Wauw, simpelthen bare wauw! I skyggen af Udgårdsø er ikke blot en monumental roman på grund af sine 600 sider. Den er også imponerende opbygget, fremragende skrevet og dybt skræmmende.
Siden jeg læste C.C. Thybros novelle ‘Skimmel’ i antologien Pulp Horror Fiction fra 2021, har jeg håbet på at høre mere om Rosemarie og hendes detektivbureau. Den drøm er blevet opfyldt med I skyggen af Udgårdsø, som er første bind i serien Skyggeaksens kald. Og sikke en roman!
Selve historien udspiller sig på den lille ø Udgårdsø, man sejler til fra København. Igennem generationer har familien Udgaard været øens førende familie. Rosemarie er datter af borgmesteren Alma Udgaard. Hun arbejder på den lokale avis og drømmer om at rejse langt væk. Indtil videre er det ikke lykkes, men så dukker den fremmede Adam op.
Adam er rejst til Udgårdsø for at finde fem unge amerikanere, der er forsvundet under en spøgelsesjagt på øen. Ingen vil rigtig tale med Adam om dem, på nær Rosemarie. For amerikanerne er langt fra de eneste, der er forsvundet.
Efterhånden som Rosemarie og Adam dykker ned i historien om de forsvundne, åbnes op for flere og flere hemmeligheder. Hvad er det, der foregår på Udgårdsø? Har Rosemaries familie noget med det at gøre? Og hvad skete der egentlig i 1995?
Ovenstående er langt fra en uddybende beskrivelse af I skyggen af Udgårdsø. Dels fortæller det kun en brøkdel af plottet. Dels har jeg ikke ord til at beskrive bogens atmosfære, hvor kulden, tågen og mørket siver ud af hver eneste side. Fra jeg åbnede bogen, kunne jeg ikke lægge den fra mig igen. Den fornemmelse jeg fik, mens jeg læste. Hvordan alt blev koldere og mørkere. Hvordan skimmelsvampen voksede frem på væggene, når jeg kiggede væk. Hvordan det føltes som om skyggerne iagttog mig, men når lyset blev tændt var jeg alene. Det er fremragende.
Derudover har man virkelig lyst til at følge personerne. Rosemarie, som til tider er voldsomt øretæveindbydende, er også handlekraftig og vil gøre alt, for dem hun holder af. Adam der har en nærmest overnaturlig tiltrækningskraft på folk. Alle vil gerne røre ved ham, men han vil egentlig helst være i fred. Alligevel bruger han gang på gang sin evne og udsætter sig selv for de forfærdeligste ting for at give andre fred. Og Runa der fremstår som en emsig, gammel sladderkælling, men som bærer på en personlig tragedie, der har ført hende på et korstog. De er bare virkelig godt beskrevet.
I starten af romanen skulle jeg holde tungen lige i munden for at bevare overblikket, da historien springer mellem forskellige fortællere og i forskellige tider. Men hvert kapitel indledes med en dato, så man kan holde styr på, hvornår det foregår, og forrest i bogen er indsat et persongalleri, hvis man har brug for hjælp til at holde styr på personerne. Der er ligeledes indsat et kort over Udgårdsø, hvor jeg ikke kunne lade være med at fryde mig over, at der findes et værtshus på øen med navnet ‘Jettes Hjørne’ 🙂 Til slut flettes de forskellige tidslinjer elegant sammen og samler alle plottråde op, samtidig med at slutningen åbner for et skræmmende scenario.
Jeg har været dybt grebet af I skyggen af Udgårdsø. C.C. Thybro skriver flydende og i et sprog, der åbner fortællingens univers ud over handlingen. Historien er fuld af referencer til den nordiske mytologi. Blandt andet øens navn Udgårdsø som leder tankerne hen på Udgård, det mørke og øde land rundt om Jotunheim, jætternes rige. Eller Hels brønd hvor øboerne lægger ofre til Vogteren for at beskytte dem mod Mosemanden. Hel er hersker over dødsriget i den nordiske mytologi. Og så er der naturligvis navne som Asehulen, en lokal kro, og Runa, den ældre kvinde hvis navn, udover at minde om runer, menes at udspringe af det gotiske ord for hemmelighed. Jeg er meget spændt på, hvordan mytologien kan spindes ind i de kommende bind om Rosemarie. Men i det hele taget er jeg spændt på at læse mere.
Jeg kan næsten ikke rose I skyggen af Udgårdsø nok. Det er fedt at få fingre i en bog, der ikke kun er spændende og velskrevet, men som rummer mange lag med mulighed for fordybelse. C.C. Thybro har i mine øjne skrevet en fremragende roman.
Til slut er jeg også nødt til at rose den fysiske bog. Forsideillustrationen er yderst stemningsfuld, og der er i det hele taget kælet for layoutet lige fra den valgte typografi, over de fine vignetter der indleder hvert kapitel, til det lækre omslag hvor titlen er trykt, så den hæver sig fra overfladen.
Uddrag af romanen:
Verden var forsvundet, og der var kun en tiårig pige tilbage til at bevidne det.
Skygger faldt ned fra himlen som fede dråber af blæk. De trak spor ned over hele verden, til det lignede, at alt omkring Allison græd tårer af sort, klistret blod. Lyset fra de to måner badede hendes mor i kolde, grå nuancer. Før hun havde set dem, havde hun troet, at hun stadig var i Udby. Det havde lignet Udby, men som byen ville have set ud, efter en vulkan var gået i udbrud og havde hostet mørke op fra jorden. Alt var dækket af et gråt lag, og støvet lå tungt i luften.
Men intet vulkanudbrud kunne hoste en ekstra måne op.
Eller sluge stjernerne. Men væk var de. Det fik mørket over hende til at virke som et uendeligt tomrum. Som en sprække i universet. (side 24)
Om I skyggen af Udgårdsø:
Udgivelsesår: 11.11.2023
Forlag: Read.Die.Repeat, 600 sider
Omslag: Kristina Line Aagaard Dinesen
Læs et interview med C.C. Thybro i anledning af udgivelsen af Ved verdens ende
Læs også:
Hels rejse af Signe Fahl
Spejlkabinettet af Per Jacobsen
Skygger fra Oktoberland af Nikolaj Johansen
Lumpne mænd i gule frakker af Stephen King (novelle)
Randvad af Krogsøe & Wangsgaard-Jürgensen
Stonelegenderne af Danny H.L. Nielsen
Pulp Horror Fiction / red. Lars Grill Nielsen
Forstyrrelsen af Steinar Bragi
Ved verdens ende af C.C. Thybro
