Jeanette Varberg og Poul Duedahl giver i Den fjerde rytter et fascinerende og tankevækkende indblik i 10.000 års epidemihistorie. Et indblik, der bestemt ikke er mindre relevant i øjeblikket, hvor COVID-19 pandemien fejer hen over os.
Titlen henviser til de apokalyptiske ryttere fra Johannes Åbenbaringen. De tre første symboliserer krig, erobring og hungersnød, mens den sidste, der rider på en gustengul hest, spreder sygdom og død i sit spor.
Varberg og Duedahl fortæller historien om menneskets kamp med de evigt tilbagevendende epidemier. Bogen starter meget aktuelt med en kort intro til COVID-19’s start i Wuhan og den første danske smittede. Herefter vender forfatterne blikket tilbage i tiden og beretter om bl.a. udbrud af pest, tyfus, kopper, syfilis, malaria, tuberkulose, kolera, polio, den spanske syge og AIDS. Hele tiden med et blik på hvilken effekt epidemierne havde på såvel det enkelte menneske som samfundet.
De ældste fund af moderne mennesker er fundet i Nordafrika, hvor Homo Sapiens-knogler er blevet dateret til at være 300.000 år gamle. Herfra spredte vi os ud over hele verden, og er i dag ifølge forfatterne klodens mest invasive art.
I starten var vi jægere og samlere, men på et tidspunkt begyndte vi at slå os ned, dyrke jorden og holde husdyr. Overskuddet af mad betød, at vi blev flere og flere. Hvor befolkningstallet i jæger/samler-tiden næppe nåede over 10 millioner, voksede antallet af mennesker nu, og det samme gjorde antallet af de dyrearter, som vi tog til os som husdyr.
“Det tætte forhold til husdyrene og bondesamfundets ensformige kost baseret på korn, lidt mælk og kød kan aflæses direkte i de tidlige europæiske bønders knogler. De fik et langt mindre indtag af protein i forhold til jægere og samlere, og ensformigheden i bondekosten svækkede deres immunforsvar, så de var mere modtagelige over for sygdomsfremkaldende mikrober som bakterier og virus. Oven i det sprang en række sygdomme på tværs af arter fra dyr til mennesker og skabte problemer, deres forfædre ikke kendte til. Agerbrug og husdyrhold havde med andre ord skabt det ideelle laboratorium for udvikling af nye sygdomme. Det var en giftig og livsfarlig cocktail, men flere og mere alvorlige sygdomme var prisen for, at menneskene blev mætte og mange.” (side 34-35)
Blandt de sygdomme, vi har fået fra husdyr, er bla. tuberkulose. Tuberkulosen stammer fra kvæg, og arkæologer har fundet beviser på, at tyske bønder for 7.400-6.800 år siden har lidt af tuberkulose.
Tuberkulose er i øvrigt en af historiens helt store dræbere. I årene 1700 til 1900 anslås det, at en milliard mennesker døde af sygdommen. I de efterfølgende årtier kostede tuberkulose yderligere fire millioner dødsfald om året alene i Europa. Da smitten var på sit højeste i Danmark, kunne hvert tredje dødsfald tilskrives tuberkulose. I 1921 lykkedes det endelig at lave en vaccine, og i løbet af 1960’erne blev sygdommen stort set udryddet i Danmark. Det er dog ikke tilfældet for resten af verden. Her dræber tuberkulose stadig op mod to millioner mennesker om året.
Den mest kendte pandemi er måske den sorte død, der ramte Europa i 1347. I Den fjerde rytter fortæller Varberg og Duedahl, at det imidlertid ikke var første gang, at pestbakterien ‘Yersinia Pestis‘ ramte Europa. Arkæologer har nemlig fundet DNA-spor af bakterien i to 5000 år gamle lig begravet i et gravkammer i Sverige.
Men selv noget så frygteligt som sygdom, har mennesket brugt aktivt. F.eks. beskriver Varberg og Duedahl, hvordan egypterne omkring 1322 f.v.t. ved hjælp af krigslist startede en epidemi blandt Hittitterne med en mystisk sygdom (formentlig kopper eller pest). Også senere er sygdom blevet brugt som biologisk krigsførelse. Bl.a. kastede tartarlederen Janibeg lig af pestofre over murene under en belejring af byen Kaffa på halvøen Krim i 1346. Byens italienske købmænd flygtede og bragte således pesten til Europa.
Hvor de spanske conguistadorer måske nok i første omgang var uvidende om, at de bragte dødelige sygdomme med sig, da de koloniserede Amerika, så fandt de hurtigt ud af at drage nytte af det. I 1568 var der således kun tre millioner tilbage af den indfødte befolkning i Mexico, hvor tallet var 25 millioner, da europæerne ankom.
Også englænderne var bevidste om, at indianerne var sårbare for europæiske sygdomme, da lokale stammer i 1754-63 gjorde oprør i Pennsylvania. Her skrev oberst Henry Bouquet til sin overordnede: “Jeg vil prøve at inficere indianerne med tæpper, som kan falde i deres hænder, men jeg må passe på ikke at få sygdommen selv.” Tæpperne havde tilhørt patienter, der var døde af kopper, og selvom det ikke kan bevises, at det var på grund af tæpperne, så brød der kort efter kopper ud blandt indianerne, og oberst Bouquet kunne herefter sejre relativt let over de overlevende på slagmarken ved Bushy Run.
Malaria er en af de sygdomme, der stadig dræber mange mennesker hvert år. Ca. 200 millioner smittes årligt med malaria, og ca. en halv million dør. Vi tænker på det som en tropesygdom, men rent faktisk har også Danmark været hærget af malaria. I 1831 blev Sydsjælland ramt af en ny sygdom, hvis symptomer mindede om kolera. Dog ramte den stort set kun landarbejdere og dræbte hovedsageligt de ældre. Sygdommen viste sig at være malaria, og 1831 blev året med århundredets højeste dødelighedsrate, samt det eneste år hvor der døde flere, end der blev født.
Den fjerde rytter har dog ikke kun fokus på selve sygdommene, men også på følgevirkningerne. Eksempelvis fortæller Varberg og Duedahl, hvordan de store danske gårde begyndte at dræne og mergle i sidste halvdel af 1800-tallet, hvilket førte til at malaria-myggen med tiden forsvandt fra Danmark. Eller hvordan et voldsomt koleraudbrud i København i 1853 satte nyt fokus på hygiejnen, hvilket medførte, at der blev lavet nye systemer for bortskaffelse af affald, lagt nye vandledninger og opført vandværker osv.
Selvsagt er det umuligt at gå i dybden med 10.000 års historie på blot 274 sider. Den fjerde rytter giver dog et letforståeligt overblik, og ønsker man at læse mere, er der en omfattende litteraturliste bagerst.
Jeg har tidligere læst Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt og Den blege rytter af Klaus Larsen, så noget af stoffet kendte jeg på forhånd. Men Varberg og Duedahls tilgang hvor de også formidler de affødte konsekvenser af sygdommene i samfundet og de menneskelige reaktioner herpå, giver en ekstra dimension.
Det er måske upassende at skrive, at jeg var godt underholdt af Den fjerde rytter, men det var jeg ikke desto mindre. Varberg og Duedahl giver et sobert og letforståeligt indblik i de mange epidemier, der har plaget menneskeheden de sidste 10.000 år. Men også hvordan selv samme epidemier har været med til at udvikle vores samfund, til det det er i dag.
Det er ikke bare spændende læsning, men også nødvendig læsning, hvis vi vil lære af historien.
Anmeldt til Litteratursiden.dk
Om Den fjerde rytter:
Udgivelsesår: 09.10.2020
Forlag: Gad, 274 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet
Omslagsbillede: Arnold Böcklin “Die Pest”, 1898
Læs også:
Velkommen på bagsiden af Poul Duedahl
Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Det er bare en virus af Anders Fomsgaard
Den spanske syge af Tommy Heisz
Den blege rytter af Klaus Larsen
Angst og engle af Hans Trier
Mennesket har altid vandret af Jeanette Varberg
Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen
Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Rottens øje af Herdis Frahm Honoré
Dragon af Thomas C. Krohn
Martyrens sang af Stephen Miller
Kimære af Gert Nygårdshaug
Besat
Carriers
Contagion
Fatal contact: Bird flu in America
Pandemic
