede og flirtende receptionist, Felicija, og hans egen svigtende dømmekraft, der leder ham ind i et fantasmagorisk mareridt. (DFI)

Nøcken

(2019, kortfilm) Instrueret af Nicolai G.H. Johansen
I middelalderen dominerer kirken samfundet, men i skoven lurer mørke kræfter. Karl og Dagmar lever udadtil et normalt liv, men indenfor hjemmets vægge har deres ufrivillige barnløshed revet dem fra hinanden. Mens Dagmar finder trøst i kristendommen, har Karl indledt en affære med den mange år yngre købmandsdatter Elena. Da Dagmar bliver ramt af Nøckens forbandelse, må Karl dog træde i karakter for at redde sin kone. (Ekko Shortlist – se filmen her)

2020-2029

Breeder (2020) Instrueret af Jens Dahl

Breeder

(2020) Instrueret af Jens Dahl
Den unge rytter Mia finder ud af, at et velrenommeret helsekostfirma, ejet af en målrettet forretningskvinde, er involveret i kidnapning af kvinder. Firmaet bruger kvinderne til biohacking-eksperimenter, som har til formål at give rige klienter deres ungdom tilbage. På jagt efter sandheden bliver Mia selv indfanget og brændemærket i de skumle, underjordiske faciliteter. Bekendte skikkelser dukker op, og Mia indser, at situationen er mere kompleks, end hun troede. Men kan hun genfinde sin egen indre styrke og undslippe mareridtet? (DFI)

Kaboos

(2020, kortfilm) Instrueret af Jahfar Muataz
Amna er plaget af søvnparalyse og har svært ved at koncentrere sig. Hun bor sammen med sin familie, som er rettroende muslimer, men Amna er selv i tvivl om sin tro. Hun tager sit slør af, når hun er på universitetet i Odense, mens hun med sin mor i moskeen følger familiens religiøse traditioner. “Kaboos” er Jahfar Muataz’ midtvejsfilm på filmuddannelsen Super16. (Ekko Shortlist – se filmen her)

Nisser

(2021) Instrueret af Roni Ezra. TV-serie på seks afsnit skrevet af Stefan Jaworski
En dansk storbyfamilie skal holde juleferie på en lille afsidesliggende dansk ø, hvor den hemmelighedsfulde lokalbefolkning ikke er meget for fremmede. I en skov nær deres hus finder lillesøster Josefine et lille såret væsen, der viser sig at være en nisseunge. Hun tager den med hjem for at redde den, men i stedet bryder hun en gammel aftale mellem mennesker og nisser. For der viser sig at være en grund til at noget af skoven er spærret af. Nisserne på øen er nemlig ikke hyggelige, hjælpsomme væsener. Tværtimod. Og nu vil de gøre alt for at få deres unge igen. (Læs en anmeldelse i Ekkofilm)

Gæsterne (2021) Instrueret af Christian Tafdrup

Speak No Evil

(2021) Instrueret af Christian Tafdrup
På en ferie i Toscana bliver en dansk og hollandsk familie venner. Måneder senere modtager danskerne en uventet invitation til at besøge hollænderne i deres hus. Men det, der skulle have været en hyggelig weekend, tager en ubehagelig drejning, da det viser sig, at hollænderne slet ikke er dem, de udgiver sig for at være. (DFI)

Sort kaffe

(2022) Instrueret af Henrik Andersen
Efter en festlig aften skal det gøre godt med en kop kaffe, eller … 
Underholdende kortfilm der blander westerns og zombiefilm med rigelige mængder splat, humor og masser af meta referencer. Lavet af og for horror-entusiaster. (SOT Film)

Hjortehuset

(2022) Instrueret af Kasper Juhl
Under arbejdet med et manuskript til en gyserfilm opdager filmholdet, at de er omgivet af noget meget værre.

Klienten

(2022) Instrueret af Anders Rønnow Klarlund
Psykologen Susanne er foruroliget over en række makabre mord, hvor gravide kvinder får fostret skåret ud af livmoderen. Dagen efter det seneste mord tager hun imod en ny klient, og snart står det klart, at Susanne sidder overfor seriemorderen. Han giver hende én time til at kurere ham, ellers bliver hun hans næste offer. (DFI)

Natten har øjne
Danske gyserfilmNatten har øjne

(2022) Instrueret af Gabriel Bier Gislason
Den engang lovende skuespillerinde Maja forelsker sig i Leah, en ung, jødisk kvinde fra London. Deres forhold udfordres, da de må flytte hjem til Leahs mor, Chana, der bor i et ortodoks jødisk kvarter i London. Maja vil gerne gøre et godt indtryk på sin nye svigermor men Chana er en dominerende og hemmelighedsfuld kvinde. Maja begynder at bemærke flere mystiske ting i lejligheden og ved sin svigermors opførsel. Men Leah gemmer måske på den mørkeste hemmelighed af dem alle. (DFI)

SuperpositionSuperposition

(2022) Instrueret af Karoline Lyngbye
Stine og Teit flytter med deres lille søn Nemo fra Vesterbro til et liv off-the-grid i den svenske natur. Afskåret fra civilisationen håber de at genfinde kærligheden til hinanden, imens de dokumenterer deres nye bæredygtige livsstil i en podcast-serie. Men en dag bliver Nemo væk i skoven, og selvom de finder ham igen, forvandles deres paradis til et fængsel. For Nemo har ændret sig, og det gør de også. Og så møder de parret, der bor på søens modsatte bred. (Læs mere på DFI)

Ukrudt

(2022) Instrueret af Kaspar Juhl
En traumatisk barndom har efterladt Nora fuld af hævntanker mod sin stedsøster. Så da søsteren inviterer Nora med på en spirituel rejse ud i en skov, planlægger hun den ultimative hævn sammen med sin destruktive kæreste og hans forstyrrede venner. (Læs mere på DFI)

Nattevagten 2 - Dæmoner går i arvNattevagten 2 – Dæmoner går i arv

(2023) Instrueret af Ole Bornedal
For 30 år siden hærgede den psykopatiske seriemorder, Kommissær Wörmer København, men i kælderen på Retsmedicinsk Institut blev han stoppet. Det unge par, der var udtænkt som hans ofre, overlevede stærkt traumatiserede. Siden har de gjort alt for at glemme – og gemme – alt om nattens begivenheder. Men en dag falder Emma over hemmeligheden. Hun er vokset op hjemsøgt af forældrenes traumer og fortielser, og nu vil hun have sandheden at vide. Så hun får job som nattevagt på Retsmedicinsk Institut, og herfra rulles fortidens hemmeligheder langsomt ud. Men Emmas konfrontation med fortiden åbner døren til ondskaben på ny, og snart begynder mordene igen. (Læs mere på DFI)

Paranoia

(2024) Instrueret af Kari Vidø
Efter en fest med lidt for mange shots ender Lulu på hospitalet, hvor hun i en nærdødsoplevelse får øjenkontakt med en pige. Da Lulu kommer til sig selv, er pigen væk. Herfra er intet som før! Det er som om, nogen eller noget forfølger hende. Samtidig møder hun den berygtede, men fascinerende Mads, der viser sig at kunne se ting, som ingen andre kan se. Men havde Lulu vidst, hvad der ville ske, og hvad det ville føre til, havde hun holdt sig langt væk fra Mads. (Læs mere på DFI)

Filmplakat for MulmMulm

(2024) Instrueret af Martin Vrede
Da Maja bliver indlagt på psykiatrisk afdeling, står Jacob alene med ansvaret for deres lille søn, Johannes. Johannes savner sin mor og opholder sig mere og mere på sit værelse, hvor han leger med sten og taler med sin usynlige ven. Samtidig begynder Jacob at føle sig utryg i huset, og da han finder Majas dagbog, ser han en sammenhæng med det, han selv oplever. Psykologen Lars forsøger at hjælpe Jacob ved at rationalisere, hvordan både Jacob og Johannes reagerer på den usædvanlige situation. Men er det nu også kun det, der foregår? 

Læs mere:

Wikipedia
IMDB

Det Danske Filminstitut 
Ekko Shortlist
DoktorGys.dk
AmosFX.dk
LoneTower.dk
“Danske gys gennem tiderne” af Frederik Asschenfeldt Vandrup
“Gyldendals danske filmguide” af Morten Piil

40 tanker om “Danske gyserfilm

  1. Abra siger:

    Jeg ved ikke om du vil kalde den en gyser, men jeg syntes Jannik Johansens “Mørke” fra 2005 var pænt uhyggelig… Ellers en ganske gedigen liste du han banket sammen her…

  2. Jette siger:

    Ja, jeg kunne også godt lide “Mørke”, men vil nok mere kalde den en thriller end en gyser. Der er nu også nogle af de gamle film som fx “Døden kommer til middag”, der nærmere er thrillere end en gysere, så listen er lidt vanskelig at holde stram.

  3. Nicolas Barbano siger:

    Tak for et spændende forsøg på at lave en liste over danske gyserfilm.

    Sådan et projekt vil uundgåeligt føre til mange hovedbrud omkring genredefinition. Nogle vil eksempelvis kalde ”Hr. Petit” (Alice O’Fredericks, 1948) for en thriller, andre vil kalde den en horrorfilm, men vi kan nok alle blive enige om, at det er en gyser. Så den bør du tage med på din liste.

    Blandt tidlige værker vil jeg anbefale dig at medtage stumfilmene ”Den graa dame” (Viggo Larsen, 1909), ”Den skæbnesvangre opfindelse” (August Blom, 1910) og ”Dorian Grays portræt” (Axel Strøm, 1910).

    Udenlandske produktioner som “Häxan” og “Vampyr” kan ikke kaldes for danske film, blot fordi instruktøren er dansk.

    Se i øvrigt min egen liste i Inferno nr. 11, 1994.

  4. Jette siger:

    Tak for de gode tips. Jeg har straks skrevet dem på listen og samtidig bestilt Inferno på biblioteket.
    Kender du til en mulighed for at se/låne/købe de tre stumfilm, du nævner?

  5. Jack J siger:

    Hej Jette,
    I dit svar til Abra skriver du, at omtalte film mere er en thriller end en gyser, men i Nicolas kommentar på Sørens blog skriver han, at gyserfilm (modsat “horrorfilm”) også dækker thriller-genren. “Gyserfilm” og “Horrorfilm” er altså ikke helt det samme (og er dette unødigt forvirrende, haha).
    Hvis ikke du allerede har læst dem, bør du bestemt bestille alle numre hjem af Inferno og læse. Sammen med Bloody Darlings var det bestemt det bedste danske læsestof om genrefilm dengang i de tidlige 90’ere.
    mvh

  6. Nicolas Barbano siger:

    Danske stumfilm kan man normalt kun se, hvis Cinemateket viser dem. Men folkene bag Cinemateket er heldigvis åbne for forslag og har altid et par “ønskefilm” med i det månedlige program, se http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket.aspx.

    Tidligere brugte man sjældent udtrykket “thriller” på dansk, det blev typisk oversat med “gyser”. Et typisk eksempel er tv-serien “Thriller” (1973-76), som på dansk tv hed “Gysertimen”.

  7. Abra siger:

    Jette – dette er jo din side, så din definition gælder…
    Men når det er sagt, kan jeg ikke lade være med at give Jack J ret… Jeg forstår godt at mange blande begreberne sammen, men fakta er at “thriller” faktisk betyder “gyser”… Og at “horrormovies” bør oversætter til “skrækfilm”, ikke “gyserfilm”… Men lad nu det ligge… Synes bare det er meget sjovt…

  8. Janus siger:

    Jette – hvordan med kortfilm? Skal de også med?

    Jeg har vist forresten de fleste numre af Inferno liggende, hvis du skal låne. Også dubletter af et par stykker, hvis du vil have.

  9. Jette siger:

    I første omgang har jeg ikke tænkt kortfilm med, men hvis du har gode titler, så vil jeg gerne høre om dem. Listen bliver sikkert aldrig hverken 100 % korrekt eller færdig, så jeg er åben for forslag.
    Og i øvrigt – tak for Inferno som jeg glæder mig til at læse…

  10. R siger:

    I din tekst om Häxan skriver du at:
    “Benjamin Christensen var dansker, men valgte at filme i Sverige for at få større kunstnerisk frihed til projektet.”

    Det er forkert, tværtimod blev filmen blev filmet udelukkende i Danmark og med danske skuespillere, men den var produceret (finansieret) af Svensk Filmindustri, derfor den svenske titel.

  11. Jette siger:

    Tak for rettelsen. I “The Fearmakers” af John McCarty skriver han: “Witchcraft’s ghoulishness and especially its nudity got it banned from the screens of most theaters outside of its native Sweden…” hvilket jeg tolkede som, at den var optaget i Sverige. Men andre kilder siger som du, at den blev optaget i Danmark, dog for svenske midler.
    Så det vil jeg straks rette 🙂

  12. Charlotte Berwald siger:

    Fed liste, fik lige tilføjet et par film til listen over de film jeg skal have set =)

  13. Jette siger:

    Tak skal du have 🙂
    Der er flere, som jeg heller ikke selv har set endnu, men jeg regner med at få set alle på listen med tiden, hvis jeg ellers kan finde dem.

  14. Nicolas Barbano siger:

    En adventurefilm kan også være horror. Mange film tilhører mere end én genre. Et klassisk eksempel er “King Kong” (1933), som både er adventure, science fiction og horror (man kan desuden diskutere, om en forelsket kæmpegorilla også gør den til fantasy).

    jeg vil stille et stort spørgsmålstegn ved, om “De fortabte sjæles ø” er en adventurefilm (selvom man på engelsk kan sige, at børnene oplever “an adventure”). Mange danskere sammenroder genrebetegnelserne fantasy og adventure (fordi man tidligere kaldte fantasyfilm for eventyrfilm), men det er to adskilte begreber. Adventurefilm foregår typisk i fortiden med romantiske helte (musketerer, pirater, opdagelsesrejsende etc.) på farefyldte ekspeditioner til eksotiske steder. Det kan sagtens omfatte uhyggelige oplevelser, der mere eller mindre fører os over i horrorgenren.

    “De fortabte sjæles ø” er som udgangspunkt fantasy (altså en “eventyrfilm”), men med fugleskræmslet ryger den momentvis over i horrorgenren.

  15. Niklas siger:

    Rigtig fin liste! Men apropos film der ikke er gysere, så ville jeg egentlig ikke kategorisere Vikaren og Anti-Christ som gysere? Jeg kan desuden varmt anbefale Mørke 🙂

  16. Frank siger:

    God liste min personlige favorit vil altid være nattevagten men mørke og kollegiet er også gode.
    jeg har googlet som en tosset efter Nattevagten på DVD men den findes kun et sted med engelsk cover til 199 KR så hvis nogen kender til et sted man kan få den til rimelige penge så sig da endelig til.

  17. Zack siger:

    TP Musikmarked sælger den engelske DVD til 25 kr. Den står under den engelske titel “Nightwatch”, men det ER den danske, ikke remaken!

    Og i øvrigt kan den engelske også bestilles fra Amazon.co.uk, hvor den fås helt ned til halvandet pund, så prisen inkl. porto bliver omkring 3 pund (30 kr).

  18. Frank siger:

    Tak for tippet jeg har allerede Nightwatch købte den brugt for små 15 KR for nylig i god stand. men det er da tankevækkende at man skal bestille fra udlandet for at skaffe så populær en dansk film på DVD.

    Jeg vil da helt klart checke Amazon 🙂

  19. Zack siger:

    Du har den allerede? Men spurgte du ikke i dit første indlæg fra i dag, hvor du kunne købe den?? Haha. Nå, ligemeget. TP Musikmarked er forresten ikke i udlandet, men er en dansk film/musik-kæde, der findes over det meste af landet, men det er selvfølgelig en specialimport-DVD.

  20. Suni siger:

    Fed liste! De er måske på grænsen, men Spøgelsestoget fra 1976 indeholder dog gyserelementer. Det samme gør Det skaldede spøgelse fra 1993, og Karlsvognen fra 1992, selvom begge er børne/ungdomsfilm (Hvilket Farligt Venskab og De Fortabte sjæles ø egentligt også er). Mørkets Ø fra 1997 er produceret i Norge, men foregår delvist i Danmark og har en dansk hovedrolleindehaver og forfatter.

  21. Simon Madsen siger:

    Hvis thrillere også er velkomne på denne liste burde filmen “Det som ingen ved” fra 2008 overvejes.

  22. Allan Christophersen siger:

    Kasper Juhl har også lavet Sunken Danish, en håndfuld kortfilm, samt biddraget til Shane Ryan’s Faces of Snuff og for nyligt færdiggjort gyseren Hjortehuset. https://www.imdb.com/name/nm4972415/
    Ellers mangler Eddie: The Sleepwalking Cannibal fra listen.
    Rådden kærlighed og Den Intergalaktiske Genvej, to film den danske amatørscene er også værd at nævne. https://enlejemordersertilbage.blogspot.com/2010/12/crappy-zombies-from-denmark.html
    Endnu en kortfilm, Nekrolog af den nu afdøde Ian Helstrup er også blevet lavet. https://enlejemordersertilbage.blogspot.com/2016/06/lost-zombie-film-finally-available.htmlKasper Juhl har også lavet Sunken Danish, en håndfuld kortfilm, samt biddraget til Shane Ryan’s Faces of Snuff og for nyligt færdiggjort gyseren Hjortehuset. https://www.imdb.com/name/nm4972415/
    Ellers mangler Eddie: The Sleepwalking Cannibal fra listen.
    Rådden kærlighed og Den Intergalaktiske Genvej, to film den danske amatørscene er også værd at nævne. https://enlejemordersertilbage.blogspot.com/2010/12/crappy-zombies-from-denmark.html
    Endnu en kortfilm, Nekrolog af den nu afdøde Ian Helstrup er også blevet lavet. https://enlejemordersertilbage.blogspot.com/2016/06/lost-zombie-film-finally-available.html
    Ellers kan man selvfølgeligt argumentere for the amerikanske Nightwatch, siden Ole Bornedal trods alt stadigvæk var instruktør. Ligeledes var protagonisten af Subspecies filmene jo spillet af danske Anders Hove.

  23. Jette siger:

    Tusind tak for de mange gode titler. Jeg får opdateret listen, så de kommer på. Dog springer jeg “Eddie – the Sleepwalking Cannibal” over, da det ikke er en dansk instruktør, men ‘blot’ en dansk hovedrolleindehaver. Jeg strækker vist allerede begrebet danske gyserfilm en del ved at medtage internationalt producerede film med en dansk instruktør 🙂

  24. Allan Christophersen siger:

    Hvad angår Eddie the Sleepwalking Cannibal føler jeg nu alligevel at den er ret solidt placeret på dansk jord. Den er trods alt lavet med hjælp fra Fridthjof Film og Det Danske Filminstitut, med den effekt at en betydelig del af editors, lydfolk, effektfolk mm. er danskere, hvilket per definition gør den til danika.

    Anyways, har fået fat i et par yderligere titler. ZombieWestern – It Came from the West har jeg lige selv fået en DVD ind af. http://zombiewestern.com/ZombieWestern/FRONT.html
    Codename: Yin/Yang har fået en tysk DVD udgivelse. http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=247 / https://web.archive.org/web/20070606221338/http://uncut.dk/showmovie_new.php?id=3157
    There’s Something Rotten in the State of Denmark (2005) https://web.archive.org/web/20070611034713/http://www.uncut.dk/show_review.php?review_id=1255
    Samt en håndfuld andre zombiefilm nævnt under “Danske titler” her: http://doktorgys.dk/zombiefilm.html
    Sidst har AMOS-FX lavet nogle yderligere småtterier: http://www.amosfx.dk/produktioner.html
    Det samme har LoneTower Visuals: http://www.lonetower.dk/

  25. Gilbert Hedegaard siger:

    Hej Jette

    Virkelig god liste, som giver et overblik af de mange danske gyserfilm. Jeg har tre tilføjelser, alle burde kunne ses på nettwt:

    “Buldermanden” (1995, Jesper W. Nielsen). En postmoderne børne-gyser i Sort/hvid. Kan ses på filmstriben.dk: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2618891105/buldermanden

    “Kaboos” (2019, Jahfar Muatez) Jahfars midtvejsfilm på filmuddanelsen Super16 i København. Kan ses på Ekko Shortlist: https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/kaboos/

    “Nu er solen død” (2014, Daniel Bødker Sørensen). En dansk horrorfilm, optaget med gopro kamerear. Kan ses på Ekko Shortlist: https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/nu-er-solen-dod/

    Vh. Gilbert

  26. Jette siger:

    Hej Gilbert. Tak skal du have og tak for dine tips. Nu har jeg fået tilføjet de to Ekko Shortlist film (og set dem). Jeg kan se, at du selv har hjemmesiden magicalmovies.dk, hvor jeg fandt et link til Filmmagasinet Nosferatu, som jeg også hellere må få set nærmere på. Så tusind tak for inspirationen 🙂

  27. Jack J siger:

    Tak til Allan Christophersen for at linke til flere film på min blog (ikke mindst RÅDDEN KÆRLIGHED, som jeg selv er med i). Desværre duer linket til NEKROLOG ikke mere, da jeg var nødt til at tage filmen ned fra YouTube. En personage på de sociale medier, som slet ikke havde noget med filmen at gøre, så sig sur på, at jeg havde lagt denne u-udsendte amatørfilm op, så jeg valgte at tage den ned for ikke at få ballade). Ret ærgerligt. Jeg tvivler på, at filmen nogensinde vil udkomme officielt. Den eneste hidtidige udgivelse er de screener-videobånd, som blev sendt til anmelderne.
    Men så til gengæld har jeg lagt hele RÅDDEN KÆRLIGHED op med tilladelse fra den ene af filmens instruktører (som en hel film, det gamle link er til filmen i tre dele). Den kan i øvrigt også nu købes på dvd som del af sættet “Danish trash” Vol. 1-3 fra udgiveren/butikken Phantasmodvd.
    https://enlejemordersertilbagepaadansk.blogspot.com/2020/03/radden-krlighed-danmark-2002-dir-kasper.html

    Men ud over det er der da vist i årenes løb kommet en hel den danske gyserfilm. Hvad med en opdatering, Jette 😉

  28. Jette siger:

    Hej Jack. Tak for link og oplysninger. Nu er jeg kommet til at bestille “Danish Trash” vol.1-3 og “Flænset”, som jeg af en eller anden grund ikke har fået købt før.
    Og jo, jeg må vist hellere snart få lavet en opdatering af listen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.