The Hills Have Eyes 2

Mange af filmene, jeg har set det sidste stykke tid, har enten været middelmådige eller decideret dårlige. Derfor var det en stor fornøjelse at se “The Hills Have Eyes 2”, som i mine øjne er alt det, en god gyser skal være.

Alexandre Aja lavede i 2006 en genindspilning af Wes Cravens film “The Hills Have Eyes” fra 1977. Genindspilningen var yderst vellykket, og filmselskabet ville godt se et manuskript på en efterfølger. Wes Craven og hans søn Jonathan satte sig sammen, og i løbet af en måned skrev de manuskriptet til toeren. Filmselskabet var med på idéen, og Martin Weisz blev bedt om at instruere den. Og er der kommet et supergodt resultat ud af.

“The Hills Have Eyes 2” starter, hvor etteren slutter. Hæren er rykket ind i sektion 16 for at finde ud af, hvem der myrdede familien, og oberst Redding, som står i spidsen for operationen, ønsker at sprænge hele mineområdet i luften og smadrer alt, som endnu måtte leve der. Men han når ikke så langt.

Samtidig er en gruppe unge nationalgardister på øvelse i nærheden. De får besked om at tage omkring oberst Reddings lejr på tilbagevejen, men da de når frem, er lejren tom. Et nødopkald får dem op i bjergene, pånær Napoleon og Amber som bliver i lejren. Her går det dog op for dem at noget er helt galt, og snart er deres vogn stukket i brand, og nogen har taget deres våben. De må forsøge at finde deres kammerater – men også de er i knibe.

Herfra tager filmen os dybere ind i bjergene og langt ned i minerne, og vi ser glimt af det uhyrlige liv, mutanterne lever langt borte fra solens lys.

Jeg synes, det er fantastisk, hvor stor forskel der er på god og dårlig horror. Her følte jeg straks sympati og samhørighed med de unge soldater, hvor jeg i f.eks. “Red Sands” aldrig opnåede en interesse i soldaternes skæbne. Historien er mere sammenhængende, og selvom man jo i bund og grund godt ved, hvad der vil ske, så er udførelsen alligevel så gennemtænkt, at man bliver overrasket og forskrækket gang på gang. Samtidig er der også puttet en god del humor ind i historien, som når en af mutanterne munter vinker bye bye – med en afhugget arm!

Filmens udendørs-scener er optaget i Marokko, og bjerglandskabet er barskt og fantastisk smukt – samtidig med at man ikke er i tvivl om, at her findes dødelig fare, når filmens actionscener går i gang.

I ekstra-materialerne fortæller Wes Craven, at filmen også er en kommentar til den nuværende politiske situation. I “The Hills Have Eyes 2” sendes en gruppe unge soldater ud i en situation, som de er uforberedte på og ingen chancer har for at blive forberedte til. De må kæmpe mod dyriske skabninger, som viser sig at være mennesker – og at være kløgtige endda. Samme situation er de unge amerikanske soldater, der sendes til Afghanistan og skal kæmpe mod folk, der har en helt anden kulturel baggrund og derfor virker uforståelige og dyriske. Jeg tror ikke, jeg havde fanget denne allegori, hvis ikke Wes Craven havde gjort opmærksom på den, og synes også at filmen klarer sig fint uden denne ekstra dimension.

Ekstra-materialerne afslører også, at der er blevet lavet en graphic novel med titlen “The Hills Have Eyes – The Beginning“, som jeg helt sikkert gerne vil have fingre i. Den fortæller historien om sektion 16 de sidste halvtreds år, og her lærer vi baggrunden for mutanternes opståen. Efter sigende skulle den være voldsom og blodig, og de tegninger der blev vist, ser utroligt flotte ud.

Man kan sagtens se denne toer uden at have set hverken originalen (som jeg stadig har til gode) eller Alexandre Ajas genindspilning. Men jeg kan bestemt anbefale ikke at gå glip af den sidste, for den er altså også værd at se.

Læs også Uncuts noget mere forbeholdne omtale.

Instruktør: Martin Weisz
Udgivelsesår: 2007