Er du til spøgelseshistorier om hjemsøgte herregårde, så må du ikke gå glip af En stormnat af Martin Schjönning.
Året er 1948. Johannes Storm er på vej for at besøge sin søster på Fyn, da han kører galt ud for Skovsbo Herregård. Tyendet forbinder hans brækkede arm, og indkvarterer ham i det grønne værelse hvis interiør fuldt ud lever op til navnet. Men midt om natten vågner Johannes opfyldt af rædsel. Noget er på vej.
Halvvejs hen til bordet nåede han, inden grammofonen fik slagside og knustes mod gulvet. Messingtragten blev slået af og trillede væk. Trækassens indmad af tandhjul og fjedre spredte sig viden om. Men Johannes ænsede det kun vagt, for den spøgelseshvide tåge, der drev ind gennem revnen i den sprukne rude, opførte sig aldeles kryptisk og ildevarslende. Skønt den var uhåndgribelig, som tåge nu engang er, besad den en form for naturstridig viskositet, ikke ulig det fæle skum, som stormbølger efterlader på stranden. En sydende og boblende masse var det, men alligevel flygtig som luft. Kvalmen steg op i halsen på Johannes, da han bemærkede, hvorledes revnen i det rystende vindue på det nærmeste gylpede tågen op i lange, seje stød. (side 42)
Som natten skrider frem møder Johannes både genfærd og dæmoner. Der gemmer sig nemlig flere grufulde hemmeligheder i herregårdens fortid, og det er let at lade sig friste. Men hvis Johannes vil redde sin sjæl, må han overliste den onde selv.
Det er ved at være en del år siden, Martin Schjönning udgav romanen Afsind, en fortælling om vanvid og dæmoner fortalt i et flot, billedskabende sprog. Også her i En stormnat bruger han sproget som en del af historien ved at lade ordene afspejle tidsbilledet. Sætningerne snørkler sig, og jeg må indrømme, at jeg flere gange måtte slå et ord op. Men den lidt altmodische tone understøtter den ildevarslende stemning, og det samme gør Steven Platos illustrationer.
Stevens sort/hvide stregtegninger har et sært forvredet udtryk, som ansporer læserens fantasi, og jeg ikke kunne lade være med at fordybe mig i dem under læsningen, selvom jeg samtidig var ivrig efter at fortsætte med historien. Martin og Steven har samarbejdet før, bl.a. i tegneserierne ‘Sorte bønner‘, ‘Percival‘ og ‘Lille Frømand‘. Hver gang har resultatet være godt, og det er det bestemt også denne gang.
Der er ikke ret meget, der slår en god spøgelseshistorie, og en sådan er En stormnat. Den gamle herregård med sine værelser, der som en stor labyrint, hele tiden ændrer sig, danner en perfekt ramme for den dystre fortælling. At der ovenikøbet er en grad af sandhed i den, øger kun fornøjelsen.
I efterordet fortæller Martin, hvordan han har forsøgt at holde fortællingen historisk korrekt. Både med hensyn til de faktuelle detaljer, lige fra hvordan en grammofon så ud, til hvordan sociale konventioner påvirkede samfundet. Men han har også forsøgt at være korrekt i forhold til Johannes oplevelser på Skovsbo. Der har nemlig i mange år gået rygter om spøgeriet på Skovsbo, og da Martin faldt over en sammenfatning af disse i Aage Welblunds bog Danske Herregårds Spøgelser fra 1948, lod ham dem danne baggrund for Johannes oplevelser. En eminent detalje, som jeg simpelthen ikke kan stå for, og jeg har da også skyndt mig at reservere Welblunds bog på biblioteket.
En stormnat er absolut en læseværdig oplevelse. Den kræver lidt af sin læser, men udbyttet er til fulde indsatsen værd. En varm anbefaling herfra.
Reklame: Tak til forlaget Kandor der har foræret mig bogen til anmeldelse
Om En stormnat:
Udgivelsesår: 24.02.2023
Forlag: Kandor, 181 sider
Omslag og illustrationer: Steven Plato
Besøg Martin Schjönnings hjemmeside hvor han skriver om arbejdet med En stormnat.
Besøg Steven Platos Instagramside @artbyplato
Læs også:
Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Kvinden i sort af Susan Hill
Otte berømte spøgelseshistorier af M. R. James
Fordærvet af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Hvileløs: Wittenbergjournalerne af Ditte Maja Noach
Dark matter af Michelle Paver
Skimmelrytteren af Theodor Storm
