Rød tåge af David Garmark

Rød tåge af David GarmarkEn ung mand findes død ved bredden af en sø på den altid tågede Hvidø. Efterforskningsleder Max Munk og hans makker Merian Takano fra Københavns Politi rejser til Hvidø for at efterforske drabet, som hurtigt bliver omgærdet af lokal mystik. Flere beboere mener, at mordet er begået af Ellepigen, et overnaturligt væsen, som ifølge sagnet dukker op hvert hundrede år for at slå øens drenge ihjel. Efterforskerne afviser selvfølgelig teorien, men måske er der nogen på øen, der profiterer på mystikken? For Hvidø lever af sin tåge, sin lokale heks og sine dunkle historier, som trækker turister til fra nær og fjern. (fra bogens bagside)

David Garmark er en flittig mand. I 2015 debuterede han med romanen Drengen, der aldrig kom hjem. Herefter fulgte i hurtig rækkefølge spændings-trilogien om agenten Ditlev Martins: Det fjerde menneske, Abbotts hemmelighed og Stemmer der dræber. Samtidig fik han udgivet kortromanen En ørn fanger ikke fluer OG skrev to bøger sammen med sin bror Stephan Garmark: Rakelsminde samt Love City. Nu er han så aktuel med Rød tåge, der er første bind i krimiserien om efterforskerne Max Munk og Merian Takano.

De to politifolk bliver sendt til den lille ø, Hvidø, for at efterforske et drab på en ung mand. Det var øens skovrider, Theodor Knagenhielm, der fandt ham, og med kun 153 indbyggere skulle man tro, at det ville blive let at finde frem til morderen. Men tilsyneladende er den eneste mistænkte Ellepigen – et sagnvæsen, der danser sine ofre ihjel.

Udover at kæmpe med manglende spor besværes Munks og Merians efterforskning også af manglen på internet og mobildækning, samt ikke mindst den evindelige tåge der hviler over Hvidø. Oveni er Munk ikke på toppen. Han hjemsøges af tanken om sin søster, der døde for 25 år siden. Eller gjorde hun?

Rød tåge er en atmosfærefyldt og spændende krimi, der tager læseren med ind i en tåget verden befolket af sagnvæsener og hemmeligheder. Garmark har med Hvidø kreeret en ualmindelig stemningsfuld kulisse for historien, hvis kringlede og alligevel troværdige plot, holder læseren fastbundet hele vejen. Og så er jeg personligt vældig begejstret for den renæssance dansk folklore har haft de seneste år, hvor flere forfattere har opdaget den skattekiste af gode historier, vores kulturhistorie gemmer. Den kiste er David Garmark også dykket ned i, og det lykkes ham til fulde at gøre Ellepigen levende på Hvidø.

Kort sagt er Rød tåge en underholdende og velskrevet krimi, og makkerparret Munk og Merian et nyt og spændende bekendtskab, som jeg kun kan anbefale.

Tak til forlaget Montagne som har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse.

Uddrag fra Rød tåge:

Tågen lettede en anelse, da stien gav op og mundede ud i en lysning. Foran dem lå Hvidsø. Den var mere rund end aflang. Ikke større, end man kunne se over på den anden side, hvor en badebro stak ud som en brun finger. Disen kravlede som en uformelig masse hen over vandspejlet, et par troldænder snadrede i vandet. En blishøne med grønne ben stavrede omkring i mudderet i søgen efter føde. Det var, som om atmosfæren var pakket ind i en vatteret dyne. Himlens hvide sandrevler havde trukket sig sammen og var blevet til en langsomt svævende masse, lavt hængende og grå som brakvand. Luften var fugtig og trykkende, og det dryppede sagtmodigt fra træernes gulgrønne løvmosaik. Munk følte sig sært ensom.

Hold fastere omkring mig. Med dine runde Arme; Hold fast, imens dit Hjerte endnu har Blod og Varme,” mumlede han, mens han gik ned til bredden og trak sagsmappen frem fra rygsækken. Emil Aarestrup havde altid haft en stor plads i Munks hjerte. Han åbnede sagsmappen og tog en lille bunke billeder fra politifotografen frem. Sammenlignede dem med søbredden. Det første viste Frans Stampe, der lå på maven med ansigtet i vandet og armene ned langs siden. Den unge mand var fuldt påklædt, men i skjorteærmer. Det halvlange hår bredte sig som en vifte i søvandet. (side 69-70)

Om Rød tåge:

Udgivelsesår: 14.03.2019
Forlag: Montagne, 432 sider
Omslag: Imperiet

Læs også:

Bjerget af Luca D’Andrea
Hendes blå øjne af Lisa Hågensen
Navnesøsteren af Anne Vibeke Jensen
Randvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen
Heksenatten af Fritz Leiber
Slør af A. Silvestri
Diget af Teddy Vork

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.