“Min far døde på stedet, min mor på hospitalet.”
Marina har lært at sige sætningen uden tristhed, ligesom når man siger sit navn til en fremmed, ligesom jeg hedder Marina og er syv år.
På børnehjemmet bliver hun beundret af de andre piger.
Og holdt udenfor.
Dukken tager de fra hende.
Men så finder Marina på en leg. På skift bliver pigerne klædt ud som dukke. Dukken ligger stille og kan ikke tale. Bare lytte.
Endelig en nat får Marina lov til at være dukken. (fra bagsiden)
Anmeldelser af Små hænder
“[Små hænder] er på samme tid dragende, ækel og uhyggelig på en sært smuk måde. Til tider fortryder jeg, at jeg har læst bogen, for den har sneget sig helt ind i den fjerneste hjernekrog med sin uhygge. Og så alligevel er der noget pirrende ved den bizarre fortælling om 7-årige Marina, der mister sin far og mor i en bilulykke, men selv overlever og kommer på børnehjem.”
Læs hele anmeldelsen på Bogrummet
“Små hænder udforsker gråzonen mellem barnlig uskyld og ondskabsfuldhed, og Andrés Barba er skræmmende god til at sætte ord på det virvar af forvirrede følelser, som Marina og de andre børn gennemlever, men som de ikke selv er i stand til at verbalisere; følelser, som foruroligende hurtigt kan slå over i voldelig, grænseoverskridende adfærd.”
Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden
“Små hænder kan uden problemer læses som en gyser med langsomt tiltagende ubehag på børnehjemmet. Men mere end det, er det som en litterær skildring af, hvordan store følelser som sorg, (u)skyld og kærlighed sammenfiltres og kompliceres af hinanden, at bogen rigtig kommer til sin ret.”
Læs hele anmeldelsen på LitteraturNu
Om Små hænder:
Udgivelsesår: 2019
Forlag: Skjødt Forlag, 96 sider
Omslag: Leo Scherfig
Originaltitel: Las manos pequeñas, 2008
Oversætter: Ane-Grethe Østergaard
Læs også:
Lille stjerne af John Ajvide Lindqvist
The Girl Next Door af Jack Ketchum
I gode hænder af Christian Mørk
Thornhill af Pam Smy
