I 1984 ankommer Thea, Aksel og Toke til Sortøje for at spille koncert med deres punkrockband Efterkommerne.
De opdager hurtigt, at Sortøje langt fra er en normal by. Undergrunden er i brand, luften er tyk af røg, og beboerne opfører sig mystisk.
Da deres folkevognsrugbrød bliver smadret, og deres roadie, Knæhøje Karsten, forsvinder, går det op for den gæve trio, at noget gemmer sig i røgsløret. Noget, der helst ikke vil have, at de forlader byen. (forlagets beskrivelse)
Jeg er altid forventningsfuld, når jeg skal læse en fortælling af Niels Kjærgaard. Han har en herlig humor, som han ofte blander med gys og splat. En kombination jeg holder meget af. Der er ikke altid en dybere mening med galskaben, men det gør ikke noget, når det bare er underholdende. Og det er Sortøje.
Thea, Aksel og Toke har været venner, siden de mødtes på et kristent børnehjem. En tid de ikke husker med glæde, men hvor de dog fandt ud af, at de alle elskede at spille satanisk musik. Nu har de tre dannet punkrockbandet Efterkommerne, som er blevet hyret til at spille en koncert i byen Sortøje. Sammen med deres roadie, Karsten, tager de af sted, fast besluttet på at give publikum en fed oplevelse.
Sortøje viser sig at være en lille flække længere ude end Lars tyndskids mark, og vennerne føler med det samme, at noget er forkert. En sær røglugtende tåge ligger over hele byen, som virker fuldstændig forladt. Meget overraskende er der dog fuldt hus til koncerten, om end publikum blot sidder helt tavse, så bandet næsten ønsker, at de spillede for en tom sal i stedet.
Så da koncerten er forbi, vil vennerne bare væk. Men da de kommer ud på parkeringspladsen er deres bil væk – og det er Karsten også.
Historien udspiller sig i 1984 med enkelte spring tilbage i tiden. Det er ren nostalgi at læse om Klar Cola, Pisang Ambon og wrestling, og jeg er vild med, at vennerne kalder roadien for Knæhøje Karsten som en parafrase over udtrykket knæhøj karse.
Plottet stritter lidt i alle retninger. Vi får introduceret flere karakterer uden at vide hvorfor, og sære hændelser opstår uden forklaring. Men det betyder ikke spor, for plottet er ikke det vigtigste i romanen. Det er til gengæld stemningen, de syrede indfald og tempoet. Der er ikke et kedeligt øjeblik undervejs.
Jeg følte mig gevaldigt underholdt under læsningen, og er du til gys med knald på den kulsorte humor, så er Sortøje sikkert også noget for dig.
Uddrag af bogen:
Fra sprækkerne i asfalten siver røg op i en jævn strøm.
“Undskyld mig, men hvad er det, der foregår med alt den tåge eller røg?” spørger Thea.
Manden ser på dem uden at fortrække en mine: “Undergrunden er i brand,” svarer han.
“Hvad siger du?” udbryder Aksel.
“Jeg siger, at undergrunden er i brand.” Han hæver stemmen.
“Ja, så meget er jeg med på, men hvad fanden mener du med det?”
“Jeg mener det bogstaveligt. Det er på grund af det, der skete i grotten. Branden har stået på i godt og vel 24 år. Det er en lang historie.” Manden stopper med at tale og ser livsforladt på dem.
“Nu er det ikke sundhedsskadeligt at være her, vel?” spørger Thea.
Manden trækker på skuldrene: “Ikke mere end at ryge.”
Manden går ind i bygningen og låser døren efter sig. Lyset slukker, og bygningen bliver mørk som den dybeste grav. (side 18)
Om Sortøje:
Udgivelsesår: 01.10.2024
Forlag: Heimdal, 217 sider
Omslag: Rasmus Jensen
Læs også:
Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum
Jens Hansens bondegård af Carina Evytt
Rakelsminde af David og Stephan Garmark
Natradio af Niels Kjærgaard
Skidt klædte mænd med baseballbat af Morten Nis Klenø
Voks af Michael Kousgaard
Dead World af Bo Sejer
Fjordhusemassakren af Preben Steen
Lemlæstet af Jonas Wilmann
