Serien “Forums udødelige klassikere” står i børnebiblioteket og indeholder titler som “Vampyren” af John Polidori, “Frankenstein” af Mary Shelley, “Blodet fra mumiens gravkammer” og “Dracula” af Bram Stoker. Alle titler på klassiske historier som er værd at læse – også i en bearbejdet udgave. Derfor glædede jeg mig til Djævelen rider ud af Dennis Wheatley, men i stedet for en klassiker fik jeg en tjubang historie uden særlig dybde.
Rex og hertugen er bekymrede for deres fælles ven Simon, som ofte lader sig indfange af nye spændende projekter. Deres bekymring er med god grund, for Simon er blevet fanget ind af en gruppe, som dyrker sort magi, og Simon skal bruges til at give lederen af ringen, Mocata, magt til at tilkalde Apokalypsens fire ryttere.
Heldigvis har hertugen forstand på hvid magi, og det lykkes ham og Rex at finde Simon på selve natten, han skal optages. Med list og dygtighed befrier de Simon, men Mocata har ikke tænkt sig at lade dem slippe, og snart har vores helte Helvedes dæmoner i hælene.
I en forstand er historien både spændende og underholdende, men at kalde den en “udødelig klassiker” synes jeg er at at skyde langt over målet. Jeg tænker lidt mere på kulørte spændings-serier som Bill og Ben bøgerne fra det gamle Westen, og Dennis Wheatley var da også en såkaldt pulp-forfatter.
For et par timers adspredelse er Djævelen rider ud dog ikke spildt, for der er masser af dramatik og kærlighed i historien, som i øvrigt blev filmatiseret for Hammer Film i 1968 af Terence Fisher med Richard Matheson som manuskriptforfatter og Christopher Lee som hertugen. Jeg har ikke set filmen, men den scorer 7,2 på IMDB så måske er den bedre som film end som roman.
Læs en glimrende introduktion til Dennis Wheatley og Djævelen rider ud på Sleazehound.dk
Om Djævelen rider ud:
Udgivelsesår: 1934 (den bearbejdede udgave jeg har læst er dog fra 1992)
