Den pertentlige professor Parkins tager til Burnstow for at forbedre sit golfspil. Her anbefaler en af hans kollegaer ham at opsøge tempelriddernes klosterruin, der ikke ligger langt fra den Inn, Parkins skal bo på. Parkins gør som forslået og finder her en gammel fløjte med en latinsk inskription, der er svær at tyde. En del af den er dog ganske klar: “Hvem er det der kommer”. Han tager fløjten hjem og puster forsøgsvis i den, og nærmest samtidig begynder et voldsomt stormvejr.
Om natten har Parkins et forfærdeligt mareridt, og da stuepigen næste morgen kommer ind, ser det ud til, at nogen har sovet i værelsets anden seng. Parkins forstår det ikke, men under golfspillet fortæller han om fløjten til en oberst, som straks råder ham til at smide den væk, for “man skal være forsigtig med at bruge noget, der har tilhørt en flok papister, for man kan aldrig vide, hvad de er ude på”.
I løbet af natten vågner Parkins ved larm i værelset. Først tror han, at det er rotter, men så ser han noget i sengen ved siden af sin egen …
“Åh, fløjt, min dreng, og jeg kommer til dig” er her fra “Klassiske Makabre Historier“, men er oprindelig trykt i M. R. James’ første samling spøgelseshistorier “Ghost Stories of an Antiquary” fra 1904
Om Åh, fløjt, min dreng, og jeg kommer til dig:
Originaltitel: Oh, Whistle and I’ll Come to You, My Lad
Udgivelsesår: 1904