Det er blevet d. 18. december, og bag dagens kalenderlåge gemmer sig Fatman.
Før Red One var der Fatman – og jeg må indrømme, at jeg trods min bløde plet for the Rock synes langt bedre om denne.
Mel Gibson spiller en desillusioneret julemand, der kæmper for at holde liv i sit værksted. Med årene er antallet af børn, der har fortjent en gave, faldet betydeligt, og mange må nøjes med et stykke kul. Det betyder færre penge til at opretholde legetøjsproduktionen fra U.S. Government, der tildeler ham en årlig check for det boost julemanden giver højtidens økonomi. Chris og fruen Ruth får dog et tilbud fra en uventet kant, som kan redde forretningen. Men det er Chris ikke meget for.
Sideløbende følger vi den 12-årige Billy, der bor sammen med sin bedstemor, mens faren føjter omkring med sin nye kæreste. Som kompensation giver bedstemoren stort set Billy alt, hvad han ønsker sig. Så da han får et stykke kul af julemanden, bliver han rasende og hører en lejemorder til at dræbe julemanden.
Vurdering:
Jeg var rigtig godt underholdt af Fatman. Mel Gibson er glimrende i rollen som Chris Cringle, den upolerede julemand der har mistet troen på sit job. Mens Marianne Jean-Baptiste er et ligeså fint match til fru Ruth Cringle. Walton Goggins spiller lejemorderen (som i øvrigt selv har et horn i siden på julemanden) med tilpas coolness, og endelig er Chance Hurstfield nærmest for troværdig som den forkælede møgunge Billy.
For mig er det også et plus, at filmen giver sig god tid til at etablere personerne og universet. Og jeg elsker ironien, når vi får afsløret giveren af det rundhåndede tilbud. Først i filmens sidste tredjedel bliver der trykket på action-knappen, når lejemorderen efter lang tids søgen endelig finder julemandens værksted.
Modsat i Red One er der ikke meget julestemning over filmen. Vi ser nærmest kun et juletræ hjemme hos Billy. Julemandens kane ser vi kun delvist skjult under en pressing, og heller ikke nissernes værksted fremstår hyggeligt og farverigt. I stedet ligner det et victoriansk steampunk værksted. I den største del af filmen er farvetonen således kold og mørk, og det passer perfekt til julemandens humør.
Jeg er godt klar over, at Fatman ikke er stor filmkunst, men jeg er ikke desto mindre fan.
Jag älskar denna film! Att se Mel Gibson som en sliten, nedsupen, vapen galen tomte är hysteriskt roligt. Gillar också Walton Goggins i rollen som lönnmördaren och detta är lätt en av hans allra bästa roller. Det finns mycket att hacka ned på när det kommer till denna film, men jag tycker att dess tillkortakommanden är helt okej. Det sänker inte filmens kärna eller hur jäkla bra skådespelarna är. Men visst, detta är inte något unikt, har problem med både tempo och ton. Men vad gör det när det är så här roligt? (Filmparadiset.se)
Om Fatman:
Udgivelsesår: 2020
Instruktør: Eshom Nelms & Ian Nelms
Tagline: ‘this the season to get even
