I 2021 udkom første del af Benni Bødker og Rune Rybergs tegneserie Homunculus. Nu har jeg også fået læst afslutningen, der udkom sidste år.
I Slangeilden mødte vi dr. Harryhausen, der under mystiske omstændigheder mistede sin hustru, Mina. Han er en ivrig modstander af det okkulte og verdensomspændende Ashra-Selskab, hvis leder Madame Kowalski netop er død. Ved sin side har Harryhausen Homunculus. Et kunstigt fremstillet lille menneske, som Harryhausen er overbevist om, er hans stærkeste kort i kampen mod Ashra-Selskabet. Homunculus er nemlig den eneste, der kan se væsenerne fra æterplanet blot ved at åbne øjnene. Og der er noget galt med æterplanet.
De færreste forstår, hvordan verden virkelig ser ud. Verden-som-den-er. De går rundt med skyklapper på. Ja, ligesom dig. De tror verden kun er, hvad de ser og opfatter. De er beskyttede af deres sansers ufuldkommenhed. De ser en vej, et hus, et menneske … fordi det er, hvad deres hjerne fortæller dem. Verden-som-den-fremtræder.
Men enkelte kan opfatte æterplanet. Når de åbner øjnene, ser de en afgrund. Et svimmelhedsfremkaldende mareridt. Ikke et tomrum, det er tværtimod befolket … vrimlende … kravlende. Og på det seneste er det begyndt at knage i disse virkeligheder. Der er kommet sprækker ind til æterplanet. (side 25-26)
I Flammeherrerne hører vi mere om Ashra-Selskabets plan. For millioner af år siden kom de syv flammeherrer til jorden. Det var flammeherrerne der skabte oceaner, kontinenter og civilisationer, hvis lige verden ikke har set siden. Men så trak de sig tilbage til æterbyen Sambhalah, som har ligget skjult under Tibet. Madam Kowalski havde kontakt med kumâerne, der var flammeherrernes hjælpere, og på en ekspedition fandt hendes svigersøn, arkæologen Sanders-Whitby Sambhalah. Nu vil Ashra-Selskabet bringe flammeherrerne tilbage, men med hvilke konsekvenser? Og kan Harryhausen og Homunculus stoppe dem?
Jeg er på alle planer vild med Homunculus. Jeg er vild med historien, universet og tegningerne af Rune Ryberg. Hvor første bind efterlader læseren med mange spørgsmål, samler bind to trådene. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle problemerne er løst, og slutningen antyder, at der godt kan blive brug for dr. Harryhausen og hans hjælper igen.
Illustrationerne af Rune Ryberg skal også fremhæves. Fra jeg læste hans debut, Gigant, fra 2014, har jeg været fan. Hans tegninger er utroligt dynamiske, ligesom hans brug af farver giver historien en ekstra dimension. Harryhausen fremstår f.eks. både gul, grøn, blå og rød udover sin normale hudfarve, alt efter situationen han befinder sig i. Endeligt kan jeg jo ikke andet end elske en historie, der flyder over med tentakler, monstre, hemmelige selskaber og masser af action, og som samtidig gemmer på en nærmest bevægende fortælling om forholdet mellem Harryhausen og Homunculus. Et forhold Ryberg i den grad også får formidlet på billedsiden.
Jeg har set Homunculus beskrevet som en blanding af Indiana Jones møder Mumien, og hvis man tilsætter en slat H.P. Lovecraft, er jeg helt enig. Bødker og Ryberg blander action og humor med okkulte selskaber og monstre fra andre virkelighedsplaner, og det fungerer perfekt. Jeg er kæmpefan, og håber at der kommer flere historie om det skæve makkerpar.
Og så lidt ‘fun facts’. Madam Kowalski møder vi også i Benni Bødkers roman Occidentens stjerne, og det er ikke eneste træk derfra. Epilogen til Homunculus er nemlig den oprindelige prolog til romanen, som Bødker dog endte med at klippe ud. Og så er Harryhausen også navnet på legenden Ray Harryhausen, der var en pioner indenfor brugen af stop-motion effekter i filmverdenen, og som bl.a. vandt en Oscar for special effects i filmen Mighty Joe Young fra 1949.
Om Homunculus:
Slangeilden, 2021. 83 sider
Flammeherrerne, 2022. 93 sider
Skrevet af Benni Bødker og tegnet af Rune Ryberg
Udgivet på forlaget Fahrenheit
Besøg Benni Bødkers hjemmeside
Besøg Rune Rybergs hjemmeside
Læs også:
Occidentens stjerne af Benni Bødker
Oceanet hvor grusvejen endte af Neil Gaiman
Fra det hinsides af H.P. Lovecraft
Gigant af Rune Ryberg
Dead World af Bo Sejer
Thelema af Martin Wangsgaard Jürgensen
Hotellet af Jonas Wilmann
