Et ungt ægtepar har lejet en hytte i bjergene sammen med deres lille datter, Esther. Han skriver på et filmmanuskript, og ellers skal de nyde freden og blot være sammen. Men de har ikke været der længe, før en uforklarlig uro falder over ham. Han sover dårligt og har mareridt. Husets indretning synes på uforklarlig vis at ændre sig fra dag til dag. Og da han en aften kigger på sin refleksion i ruden, er han der ikke.
De mærkelige oplevelser får parret til at beslutte at rejse hjem før tid. Men så ser han en besked på Susannas telefon. En besked der vender op og ned på alting.
Daniel Kehlmann er en prisbelønnet tysk forfatter, som bl.a. har skrevet romanen Opmålingen af verden, der er oversat til 40 sprog og er en af efterkrigstidens største tyske litterære successer.
Du skulle være gået er en kort, fortættet psykologisk thriller skrevet i et umiddelbart lettilgængeligt sprog, hvor det usagte dog hele tiden spiller mellem linjerne. Den unavngivne jeg-fortæller har problemer med at få hul på sit nye manuskript. Samtidig lider han af mindreværdskomplekser overfor hustruen, Susanna, en smuk og dygtig skuespillerinde. Ferien i bjergene skal være en ny start, men i stedet falder alt fra hinanden.
Du skulle være gået kan på den ene side læses som ægteskabsdrama, hvor jeg-fortællerens indre uro og psykologiske opløsning manifesterer sig i feriehusets atmosfære. På den anden side er huset måske ikke en psykologisk metafor, men et sted, hvor gardinet mellem vores verden og andre er så tyndt, at der er slidt huller? Måske skér de uforståelige begivenheder rigtigt?
Uanset om man læser romanen på den ene eller anden måde, er resultatet en urovækkende og knugende læseoplevelse.
Jeg skulle lige vænne mig til skrivestilen, hvor Kehlmann lader jeg-fortælleren fortælle via sin notesbog, hvor brudstykker af manuskriptet, han skriver på, blandes med dagbogsnotater. Ret kort inde i fortællingen blev jeg dog fanget af atmosfæren i huset, der langsomt udvikler sig mere og mere foruroligende.
Har du lyst til at prøve et anderledes tysk gys så prøv Du skulle være gået, der efterlader læseren lige så forvirret og skræmt som jeg-fortælleren.
Uddrag af Du skulle være gået:
Det sker igen.
Det må være et optisk bedrag.
Men det bliver ved. Jeg ser det. Og ser det stadig. Skriver det op. Må tage et billede af det, men jeg ved ikke, hvor min telefon
Altså: Jeg sidder ved det lange bord, udenfor begynder det at blive mørkt, spejlbilledet i ruden af rummet er meget tydeligt: køleskab, komfur, køkkenbord, døren til gangen, fladskærms-tv’et, den lave grågrønne sofa, lampen over bordet, bordet selv, stolen ved bordet. Jeg ser også plasticposen, som der var varer i lige før, den ligger sammenkrøllet på køkkenbordet. Jeg ser et tomt glas ved siden af den sammenkrøllede pose – her i stuen, der i spejlbilledet.
Men jeg kan ikke se mig selv. Der er ikke nogen i stuen, i spejlbilledet.
Langsomt, se godt efter. Hvis du ser godt efter og skriver det hele op, vil du
Jeg burde ikke kunne se dørhåndtaget på stuedøren, jeg sidder jo mellem den og vinduet, det burde være skjult af mig, men det er der! Jeg kan også se ryglænet på min stol og bordpladen, som jeg støtter mig til. Og den åbne notesbog. Jeg lægger hånden på den. Nu burde man ikke kunne se den længere. Men jeg ser hele bogen. Det værelse, der spejler sig i ruden, er mennesketomt. Ligesom i forgårs. Men i forgårs varede det kun et øjeblik, denne gang bliver det ved.
Det bliver stadig ved.
Stadig.
(side 32-33)
Om Du skulle være gået:
Udgivelsesår: 2018
Forlag: Lindhardt & Ringhof, 91 sider
Omslag: Eyelab.dk
Originaltitel: Du hättest gehen sollen
Oversætter: Anneli Høier
Læs også:
Hændelsen af Anne Sofie Allarp
Triggereffekten af Wulf Dorn
Terapien af Sebastian Fitzek
Lejligheden af S. L. Grey
Ondskabens hotel af Stephen King
Den lukkede af Lene Toscano
Forglemmigej af Teddy Vork
