Sange fra den fjerne Jord af Arthur C. Clarke består af 11 noveller udgivet over et spænd på 34 år, udvalgt og oversat af Niels Dalgaard og udgivet af Science Fiction Cirklen.
Foreningen Science Fiction Cirklen har eksisteret siden 1974. Foreningens formål er at udbrede interessen for science fiction i Danmark. Det gøres bl.a. ved at udgive ny dansk science fiction i den årlige antologi Lige under overfladen, men også romaner og novellesamlinger af danske forfattere. Foreningen udgiver også løbende nye oversættelser af udenlandske forfattere. Deres bagkatalog er i mine øjne ganske imponerende, især set i lyset af at langt det meste bliver udført ved frivilligt, ulønnet arbejde.
Blandt de seneste udgivelser er Sange fra den fjerne Jord.
Arthur C. Clarke var en af verdens kendteste science fiction-forfattere gennem seks årtier. Han beskæftigede sig især med menneskehedens fremtid og rumfartens udvikling og er bl.a. forfatteren til romanen bag filmen Rumrejsen år 2001.
Både i denne og andre romaner forestiller han sig, hvordan rumforskningen fører til, at mennesker rejser ud i rummet og udvikler sig videre fra udgangspunktet på Jorden. Han citerer gerne den russiske rumfartspioner Konstantin Tsiolkovskij for, at ”Jorden er menneskets vugge, men man kan ikke blive i vuggen for evigt.”
Ud over en række berømte romaner skrev Clarke også mange noveller, hvoraf en del hører til genrens klassikere.
I denne samling kan man komme med på eventyr i en fremtid, hvor Jorden er ramt af en ny istid, en fremmed planet, hvor en koloni af jordboere fungerer som mellemstation for en ekspedition endnu længere ud i universet, en rejse med luftskib ned i Jupiters atmosfære, mystiske fremmede, der kan sætte tiden i stå, og adskilligt andet forunderligt og tankevækkende. Samlingen slutter med en historie om et filosofisk problem af betydning for hele universets skæbne.
Clarke vandt i løbet af sin karriere talrige priser og har præget den internationale del af genren betragteligt. Modsat mange andre var han optimistisk med hensyn til mulighederne i den teknologiske udvikling, om end også opmærksom på de indbyggede risici.
Hans forfatterskab har stadig bud til nutiden, og hans noveller opnår ofte det som mange science fiction-forfattere stræber efter: At underholde, samtidig med at de sætter tanker i gang. (Forlagets beskrivelse)
Den glemte fjende
Professor Millward har i 20 år været den eneste beboer i London. Alle andre tog af sted for at komme væk fra den ubarmhjertige kulde og sne. Kun Millward blev tilbage for at beskytte sine elskede bøger. I starten havde han stadig radiokontakt med omverdenen, men de seneste år har æteren været stille. Så da byens stilhed en dag brydes af en fjern torden, begynder Millward at drømme om, at menneskene er på vej tilbage. Det eneste, der undrer ham er, at den tordende lyd kommer nordfra, for logikken foreskriver at mennesket ville vende tilbage fra syden.
Tanken om, at en ny istid var på vej, var Arthur C. Clarke ikke ene om. Allerede 16 år før Clarke skrev ‘Den glemte fjende’, udgav danske Niels Meyn Den hvide fjende, der er en noget mere kulørt ramasjang roman om samme emne.
Rejs pr. ledning!
Fortælleren er en af opfinderne af radiotransporteren, der har revolutioneret verden. I novellen fortæller han om opdagelsens udvikling, uheld under vejs og den store succes. Og så slutter historien med et fint, humoristisk tvist.
Sange fra den fjerne Jord
I titelnovellen Sange fra den fjerne Jord følger vi beboerne på planeten Thalassa, en koloni som i 300 år ikke har hørt fra Jorden. Så da stjerneskibet Magellan pludselig ankommer til Thalassa, vækker det store følelser. Magellan er på en 300 år lang rejse og har lasten fuld af pionere. Knap halvvejs gik stjerneskibets meteorafskærmning i stykker, og nu er de bremset op ved Thalassa for at forsøge at reparere det. Under opholdet forelsker den lokale Lorna sig i fremdriftsingeniøren Leon fra Magellan, men er det overhovedet en mulighed.
Stjernen
I ‘Stjernen’ er en jesuitisk chef-astrofysiker på vej tilbage efter at have deltaget i udforskningen af en supernova i stjernetågen Føniks. En ekspedition der har sat hans tro på en alvorlig prøve.
Novellen vandt en Hugo for Bedste novelle i 1956, og er tidligere udkommet på dansk i Otte science fiction noveller.
Tidens pil
Under en palæontologisk udgravning har holdet under ledelse af professor Fowler fra Det Geologiske Selskab fundet fodspor fra en forhistorisk kæmpe. Mens de graver for at følge sporet, arbejder to verdenskendte fysikere på et hemmeligt projekt i dalen nærved. De to geologer Barton og Davis er meget nysgerrige for at finde ud af, hvad fysikerne har gang i. Så da professor Fowler bliver inviteret på besøg, håber de på at få lidt insiderviden efterfølgende. Det får de ikke. Til gengæld får de besøg af fysikeren dr. Henderson på deres udgravning. Har fysikernes forsøg noget med deres fodspor at gøre?
“Entropi er et mål for fordelingen af varme i universet. Ved tidens begyndelse, hvor al energien var samlet i stjernerne, var entropien minimal. Den vil nå sit højdepunkt, når alting har samme temperatur og universet er dødt. Der vil være masser af varme, men det vil ikke kunne bruges.”
“Hvorfor i alverden ikke?”
“Jo, for al vandet i et hav der er fuldstændigt fladt, vil ikke kunne drive et vandkraftværk – men en ganske lille sø oppe i bjergene kan. Der skal være en højdeforskel.”
“Jeg forstår. Nu jeg tænker på det, var der så ikke engang én der kaldte entropien for ‘tidens pil’?”
“Jo – jeg tror det var Eddington. En hvilken som helst form for ur, man kan nævne – fx et pendul – kan lige så godt gå forlæns som baglæns. Men entropi er en ren énvejs affære – den vokser altid, efterhånden som tiden går. Deraf udtrykket ‘tidens pil’.”
“Men negativ entropi – du store!” (side 81-82)
Forbigående
I forskellige tider er mennesket fascineret af havet. Novellen beskriver forskellige børn, der leger ved kysten, mens verden forandres omkring dem.
Et møde med Medusa
Howard Falcon er ballonskipper. Men ikke på et luftskib som vi kender dem i dag. Han overlever et styrt under testprøvningen af Queen Elizabeth VI, og mange år senere får han muligheden for at rejse til Jupiter. Man har med droner forsøgt at undersøge solsystemets gaskæmper, men det er ikke lykkedes tilfredsstillende. Med Falcon som pilot på en ‘lettere end luften’ flyvning vil de kunne komme langt dybere ind i Jupiters atmosfære. Men hvad gemmer sig derinde?
Novellen vandt en Nebula Award for Best Novella i 1973, og var også nomineret til en Hugo.
Alverdens tid
Da Robert Ashton bliver opsøgt af en smuk kvinde, der tilbyder ham et enormt beløb for at stjæle en række udvalgte museumsgenstande, tror han ikke sine egne ører. Hvordan skal det overhovedet kunne lade sig gøre? Men kvinden har en lille gadget, der kan hjælpe Ashton. Og pludselig rejser kvindens tilbud nye overvejelser.
Historietime
Shanns stamme har længe flygtet foran isen, men må indse at isen er på alle sider af dem. For at bevare stammens hellige skatte gemmer de dem i en varde højt over sletten. Blandt genstandene er en lille radiosender, der sender energi i alle retninger og fungerer som en slags fyrtårn. Så da skibet fra Venus ankommer 5000 år senere, er det denne lille radiosender, de har fulgt. Og selvom menneskene for længst er borte, sætter venusboerne sig for at studere dem ud fra fundet i varden.
Ligesom i ‘Stjernen’ har ‘Historietime’ et overraskende tvist i slutningen, der ændrer alt. Jeg kom blandt andet til at tænke på Kraften af Naomi Alderman.
Vejen til havet
Over byen Shastar mødes brødrene Durven og Hannar. Durven er på vej ud i universet for at opleve og opdage, mens Hannar er lykkelig på Jorden.
5000 år senere er de store byer for længst forladte. I stedet bor mennesker i mindre landsbyer, der ved lov skal flytte, når den har eksisteret i tre menneskealdre.
Lydighed betød forandring, ødelæggelsen af traditioner, og at gamle og elskede hjem skulle rives op med rode. Det havde været selve lovens formål, da den blev formuleret for 4000 år siden; men den stagnation den havde forsøgt at forhindre kunne ikke holdes fra døren meget længere. En dag ville der ikke være nogen central organisation til at håndhæve den, og de spredte landsbyer ville blive hvor de var, indtil tiden opslugte dem, som den havde opslugt de tidligere civilisationer som de var arvtagere til. (side 188)
For Brant er det en forstyrrelse at skulle flytte, men landsbyens nye placering har et meget mildere klima, så der er også noget at glæde sig over. Allermest tænker Brant dog på Yradne, som både han og vennen Jon er forelskede i. For at vinde hendes hjerte beslutter Brant sig for at drage til ruinerne af Shastar og finde noget særligt til Yradne. Men Shastar gemmer på noget, Brant end ikke havde drømt om.
Guds ni millarder navne
Et tibetansk kloster ønsker at få installeret en automatisk sekvenscomputer. Klostret har i tre århundreder arbejdet på at lave en liste, der skal rumme alle Guds mulige navne, og en sådan computer vil kunne færdiggøre dette arbejde. De to ingeniører, Chuck og George, får opgaven, og i tre måneder har de opholdt sig i det isolerede kloster. Nu er computeren ved at være nået til sidste sekvens, og ingeniørerne begynder at overveje, hvad munkene egentlig forventer, at der vil ske.
Novellen har tidligere været udgivet på dansk i Den elektriske myre og andre science fiction-fortællinger fra 1972. I 2004 modtog novellen en Retro Hugo for bedste novelle.
Efterord
Niels Dalgaard står bag det interessante efterord, der dykker lidt dybere ned i Arthur C. Clarkes forfatterskab. Bl.a. fortæller han om, hvordan Clarke stod med et ben i to forskellige traditioner, idet han skrev til både det amerikanske og det britiske marked.
Om forskellen på de to traditioner fortæller Dalgaard, at den britiske tradition, ofte kaldet scientific romance, er mindre teknologifikseret, mindre militaristisk og mindre overbevist om egen fortræffelighed end den amerikanske tradition.
Men Clarke skrev også teknologisk science fiction.
[…] Han var på samme tid en ‘hård’ science fiction forfatter, der lagde vægt på naturvidenskabelig og teknisk troværdighed, og en søgende sjæl, der spekulerede over muligheder for transcendens og evolution. Man kan godt betragte ham som en optimistisk, eller i al fald fortrøstningsfuld, forfatter på menneskehedens vegne, men han var alligevel milevidt fra den samtidige amerikanske ‘her kommer vi’ imperialistiske forestillingsverden. (Side 259)
Jeg har læst flere af Arthur C. Clarkes fortællinger, og er helt enig med Niels Dalgaard i at hans forfatterskab rummer mange interessante læseoplevelser, som i den grad fortjener at blive læst. Her er Sange fra den fjerne Jord et godt sted at starte, uanset om du kender forfatterskabet på forhånd eller ej.
Om Sange fra den fjerne Jord:
Udgivelsesår: 01.11.2024
Forlag: Science Fiction Cirklen, 275 sider
Omslag: Manfred Christiansen
Oversætter: Niels Dalgaard
Indhold:
Den glemte fjende, 1948 (The Forgotten Enemy)
Rejs pr. ledning! 1937 (Travel by Wire!)
Sange fra den fjerne Jord, 1958 (The Songs of Distant Earth)
Stjernen, 1955 (The Star)
Tidens pil, 1950 (Time’s Arrow)
Forbigående, 1949 (Transcience)
Et møde med Medusa, 1971 (A Meeting with Medusa)
Alverdens tid, 1952 (All the Time in the World)
Historietime, 1949 (History Lesson)
Vejen til havet, 1951 (The Road to the Sea)
Guds ni milliarder navne, 1953 (The Nine Billion Names of God)
